0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klimaregnskabet for regeringens infrastrukturplan er uden den ellers CO2-krævende anlægsfase

Klimapåvirkningen fra regeringens infrastrukturplan er opgjort uden den ellers CO2-krævende anlægsfase til udbygningen af veje og jernbanen, oplyser Transportministeriet til Klimamonitor.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringens nye infrastruktur-udspil vil være klimaneutralt med en lille CO2-reduktion, fortalte regeringen ved præsentationen torsdag.

Men nu kan Klimamonitor fortælle, at det resultat er uden medtagelse af udledninger fra anlægsfasen ved udbygningen af veje og jernbane.

Det oplyser Transportministeriet til Klimamonitor.

Det er ellers en CO2-krævende øvelse at anlægge nye motorveje.

Men i regeringens klimaregnskab for planen tages der kun højde for udledninger fra veje, når de er gennemført fra 2035.

Klimaregnskabet – offentliggjort senere end resten af udspillet – viser, at klimaeffekten af planens vejprojekter er en udledning på 35.000 ton CO2 om året fra år 2035, hvor de er gennemført.

Udledningen fra anlægsfasen er dermed ikke med i det klimaresultat, regeringen har meldt ud.

Derfor må planens totale klimapåvirkning forventes at være større, end det er blevet meldt ud.

Det får skarp kritik af Greenpeaces klimapolitiske leder, Helene Hagel.

»Jeg synes på ingen måde, at man kan indkalde til politiske forhandlinger på baggrund af et udspil, hvor vi ikke kender klimaeffekten de næste 15 år. Hvad er det, man skal forhandle på baggrund af? Jeg synes, det er helt utilstedeligt, at man i 2021 kan fremsætte et udspil til 100 milliarder kroner uden at gøre sig den ulejlighed at regne på og fortælle, hvordan det belaster klimaet de næste 15 år,« siger hun.

Regeringen mener selv, at planen samlet set giver en klimagevinst trods udledningen fra vejene fra 2035.

Det sker på grund af planens andre grønne tiltag, som regeringen tilskriver en reduktion på 76.000 ton CO2.

Transportministeriets klimaregnskab for infrastrukturplanen.

Det drejer sig helt konkret om anlæggelse af såkaldt ’klimavenlig asfalt’, som vil give en reduktion på 50.000 ton CO2.

Fidusen ved den type asfalt er, at den er genererer mindre rullemodstand mellem dæk og vej. Dermed bruger biler og lastbiler mindre brændstof.

Dertil vil regeringens plan om batteritog-projekter i Midt- og Vestjylland, på Svendborgbanen og på strækningen Holstebro-Skjern give en reduktion på 26.000 ton CO2.

På en teknisk briefing fredag formiddag fik Klimamonitor lejlighed til at spørge transportministeren om det manglende regnskab for anlægsfasen.

Hvorfor er udledninger fra anlægsfasen ikke talt med?

»Det, der ligger inden for kvotesektoren, er anlægsfasen, og det, der er uden for kvotesektoren, er adfærd. Og det er adfærd, vi kigger på her, adfærdsændringer og det er, hvad der bliver de permanente og varige konsekvenser. Det vil ikke være et enkelt år, man har en udledning, det vil være en permanent ændring i både opadgående og nedadgående retning,« svarede Benny Engelbrecht.

Men er det ikke relevant at vide, hvad klimapåvirkningen af jeres plan bliver frem til driften?

»Hvad der ligger indenfor og udenfor kvotesektoren, det er den måde, vi opgør det på, og det vi har haft fokus på, er det, der ligger uden for kvotesektoren og ikke styres via EU’s kvotesystem.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden