0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringens infrastruktur-plan giver kun CO2-gevinst, fordi der bruges reduktioner fra gammel aftale

Regeringen præsenterer infrastruktur-udspillet med en ’lille’ klimagevinst på 30.000 tons. Men reduktionen sker kun på grund af sidste års aftale om elbiler. Kritisabelt, mener grønne organisationer. Transportministeren afviser kritikken.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen har fremlagt en infrastrukturplan med investeringer for over 100 milliarder kroner til både udbygning af vejnet og elektrificering af jernbanen.

Men de mange milliarder kommer ikke til at bringe Danmarks CO2-regnskab tættere på vores klimamål.

Det stod klart, da en regeringstrio bestående af finansminister Nicolai Wammen, transportminister Benny Engelbrecht og indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad præsenterede udspillet torsdag formiddag.

Den store infrastrukturplan vil være »klimaneutral« – med en lille CO2-gevinst på 30.000 ton. Sådan lød det ved præstationen ved Novo Nordisks fabrik i Kalundborg, hvor Klimamonitor var tilstede.

At udbygge vejnettet er en manøvre, der generelt set vil øge udledningerne af CO2. Både i anlægsfasen, men også senere i driften, fordi øget trafik vil medføre øgede udledninger.

Det er derfor værd at hæfte sig ved, hvordan regeringen er kommet frem til den lille klimagevinst. Og at regeringen ikke fremlægger et CO2-regnestykket for det.

For det viser sig, at infrastrukturplanens præsenterede reduktion sker på grund af sidste års elbilsaftale.

Det fremgik af finansministerens svar på pressemødet.

»Jeg tror også, man skal være åben og sige, at den vigtigste transformation, vi kommer til at se i de investeringer, vi laver på vejene, det er hvilke biler, der kommer til at køre der. Derfor er det helt afgørende vigtigt, at vi lavede en aftale sidste år, der betyder, at vi frem mod 2030 har ambitionen om en million grønne biler,« sagde Nicolai Wammen på pressemødet og fortsatte:

»Fordi hvis vi kombinerer en million grønne biler med, at vi investerer massivt i kollektiv transport og gør det nemmere og bedre at cykle, så er det, at vi opnår de grønne gevinster.«

Det vil betyde, at det nye udspil på over 100 milliarder i sig selv ikke leverer reduktioner nok til at være gavnligt for CO2-regnskabet – men at det afhænger af sidste års elbilsaftale.

Helt urimeligt

Det møder kritik, at det store infrastrukturs-udspil ikke sender Danmark i en grønnere retning uden brug af tidligere aftalers reduktioner.

»Sådan skal man ikke regne på det. Vi må kigge på aftalerne isoleret set og få skabt et billede af, hvor mange ton i den ene eller anden retning, aftalerne isoleret set anfører. Det giver ingen mening at lave noget, der formentlig har en negativ klimaeffekt, og så hive en gammel aftale op af skuffen og få en positiv klimaeffekt,« siger Helene Hagel, klimapolitisk leder hos Greenpeace.

Regeringens udspil er generelt en stor »missed opportunity«, mener Greenpeace, fordi der postes så mange milliarder ud i samfundet uden nævneværdige reduktioner.

»Det er imod alt logik at lave en så stor offentlige investering , der ikke mindsker klimabelastningen markant,« siger Helene Hagel.

Denne konkrete plan bør vurderes ud fra, hvor mange CO2-reduktioner, den medfører i forhold til hver investeret milliard, mener Greenpeace.

Derfor bør infrastrukturplanens klimapåvirkning også betragtes ud fra det nye forslag og ikke læne sig op af sidste års elbilsaftale, siger Helene Hagel:

»Problemet er, at hvis de i deres kommunikation laver dobbelt bogføring og sælger en aftale, som om den er neutral eller med en lille klimaeffekt, men at det kun er tilfældet, fordi den er lagt sammen med en aftale fra sidste år, så er det misvisende kommunikation,« siger hun.

Samme kritik kommer fra Jeppe Juul, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

»Den her plan er kun klimaneutral, hvis man tager tidligere indgåede aftaler med. Det er meningsløst. Når man bruger over 100 milliarder, skal de bruges til at mindske klimabelastningen. De har lavet en aftale om investeringer i personbiler sidste år, der ikke var ambitiøs, men det er helt urimeligt at tage reduktionerne med i aftalen om infrastruktur, når de har høstet goodwill på dem tidligere,« siger han.

En revolution i sig selv

Transportminister Benny Engelbrecht afviser den kritik, da Klimamonitor spørger ind.

I nævner, at for at aftalen får 30.000 ton CO2-reduktioner, så kræver det, at man tager elbilsaftalens reduktioner med. Er vi ude i en dobbelt bogføring af reduktionerne?

»Nej. Det er sådan, at hele forudsætningen er, at vi skal regne på, hvad der ændrer sig i adfærdsmønstrene, og der skal vi lægge basisberegningen ind – altså hvad er det for et trafikmix, der er på vejene, hvor mange elbiler kører kontra der kontra diesel og benzinbiler. Det er altså lagt ind i en model, som er blevet udarbejdet specielt til det her,« siger Benny Engelbrecht.

Det er en revolution i sig selv.

Hvorfor præsenteres der ikke en selvstændig klimaeffekt ud fra den nye politik?

»Det vil forudsige, at man skal regne på en måde, hvor man lader som om, man ikke har lavet politik hidtil,« siger Benny Engelbrecht.

Han fremhæver, at elbilsaftalens ambition om en million grønne biler på vejene i 2030 er en forudsætning, der skal tages med i beregningerne for den nye plan – og at der derfor ikke er tale om dobbelt bogføring af reduktionerne, men en præmis for den nye situation.

Det kritiseres, at man investerer over 100 milliarder kroner i infrastruktur, og det så ikke giver en større reduktion og hjælp til vejen mod vores reduktionsmål. Når man bruger så mange penge fra statens side, bør man så ikke forvente, at det bringer os tættere på vores reduktionsmål, end det gør med planen her?

»Det er nu engang sådan, at infrastruktur normalt altid fører til mere trafik og dermed en større udledning. Så det at vi har lavet en plan for infrastrukturen, der samlet set ikke udleder mere CO2, det er en revolution i sig selv,« siger Benny Engelbrecht.

»At vi så derudover også har peget på, at der hvor reduktionen for alvor skulle ske, var på vejtransportaftalen, og præcis derfor har vi delt tingene op på den måde, at vi er nødt til at reducere emissionerne og bagefter kan vi kigge på infrastruktur-investeringerne,« siger transportministeren.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden