0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Sådan har du aldrig set Danmarks drivhusgasser før

3. marts 2021
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De emissioner, vi skal forhindre nogensinde ryger op i atmosfæren, er blevet visualiseret på et sankey-diagram. For første gang.

Udfordringen med Danmarks drivhusgasudledninger kan opstilles såre simpelt.

54,8 millioner ton CO2-ækvivalenter og netto-nul.

De 54,8 millioner tons er Danmarks årlige emissioner ifølge den seneste basisfremskrivning. Netto-nul, det er antallet, vi skal ned på. Hurtigst muligt og allersenest om 29 år.

Der eksisterer bare ingen enkeltstående skalerbar løsning. Emissionerne stammer desuden fra tusindvis af kilder.

Så hvordan reducerer man mest effektivt? Hvor kan der potentielt opnås synergi-effekter? Hvilke reduktioner kræver politiske eller teknologiske nybrud?

Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Svarene for at nå netto-nul fordrer indblik og overblik på samme tid. Dét var en af udfordringerne, vi stod med ved lanceringen af Klimamonitor for knap et år siden.

Vi ønskede og ønsker stadig at give dig en journalistisk dækning af de vigtigste udfordringer. Samtidig skal vi ikke forsømme de mindre, oversete udledninger. For igen; alle emissioner tæller.

En type overblik findes i Danmarks indrapporteringer i form af de årlige Nationale Emissionsopgørelses-Rapporter. De såkaldte NIR´er.


Men der er også formidlingsmæssige udfordringer med NIR´erne. Der er, som Energistyrelsen selv skriver, »fortrinsvis tale om tekniske rapporter på engelsk, der lever op til bestemte rapporteringskrav fra FN og EU«.

NIR´erne i bearbejdet form består af 940 sider lange rapporter, hvilket ikke giver et hurtigt overblik. De tilhørende cirkeldiagrammer og linjegrafer levner omvendt heller ikke det detaljerede indblik.


Så eksisterer der én form for visualisering, der viser overordnede størrelsesforhold imellem emissionerne? En visualisering der er hurtigt at aflæse og afkode, men også i stand til at bryde de enkelte drivhusgasser ned i beslægtede sektorer og funktioner?

Kort sagt: kan man syntetisere en 940 sider lang drivhusgasrapport til et diagram uden tab af den væsentligste kompleksitet?

Den undren har ført til udarbejdelsen af en klima-visualisering. En visualisering, som vi – med forbehold – kalder den første af sin slags i Danmark. Den ser sådan her ud:

Det, du ser, er et Sankey-diagram over de menneskeskabte drivhusgasudledninger i Danmark.

Diagrammet er baseret på de seneste tal afrapporteret til FN’s klimakonvention (2018-tallene til UNFCCC).

Øverst ser du den samlede mængde af forskellige drivhusgasser. De er opgjort og visualiseret procentmæssigt ud fra det globale opvarmningspotentiale(GWP) af hver enkelt drivhusgas. Nederst ser du de enkelte sektorer ansvarlige for emissionerne.

Fordelen ved at visualisere Danmarks drivhusgasser på denne facon i et Sankey-diagram lader sig nok bedst fortælle i skikkelse af den irske kaptajn og ingeniør, Matthew H. Sankey.

Kaptajn Sankey fik i 1898 publiceret det første diagram, hvor størrelsen af pilene, også kaldet flow, afspejler proportionerne og funktionerne i en proces med energi.

Matthew H. Sankeys diagram var af energieffektiviteten i en dampmaskine.

Med diagrammet identificerede Sankey flowet af energi i en standardproces stillet op imod en optimal proces med noget nær nul energitab. På sin vis lidt af en analogi til i dag, hvor Danmark og alle andre lande jo også prøver omstille vor processer til nul energitab og nul emissioner.

»Et Sankey-diagram siger mere end tusind lagkagediagrammer,« lyder mottoet friskt fra den anonyme ophavsmand Phineas på det i øvrigt anbefalelsesværdige site sankey-diagrams.com.

Begejstringen knytter sig til, at fidusen ved et sankey-diagram altså er, at selve størrelsen af pilene og flowet kommunikerer statistik om mængderne i et størrelsesforhold.

Det vil sige, at bredden af pilene eller flowet i et Sankey-diagram er proportional med den bagvedliggende datamængde. Hvilket naturligvis også er tilfældet med Klimamonitors bud på et Sankey-diagram over drivhusgasserne.

Tykkelsen af flowet af CO2-emissionerne fra eksempelvis Danmarks industrielle processer afspejler derfor procenterne opgivet til FN i den nyeste Nationale Emissionsopgørelses-Rapport.

Der er også svagheder ved Klimamonitors Sankey-diagram.

Designmæssigt har vi valgt at lave Sankey-diagrammet med et lodret flow med skyer. Slet og ret fordi drivhusgasserne jo stiger til vejrs. Denne designgrafiske prioritering illustrerer fint den pointe. Men indrømmet – den giver også en læsbar udfordring.

Teksterne vender henholdsvis vandret og lodret. Så når du nærstuderer flowet for at se, hvilke processer der forvolder de enkelte emissioner, er du nødt lægge nakken på skrå og læse en lodret tekst, der refererer tilbage til en sektor-tekst angivet vandret.

Ikke helt optimalt, men et nødvendigt kompromis. For hvis emissionsteksterne blev vist vandret, ville disse 30 forskellige tekster overlappe og gøre hinanden ulæselige.

Indholdsmæssigt har vi valgt at lægge os mest muligt op ad Klimakonventionens krav til NIR-afrapporteringer.

Mest mærkbart betyder det, at danskernes klimabelastning fra import, altså de fleste forbrugsgoder, ikke medregnes.

Afbrænding af fossile brændstoffer for at drive landbrugssektoren skal heller ikke kategoriseres under landbrug, men under energisektoren.

Dermed syner emissionerne fra landbrugssektoren markant mindre, fordi de forsvinder ind under energisektoren. Når vi normalt visualiserer de udledninger på et helt traditionelt søjlediagram, vil det se sådan ud:

Men når det er sagt: Gå på opdagelse i Sankey-diagrammet. Forhåbentlig afføder det nye indsigter eller aha-oplevelser over oversete eller undervurderede udledninger.

For denne skribent har det særligt været CH4 fra lossepladser med fast affald og N20 fra flaring på raffinaderier og boreplatforme. At udledningerne herfra er anseelige, kom bag på mig.

Udsnit af Sankey-diagrammet set vandret.


Download, del og spred også gerne Sankey-diagrammet kvit og frit.

Gør det med download af denne png eller denne jpeg. For diagrammet er blevet til i et Open Source-inspireret-projektånd med uvurderlig hjælp fra mange personer.

Særlig tak i den forbindelse går til fysiker og iværksætter, Bo Tranberg. Uden hans hjælp var diagrammet næppe blevet til. Bo Tranberg har med Python parset emissionsdata fra Excel og brugt Plotly til at producere selve diagrammet.

Eventuelle fejl, rettelser eller forbedringer i Sankey-diagrammet er naturligvis på Klimamonitors kappe. Spotter du sådanne, så skriv det endelig til os. Og endnu bedre; eksperimenter desuden selv videre!

De oprindelige tal afrapporteret til FN finder du her.

Vores rensede data til Sankey-diagrammet finder du her.

Måske kan du med de data bygge et mere optimalt Sankey-diagram eller anden form for visualisering af emissionskilderne til gavn for os alle og den grønne omstilling af Danmark.

Tekst: Mads Nyvold

Foto: Mike Fossum/Nasa, Thomas Borberg/Ritzau Scanpix, Energistyrelsen, Institution of Mechanical Engineers/Minutes of the Proceedings Vol. 221 , Wikimedia Commons CC BY 2.0, ESA

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage