0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fotograf Per Morten Abrahamsen
Foto: Fotograf Per Morten Abrahamsen
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Teaterforening monitorerer forestillings klimaaftryk: »Vi står midt i det vigtigste drama nogensinde fortalt«

Under udarbejdelsen af forestillingen Frontløberne monitorerede holdet bag produktionen CO2-aftrykket. Et afgørende første skridt, fortæller foreningen bag. Klimamonitor er gået helt ind i maskinrummet, hvor ikke alt gik lige godt.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvor meget belaster Romeo og Julie klimaet? Hvad er Shakespeares CO2-aftryk?

For fremtiden kan teaterstykkers klimaaftryk blive en del af fortællingen om forestillingen.

Det er i hvert fald håbet for foreningen Bæredygtig Scenekunst NU, der mandag præsenterer deres første undersøgelse af en teaterproduktions CO2-belastning på en klimafestival på Aveny-T.

Allieret med ekstern lektor på CBS Whitney Byrn har foreningen målt og undersøgt, hvordan opførslen af Mærkværks teaterstykke Frontløberne på Teater Grob på Nørrebro i København har påvirket klimaet.

Resultatet er blevet et uformelt case-studie, der anslår, at teaterstykket som minimum har udledt omkring 800 kilo CO2.

I realiteten er aftrykket en del højere. Fordi det stadig er nyt land at måle udledningen af CO2 fra teaterproduktioner, er en del elementer ikke opgjort i undersøgelsen. De udfordringer vender vi tilbage til.

Transport som stor synder

Foreningen Bæredygtig Scenekunst NU er motiveret af indignation over scenekunstbranchens fodslæb, når det kommer til konkret klimahandling.

»Alle andre brancher er allerede gået i gang med i større og mindre grad at måle og nedbringe deres klimaaftryk. Men kunsten og kulturen står nølende tilbage,« siger Jacob Teglgaard fra Bæredygtig Scenekunst NU.

I efteråret 2020 satte Bæredygtig Scenekunst Nu sig derfor for at gøre teaterproduktionen Frontløberne til, hvad de kalder for den første bæredygtige forestilling i Danmark hvor CO2-aftrykket monitoreres.

Teaterstykket handlede i forvejen om klimaaktivisme. At sikre en passende handling bag forestillingens budskab syntes oplagt.

Til at registrere og måle klimaaftrykket fra produktionen brugte foreningen værktøjet Creative Green Tools. Det er et engelsk-udviklet monitoreringsværktøj til kunst- og kulturbranchen, som bliver brugt i over 50 lande af mere end 5.000 organisationer og institutioner samt teater- og kulturhuse, forklarer foreningen.

Whitney Byrn, der har forsket i teater og scenografi og nu er ekstern lektor ved Copenhagen Business School, blev involveret i projektet. Undervejs i de lange forberedelser til teaterstykket noterede og behandlede hun aktiviteter, der kunne have klimaaftryk.

Hvor mange kilometer kørte teaterfolkene for at hente rekvisitter? Hvor meget strøm blev der brugt – både til lyssætning og mindre elementer som computere? Hvilken klimabelastning havde de madvarer, de ansatte spiste?

Det viste sig, at transport i forbindelse med opsætningen var den største CO2-synder.

Tre forskellige køretøjer blev brugt til at transportere rekvisitter og kostumer. Samlet set kørte de 707 kilometer i løbet af den seks-uger lange produktionsproces, hvilket medførte en udledning på 543 kilo CO2, noterede Whitney Byrn i rapporten.

Den næststørste udledningsfaktor fra produktionen af teateret var de fødevarer, holdet bag spiste. Selvom det på forhånd var besluttet, at alt kost skulle være vegetarisk, efterlod måltiderne undervejs et klimaaftryk på 209 kilo CO2.

Men ikke alt var lige let at måle, måtte Whitney Byrn sande.

»Et af vores mål var, at alt, der blev brugt i scenografien, skulle være fra en bæredygtig kilde. Men vi fik ikke defineret det specifikt nok i begyndelsen til, at jeg kunne måle på det. Et stykke plastiklegetøj kom fra genbrug – men plastikken i sig selv var ikke bæredygtig. Den udfordring så jeg ikke i begyndelsen,« siger Whitney Byrn.

En lignende udfordring udgjorde kostumerne til produktionen.

»Der var for lidt fokus på kostumerne tidligt i processen,« siger Whitney Byrn.

Holdet havde ikke været opmærksomme på, hvordan de kunne skaffe de rigtige kostumer på bæredygtig vis – enten gennem genbrug eller ved at sy dem selv. Derfor endte holdet i en presset situation alt for tæt på tæppefaldet.

»Vi blev simpelthen nødt til at bestille noget online,« siger Byrn.

»Meningen var, at alt skulle være genbrug. Det skete overhovedet ikke. Ikke et eneste stykke tøj var genbrugt. Simpelthen fordi, at beslutningen om kostumerne ikke blev truffet tidligt nok i processen.«

Det gjorde det praktisk talt umuligt at måle CO2-aftrykket fra kostumerne.

»Vi kunne ikke få overblik over, hvor de kom fra. Hvilket materiale, der var anvendt, hvilken transportform, det havde rejst med, og hvilke produktions- og arbejdsforhold, det var udarbejdet under,« siger Whitney Byrn.

Derfor blev en af de forventeligt store udledningskilder i produktionen af teaterstykket ikke medregnet i case-studiet. Og CO2-udledningen fra Frontløberne er derfor en væsentlig del højere end de 800 kilo, der blev nedfældet.

Det er en bet, indrømmer holdet bag, at kostumerne endte med ikke at være bæredygtige. Samtidig er det en værdifuld erfaring til andre teaterproduktioner, at anskaffelsen af de fysiske genstande skal planlægges i god tid.

Undervejs i processen med at stable teaterstykket på benene havde holdet bag ellers haft et stort fokus på at hente andre rekvisitter på bæredygtig vis.

»Vi købte brugte paller fra et byggeri, og vi brugte træ fra mit loft, som er ved at blive renoveret. Derfor tilføjede vi på de punkter ikke nogen ekstra belastning til klimaet,« siger Whitney Byrn.

Selv om Creative Green Tools som klimamonitoreringsværktøj er udbredt internationalt, har det sine begrænsninger, opdagede holdet. Det er udviklet af den engelske organisation Julie’s Bicycle, der arbejder for bæredygtighed i kunst- og kulturbranchen.

Men måleenhederne i værktøjet er hovedsageligt fokuseret på selve driften af bygningen, teateret har til huse i, og ikke de rekvisitter og materialer, teaterproducenterne indhenter til forestillingerne, bemærker Whitney Byrn.

Ligeledes sondrer værktøjet ikke mellem, om det er en bil, en varevogn eller en lastbil, produktionen bruger i transporten – selvom der er forskel på udledningen fra de forskellige køretøjer. Whitney Byrn måtte derfor lave sine egne udregninger på det område.

De forbedringspunkter, teaterholdet opdagede i værktøjet, melder de nu tilbage til Julie’s Bicycle, så organisationen kan udvikle monitoreringsmetoden yderligere til fremtidig brug.

England som forbillede

Fra foreningen Bæredygtig Scenekunst NU’s side ønsker man åbenhed omkring, at undersøgelsen har sine mangler og derfor ikke giver et totalt billede af udledningerne fra et teaterstykke. Det væsentlige er de erfaringer, der bliver gjort i forsøget.

De er nødvendige for, at den danske scenekunst kan komme hurtigere ind i omstillingen.

»Kunst- og kulturbrancherne i Skandinavien er pinligt bagud, når det kommer til den uundgåelige bæredygtige omstilling. Mange steder i resten af Europa er den bæredygtige omstilling i kulturen en inspiration for publikum og kulturforbrugere,« siger Jacob Teglgaard.

Særligt i England er omstillingen en langt mere integreret del af branchen.

»Her har den nationale kunststøtteordning allerede bæredygtige krav, som skal opfyldes for alle ansøgere. Alle engelske teatre og kulturhuse, som vil have offentlige støttemidler, skal som minimum monitorere deres klimaaftryk og desuden forbedre sig på en lang række områder,« nævner Jacob Teglgaard.

Det er samtidig afgørende for scenekunstens troværdighed, at der bliver sat handling bag ordene.

»Det er ikke længere nok kun at stille sig op på en scene og deklamere sine gode intentioner for klimaet. Der skal reel og konkret handling til,« siger Jacob Teglgaard.

Og somme tider er virkeligheden den vigtigste forestilling i sig selv.

»Vi står midt i det vigtigste drama nogensinde fortalt, og vi bærer alle ansvaret for, hvor fortællingen ender henne. Vi skal vise de 2.8 millioner publikummer, som besøger de danske teatre om året, at vi mener, hvad vi siger.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden