0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Christian Sparrevohn ( tv.) og Thomas Høgenhaven vil vænne danskerne til, at grønne virksomheder også skal tjene penge.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Grønne investorer i ny bog: Omstillingen er ikke længere forbeholdt NGO'erne. Det er også nødvendigt, at grønne iværksættere tænker i profit

Den grønne omstilling er ikke længere forbeholdt NGO’erne. Grønne iværksættere skal skabe klimaforandring ved at bygge rentable virksomheder. Det er en afgørende forudsætning for, at omstillingen lykkes, argumenterer to investorer i ny bog.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Klimamonitor glider et enkelt minut forsinket ind i et Teams-møde, hvor de to forfattere Thomas Høgenhaven og Christian Sparrevohn sidder bag deres webcam i hvert sit hjørne af landet og griner af symbolværdien i deres påklædning.

Den ene forfatter er klædt i jakkesæt, den anden i en grøn fleecetrøje. To for nogen modstridende signaler, der viser ideen bag deres nye bog og øvrige professionelle virke som investorer i grønne start-ups med profit og CO2-reduktioner for øje.

Christian Sparrevohn og Thomas Høgenhaven er netop aktuelle med deres nye bog ’Grønt Iværksætteri – sådan skaber du en virksomhed, der redder verden (lidt)’.

»Hvis menneskeheden var en virksomhed, ville den være en kviklånsudbyder. For klimakrisen er vor tids største trussel – og største forretningsmulighed,« lyder pitchet fra forlaget.

Og det er netop en afgørende pointe for de to forfattere, der til daglig på forskellig vis arbejder som investorer i grønne start-up-virksomheder:

Danmark skal lære, at det ikke er odiøst, at selv grønne virksomheder tjener penge – en fordom, de selv er stødt på. Tværtimod er det bydende nødvendigt.

»Man kan vælge revolution – og så er det lige meget at tjene penge. Men hvis man går mere blødt til værk, som vi jo nok ender med her i omstillingen, så er præmissen for en virksomhed, at for at den skal vokse, skal den tjene flere penge, end den bruger. Spørgsmålet er så, hvem der skal tjene penge i samfundet – skal det være de sorte eller grønne løsninger,« siger Christian Sparrevohn.

Principper

Det er erfaringer fra forfatternes eget arbejde, de nu har skriblet ned. Thomas Høgenhaven har sammen med kompagnoner skabt en investeringsfond, Planetary Impact Ventures, med omkring 40 millioner i pengetanken, der skal hjælpe virksomheder med grønne løsninger til at skalere deres forretning og udbrede deres klimaløsning.

Christian Sparrevohn er medstifter af konsulent- og iværksættervirksomheden The Footprint Firm, der rådgiver myndigheder og virksomheder om bæredygtighed. Indtjeningen fra konsulentopgaverne bruger selskabet på at investere i grønne start-ups.

Men for at unge virksomheder kan komme så langt, at de tjener penge på de grønne løsninger og rykker ved danskernes forståelse af klimahandling, skal de udvikle forretningen i en reel bæredygtig retning.

Det har Thomas Høgenhaven og Christian Sparrevohn i deres nye bog udarbejdet ti principper for under tre overskrifter:

  • Tænk forretningen bæredygtigt.
  • Start forretningen bæredygtigt.
  • Driv forretningen bæredygtigt.

En central pointe og en rød tråd i de 10 principper er, at en grøn iværksætter ikke blot skal levere et grønt produkt. Selve forretningsmodellen skal være bæredygtig.

»Det skal måles på, at når virksomheden sælger noget, skal det både give penge til virksomheden og underbygge et bæredygtighedsprincip til planeten,« siger Thomas Høgenhaven og fortsætter:

»Det står meget i kontrast til den måde, man har arbejdet med bæredygtighed på indtil nu, hvor det har været CSR-afdelingen i en virksomhed, der har skulle gøre noget ved siden af forretningen for at rydde op. Men hvis bæredygtighedsprincippet kommer helt ind i forretningsmodellen, er det hele virksomhedens arbejde, der driver det bæredygtige.«

Det er afgørende for nye virksomheder, at selve forretningsmodellen bliver tænkt bæredygtig fra start. Er materialerne til virksomhedens produkt bæredygtige? Bliver de transporteret verden rundt med containerskibe og fly inden salget? Og hvordan kan produktet genanvendes?

»Hvis man først har sat sin virksomheden stort op og har en meget kompleks supply chain med hundredvis af leverandører udvalgt efter, at de er billige, og derefter har et kompliceret logistik-flow over hele verden, kan det være meget svært at omstille sin virksomhed,« siger Christian Sparrevohn.

»Derfor er vores første råd, at hvis du har tænkt din forretningsmodel grøn fra starten, kan du blive ved med at være grøn.«

Til at illustrere den pointe fremhæver forfatterne det danske start-up Chainge, der leverer varer på elcykler i byområder. Her er selve forretningsmodellen tænkt grøn, fordi den hviler på grønne køretøjer.

Er det et princip, der egentlig kun er muligt for mindre virksomheder, der arbejder i begrænsede områder, og som ikke har et stort produktionsapparat bag sig?

Forfatterne køber ikke helt den præmis. Et produkt som vareleveringen på grønne drivmidler kan sagtens udbredes til større områder og flere byer, indskydes det, og Thomas Høgenhaven argumenterer:

»Uanset hvad vil det jo altid være småt i starten. Og hvis der en ting, vi ved om kapitalismen, er det, at der er ting, der bliver store, og ting, der dør. Men de virksomheder, der bliver store i fremtiden, er de, der kan vokse, mens de er grønne.«

Selv om nogle grønne start-ups kan synes at have et begrænset forretningsområde og dermed en mindre effekt, kan de have større impact end som så. Med deres ydelser kan de hjælpe store virksomheder med en gammeldags, sort forretningsopbygning til at omstille dele af deres forretning.

»For eksempel kan Chainge hjælpe andre virksomheder med at gøre deres supply chain grøn,« siger Christian Sparrevohn og henviser til, at elcyklerne kan leverer virksomheders materialer og varer, der tidligere blev leveret af en fossil varevogn.

Klimaiværksætteres rolle og betydning kan ikke undervurderes i omstillingen af større virksomheder og samfundet generelt, mener forfatterne.

Som små terrier på jagt efter en ny verden sidder de nemlig i haserne på de etablerede, gammel-rige virksomheder og politikere, der kan dominere og regulere et marked. Hvis ikke virksomhederne og politikere føler et pres for fornyelse, vil det sjældent ske hurtigt nok og i tilstrækkelig grad.

»Der, hvor for eksempel Too Good To Go har sit bedste impact, er med deres signalværdi til politikere, supermarkedskæder og fødevareproducenter, hvor madspild er blevet en stor dagsorden. Det tror jeg ikke var sket, hvis ikke Too Good To Go som mindre virksomhed havde været så gode til at sætte fokus på madspild,« siger Christian Sparrevohn.

Et andet eksempel på mindre klimavirksomheders frembrusen kan ses i kølediskene i supermarkederne, fortsætter han:

»Jeg tror ikke, at Arla havde lavet en plantebaseret mælk, hvis ikke betydeligt mindre virksomheder havde bevist, at der er et markedspotentiale.«

En lignende effekt står ellers omdiskuterede og noget større Tesla for, indskyder Thomas Høgenhaven.

»Tesla har massivt fremrykket alle de andre bilproducenters investeringer i elbiler. En ting er, at Tesla producerer en halv million biler om året. Men effekten er meget større, for det er andre elbiler i milliontal, som for eksempel Volkswagen begynder at producere langt tidligere, end de ellers havde gjort,« siger han.

Skepsis for det kommercielle

For at kunne drive den udvikling, skal de grønne start-ups være omhyggelige med at sikre sig en rentabel forretning.

Men forfatterne til bogen har selv oplevet fordomme om, hvorvidt det er etisk forsvarligt at tjene penge på sit arbejde med grønne løsninger

»Jeg har følt en skepsis, når det bliver kommercielt,« siger Thomas Høgenhaven.

Han er også medstifter af det grønne start-up Fælleshaverne, der navnet tro leverer både fysiske og digitale havefællesskaber. Det hjælper for eksempel byboere til at spise mere grønt og undgå unødvendig emballage og transport – hvilket skærer flere CO2-belastende produktionsled væk.

»Det er et helt almindeligt aktieselskab, der tjener penge, så vi kan lave flere kurser. Jeg har dog hørt om mig selv fra medlemmer, om jeg vil gøre gode ting – eller om jeg bare er en ’pengemand’. Det er ikke hverken eller, selv om pengemand nok ikke er pænt ment,« siger han.

Det er en af de centrale udfordringer, både unge virksomheder bag nye klimaløsninger og forbrugere skal forholde sig til. Omstillingen er ikke længere kun forbeholdt NGO’er. Den kræver, at kapitalismen også bliver grøn.

»Jeg kan egentlig godt forstå skepsissen langt hen ad vejen, for kommercielle virksomheder har skuffet verden mange gange ved at træffe valg, der er gode for aktionærerne og dårlige for planeten. Så det er en sund skepsis. Men vi skal bevise, at profit og grønne løsninger ikke er modsætninger,« siger Thomas Høgenhaven.

Under arbejdet med bogen har de to forfattere interviewet en række danske klima-startups som Chainge, Tomorrow, der monitorerer, hvornår strømmen i elnettet er grønt, og Eat Grim, der sælger ellers usælgelige ’grimme’ grøntsager.

»Alle iværksætterne starter med at sige, at de er klimaaktivister,« siger Christian Sparrevohn.

Og det er en bemærkelsesværdig måde at identificere sig selv på som forretningsmand, tilføjes det.

»Investorerne vil selvfølgelig gerne have deres penge tilbage. Men kynismen – den er der ikke endnu. Det kan være, den kommer, når feltet bliver mere modent. Men med den generation af grønne iværksættere, der er lige nu, vil jeg vove at påstå, at den ikke findes,« siger han.

Thomas Høgenhaven sætter dog streg under, at det trods alt stadig er vigtigt at skære igennem og være forretningsmand, når det kræves.

»Man skal ikke være mere naiv, end at hvis man har en unik teknologi, skal man lave en patentansøgning for at beskytte sig. Det holder jo så konkurrenter ude og kan påvirke prisen. Men sådan er det jo med patenter.«

På Klimamonitor kan du også læse et uddrag af bogen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce