0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Too Good To Go
Foto: Too Good To Go

Too Good To Go og adm.direktør Mette Lykke er blandt casene, som endevendes i den nye bog.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uddrag fra ny bog: Når grønne iværksættere får succes, sender de rystelser igennem etablissementets sorte standardprocedurer

Den største og måske mest skjulte magtfaktor ved grønne iværksættere er, når de med succes påtager sig en rolle, som det etablerede erhvervsliv har veget tilbage for. Det skriver forfatterne i nyudgivelsen ’Grønt Iværksætteri – Sådan skaber du en virksomhed, der redder verden (lidt)’

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Din forretningside lyder bare helt vildt sympatisk. Det er lige oppe i tiden med alt den bæredygtighed. Det lyder klart som noget, vi har brug for … Men … hvad er dit rigtige arbejde?«

Alle grønne iværksættere, vi har talt med, har lagt øre til dette eller lignende spørgsmål i deres opstartsfase. Uanset om de finder på at sælge grimme grøntsager, at lave en taxatjeneste, der kører på el, eller skaber en løsning for cykelbaseret logistik. Bag spørgsmålet gemmer sig en grum misforståelse om iværksættere, der arbejder for at løse klima- og biodiversitetskriser.

Misforståelsen udspringer af en simpel antagelse, som efterhånden har eksisteret det meste af et århundrede:

Virksomheders eneste formål er at være så gode som mulig til at tjene penge til sig selv og deres investorer. Den tilgang har genereret økonomisk vækst og fremgang i årtier. I dette system er det NGO’erne og staten, der samler de ubetalte regninger op, forsøger at bygge verden op til kommende generationer.

Det er – kort sagt – NGO’erne og staten, der gør de gode ting. Hvad der skulle have været anderledes, og hvis skyld det er, er ikke temaet for denne bog. Men vi må erkende, at der i det nuværende system er regninger, der aldrig er blevet samlet op. Vi har stiftet en gæld hos Moder Natur, som vi aldrig troede, vi skulle afdrage på.

At komme bare nogenlunde hel skindet igennem de kriser, vi har pådraget os selv, kræver, at vi arbejder på mange forskellige planer med et kæmpe arsenal af forskellige løsninger. En del af løsningen er at skabe nye, grønne virksomheder, som giver mennesker muligheden for at leve på en anden måde, end vi gør i dag.

Dem, der starter virksomheder, er iværksættere. Dem, der starter virksomheder, der grundlæggende skaber mere bæredygtighed, kalder vi for grønne iværksættere. De grønne iværksættere er en del af løsningen på klimakrisen. Ikke forstået på den måde, at iværksætteri vil tilvejebringe få, store løsninger, der kan klare klimakrisen med et trylleslag, men forstået på den måde, at det er i iværksætteriet, vi finder håb og viser nye veje.

Iværksætteres evne til at sætte genanvendelse af byggematerialer på dagsordenen påvirker byggeindustrien til at søge nye veje

Vi ved, at status quo er fatalt, og at der er brug for fundamental nytænkning i vores liv. Det er med iværksætteriet, det eksisterende bliver udfordret, og her fornyelsen finder sted. Harvard-professor Joseph Schumpeter skrev i Capitalism, Socialism and Democracy (1942), at kapitalistiske samfund er kendetegnet ved, at de aldrig står stille.

Det passede dengang, og det passer i dag, og det er iværksætteri, der sørger for den konstante bevægelse. Nu skal vi sørge for, at så mange bevægelser som muligt bliver i en grøn retning.

Vi ved, at det er muligt. Den første generation af bæredygtige virksomheder er allerede stiftet og er ved at vokse op.

I denne generation ser vi virksomheder, hvor alt skal være grønt på nær bundlinjen: den skal være sort.

Vi ser startups, der baserer sig på en fundamentalt ny præmis: Bæredygtighed skal ikke være en omkostning. Tværtimod skal bæredygtighed være en del af værdiskabelsen, der skaber omsætningen.

Vi ser grønne stiftere, medarbejdere og investorer, der vil skabe sig et eftermæle, hvor de ikke blot bidrager til rovdriften på planetens ressourcer, men derimod bidrager til at knække kurven.

En ting er viljen. Noget andet er vejen. De grønne iværksættere skal forholde sig til en række spørgsmål som er nye for iværksættere. Vi har identificeret 10 spørgsmål, som ligger til grund for bogens 10 principper om grønt iværksætteri:

  1. Kan man lave en forretningsmodel, der faktisk er bæredygtig?
  2. Er det okay at tjene penge på klimakrisen?
  3. Må ens virksomhed gerne vokse langsommere og mere organisk, end der prædikes i Silicon Valley?
  4. Kan vi involvere mange af dem, der kræver klimaforandringer?
  5. Er der nogen, der vil investere i grønne iværksættere?
  6. Skal vi ansætte folk i hørtøj eller blå skjorter?
  7. Hvordan beviser vi, at vi er bæredygtige?
  8. Hvad gør vi, når vores værdikæde stadig er beskidt?
  9. Hvordan kan vi skalere nænsomt?
  10. Hvordan uddanner vi kunder og partnere til at forstå krisens alvor?

Vi har i denne bog mødt nogle af de unge iværksættere, der giver os håb. Mange af dem havde ikke som sådan en drøm om at blive iværksættere; men iværksætteriet har for dem været den rigtige måde at skabe mening og gøre en indsats, som ellers ikke var blevet gjort.

Deres historier viser på hver deres måde, at små virksomheder kan være med til at trække etablissementet i en grønnere retning. Når Too Good To Go, en dansk grøn virksomhed, eksempelvis har bidraget til at redde 51,4 millioner måltider fra at blive kasseret, har de sparet atmosfæren for drivhusgasser der svarer til titusindevis tons CO2. Men de har samtidig påvirket måden, deres kunder tænker på madspild generelt.

Det har bestyrket dagligvarekæder i det hensigtsmæssige i at tilbyde sidste-salgsdato-varer billigt.

De involverede restauranter har opnået væsentlige besparelser og bliver klogere på efterspørgsel og indkøb. Politikere er blevet bestyrket i udfordringens væsentlighed, og fra Miljø- og Fødevareministeriets side har man arbejdet med at gøre danskerne dygtige til at agere rigtigt på ’bedst før’-datomærkninger.

Too Good To Go’s succes har også hjulpet investorer med at forstå, at investeringer i bæredygtige startups kan være en god investering. Det skaber fremdrift i hele økosystemet og hjælper med at flytte kapital fra konventionelle til bæredygtige startups.

På den måde er Too Good To Go’s samlede påvirkning af bæredygtighedsagendaen langt større end den direkte besparelse af drivhusgasser gennem brug af selskabets platform. Der findes lignende eksempler fra en række andre industrier:

Teknologier til eksempelvis genanvendelse af havplast og anvendelse af nye materialer såsom bambus var forudsætningen for EU-parlamentarikere til at gennemføre stærk regulering af engangsplastik.

Iværksætteres evne til at sætte genanvendelse af byggematerialer på dagsordenen påvirker byggeindustrien til at søge nye veje og bestyrker såvel offentlige indkøbere som politikere i troen på, at byggeri i fremtiden kan være mindre miljøbelastende.

Den danske startup Matter har skabt et marked for bæredygtige pensionsopsparinger og bæredygtige virksomhedsdata og bidraget til at flytte penge hen i bæredygtige investeringer i et omfang, som rækker langt ud over deres egen omsætning. Efter Matter har vist vejen, er stadig flere af de store pensionsselskaber begyndt at tilbyde pensionsporteføljer, der er renset for fossile virksomheder.

Det er bare to eksempler af mange, og læren er klar: Ved at skabe et helt konkret alternativ til status quo kan grønne iværksættere skabe en bevægelse, hvor kunder, politikere, investorer og eksisterende virksomheder presser på for, at vi udvikler os i en mere bæredygtig retning.

Men der er også en mere grundlæggende pointe, som er endnu vigtigere: Succesfulde, grønne iværksættere viser os, at vi kan lykkes. At undgå klimakatastrofen er svært, og vi har travlt. Der bliver ingen nemme løsninger, men det kan lade sig gøre.

Uddraget er fra bogen ’Grønt Iværksætteri - Sådan skaber du en virksomhed, der redder verden (lidt)’ skrevet af Thomas Høgenhaven og Christian Sparrevohn udgivet på DJØF Forlag.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce