0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Topøkonomer: Derfor er regeringens forhøjede energiafgifter ringere for omstillingen end CO2-afgifter

Regeringen har med sit udspil til en grøn skattereform valgt at se bort fra den bredt anbefalede CO2-afgift. I stedet vil regeringen hæve energiafgifter for industrien – men tilgangen er »meget problematisk«, lyder kritikken fra klimaøkonomer.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selv om regeringen er blevet mødt med krav til en højere og bredere CO2-afgift fra økonomer, grønne ngo’er og begge sider af Folketinget, bliver værktøjet liggende i skuffen i denne omgang.

I stedet er slagnummeret i regeringens udspil til en grøn skattereform en forhøjelse af energiafgifter for industrien.

Men det er langt fra den bedste skattemæssige prioritering og justering i forhold til klimaet, lyder det fra klimaøkonomer.

Det ville være bedre for den grønne omstilling, hvis regeringen havde valgt at indføre en højere CO2-afgift bredt frem for de »beskedne«, forhøjede energiafgifter, siger Peter Birch Sørensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere formand for Klimarådet.

Energiafgifterne er nemlig mindre målrettede mod CO2-reduktioner, fordi de ikke er differentierede efter brændslernes CO2-indhold, fortæller Peter Birch Sørensen.

»Energiafgifter opkræves efter energiindholdet i brændslet og ikke CO2-udledningen fra brændslet. Men der bliver udledt væsentligt mere CO2, når man brænder kul af frem for olie, og når man afbrænder olie frem for naturgas, selv om man får samme mængde energi. Derfor får man ikke koncentreret afgiftsbyrden der, hvor udledningen er størst,« siger Peter Birch Sørensen.

Der er en »betydelig forskel«, når det kommer til udledningen af CO2 fra samme mængde energi alt afhængigt af, om brændslet er kul, olie eller naturgas, understreger han.

De forhøjede energiafgifter vil altså ikke give incitament til at skifte til mere klimavenlige brændsler – det vil kun give incitament til at bruge mindre energi. Og det er endda en for lille justering og effekt, siger Peter Birch Sørensen.

Kombinationen af regeringens foreslåede erhvervsstimuli sammen med energiafgifterne gør, at der mangler en klar, grøn retning i udspillet. Det forklarer Mikael Skou Andersen, miljøøkonom ved Aarhus Universitet og ekspert i CO2-afgifter.

»Det er et problem med energiafgifterne, at de ikke giver et klart signal om, vi skal have afviklet en bestemt slags energi. Og fordi det kobles sammen med en afskrivningsordning, hvor der ikke er nogen vinkling på grøn teknologi, synes jeg, det er en meget problematisk tilgang,« siger Mikael Skou Andersen.

Udspil mangler tyngde

Regeringen forklarer også i udspillet, at det ikke har været muligt at undersøge en CO2-afgift til bunds.

Mikael Skou Andersen er utilfreds med tyngden i udspillet.

»Jeg synes, man kaster håndklædet i ringen, fordi de siger, der ikke er tid til at lave analysearbejde om et lave et mere optimalt afgiftssystem. Det er skuffende, når man har ventet så længe på et udspil, at de så kommer med noget så minimalistisk. For det er ligesom bare en lille del af den samlede tegning, de kommer med her,« siger Mikael Skou Andersen.

»Der er helt klar brug for energiafgifter. Men der er brug for meget mere.«

Overdrevet EU-bekymring

Et af regeringens argumenter for ikke at foreslå en højere og bred CO2-skat i dette udspil er, at der kan være problemer med juraen i forhold til EU.

»Det skal desuden afklares med Europa-Kommissionen, hvorvidt en omlægning af energiafgifterne, som er baseret på energiindhold, til en CO2-afgift, som baseres på energiprodukternes CO2-indhold og med et bredere afgiftsgrundlag ift. i dag, kan gennemføres inden for rammerne af energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne,« skriver regeringen i udspillet.

Den forklaring møder ikke megen forståelse hos Peter Birch Sørensen.

»Det virker usandsynligt, at regeringen ikke ret hurtigt skulle kunne få EU’s godkendelse, når EU-Kommissionen gerne vil fremme omstillingen og gerne vil have, at medlemslandene skærper deres klimaindsats,« siger Peter Birch Sørensen.

Et af de mest centrale argumenter mod en høj CO2-afgift, der også rammer de kvotebelagte virksomheder, er risikoen for lækage. Højere afgifter på de energitunge produktionsvirksomheder i Danmark vil presse arbejdspladser og udledning til udlandet, er logikken.

Men det behøver ikke være sådan. Der har været fremlagt flere muligheder for kompensation til de energitunge virksomheder, så de kan få tilbageført de midler, de skulle bruge til at betale CO2-afgifter.

Peter Birch Sørensen og tænketanken Kraka har foreslået, at man kan indføre et bundfradrag for de energiintensive virksomheder i kvotesektoren, hvis de pålægges en CO2-afgift. Dermed vil deres samlede afgiftsregning blive begrænset, men de vil stadig have den fulde tilskyndelse til at sænke udledningerne.

Forslaget om at hæve bundfradraget til virksomheder i kvotesektoren kan sagtens spille sammen med de nuværende regler og systemer, siger Peter Birch Sørensen.

I dag er der allerede kriterier for, at særligt lækageudsatte virksomheder kan få tildelt gratis kvoter, så de ikke skal belastes og flytte ud af landet. Peter Birch Sørensen mener, at man kan bruge samme kriterier som grundlag for at give virksomhederne i kvotesektoren et bundfradrag.

»Det vil EU-kommissionen næppe have noget imod, fordi det ikke vil give danske virksomheder konkurrencefordele i forhold til virksomheder i andre lande,« siger han.

Også Mikael Skou Andersen har tidligere som medlem af daværende skatteminister Kristian Jensen’s CO2-arbejdsgruppe i slutningen af 00’erne gjort opmærksom på, at man udmærket kan have CO2-afgifter på danske virksomheder i kvotesektoren uden at få problemer med EU-retten.

»Hvis man forestiller sig, at virksomheder med gratis kvoter er fredede, tager man fejl. Det er de ikke for nationale CO2-afgifter,« siger han.

Det har ikke været muligt for Klimamonitor at få en kommentar fra skatteminister Morten Bødskov.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden