0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Borgmester Winni Grosbøll og resten af Bornholm spejder forgæves efter politisk selvbestemmelse i sagen om en kystbær vindmøllepark.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bornholmsk ønske om folkeejede vindmøller blokeres af klimaaftale og statsreservation

Til frustration for et bornholmsk vindmølle-initiativ opretholdes en statslig reservation af et havområde. Dan Jørgensen og Klimaministeriet er bekymrede for, at en folkeejet kystnær vind-park vil underminere økonomien bag den storstilede plan om en energiø på over 2000 MW.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Kære Dan Jørgensen. Tøv ikke!

Ophæv arealreservationen på Rønnebakke! Gør det nu!«

Sådan lyder budskabet i et usædvanligt opråb til klima-, energi- og forsyningsministeren. Opråbet er usædvanligt, fordi borgere og kommuner som regel protesterer imod nationale planer om kystnære vindmøller, der kan spolere havudsigter og særkender ved lokal natur.

Her forholder det sig stik modsat.

En bred skare af bornholmske borgere, firmaer og foreninger forenet under borgerinitiativet Bornholms Havvind bønfalder Dan Jørgensen(S) om kystnære møller.

De vil have ministeren til at bane vej for opførelsen af en folkeejet 90-100 MW kyst vindmøllepark. Helt præcist otte stykker 12 MW-møller inden 2025.

Møllerne skal rotere 9,5 kilometer ud for Bornholms sydvestkyst, lyder opfordringen fra Bornholms Havvind.

Hovedpinen bare, at deres ønske kolliderer med to statslige prioriteringer i samme havområde:

For det første er der en arealreservation, der går tilbage det kystnære udbud fra energiaftalen 2012.

For det andet er der juni måneds klimaaftale med intentionen om at sætte skub i PtX-produktion og etablering af en 2000 MW eller endnu større energiø ved Bornholm.

Grafik: Bornholms Havvind
Foto: Grafik: Bornholms Havvind

Det skraverede område angiver statsreservationen, det lyserøde et naturbeskyttet område og cirklerne er den ønskede placering for de folkeejede møller.

I spil til de cirka 134 vindmøller til denne energiø er Rønne Banke screenet af Energistyrelsen og udset som placering i Klimaaftalen og Energiaftalen 2018.

Og så længe 2012-arealreservationen er aktiv, er Bornholmerne altså forhindret af staten i at banke så meget som ét vindmøllefundament op i dette havområde.

»Det er uforståeligt med sådan en blokering,« siger Helle Munk Ravnborg, forperson for Initiativgruppen bag Bornholms Havvind.

»Om få år mangler Bornholm også strøm, og vi tilbyder for egen risiko at løse det forsyningsproblem og samtidig nedbringe Danmarks CO2-udledning,« siger hun.

Selvforsynende med strøm fra 2025

Bornholmerne henvender sig nu til Dan Jørgensen, fordi det kun er den siddende klima-, energi- og forsyningsminister, der kan ophæve arealreservationen. Og ifølge støtter bag Bornholms Havvind er der masser af gode argumenterne for en ophævelse.

»En 100 MW kystnær havvindmøllepark vil ikke alene gøre det muligt for Bornholm at blive selvforsynende med grøn og bæredygtig strøm allerede i år 2025!« lyder det i en støtteerklæring fra borgmester Winni Grosbøll (S) og den øvrige kommunalbestyrelse.

»Den vil også, gennem det lokale ejerskab bidrage til Bornholms samlede økonomi og fremtidens løsninger på integration af forskellige energiformer samt for lagring og omdannelse af havvindstrøm!« pointerer Winni Grosbøll.

Blandt andre Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bornholms Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening-Bornholm ser også gerne de 90-100 MW kystnære møller opført hurtigst muligt.

Indledende undersøgelser, foretaget af K2Management, A2Energy og BEOF viser ifølge Bornholms Havvind ydermere en fornuftig projektøkonomi, og nok så vigtigt, at strømproduktionen vil kunne indpasses i det eksisterende energinet, selv med den begrænsning som søkablet til Sverige rummer.

Det er uforståeligt med sådan en blokering

Energistyrelsen har desuden stillet garanti for låntagning til de nødvendige forundersøgelser, hvilket indikerer, at projektet er realiserbart. Samtidig håber Bornholms Havvind, at den overskydende strøm danner basis for power-to-X følgeinvesteringer.

Hydrogen Valley fra Hobro har vist interesse i at undersøge, om det vil være givtigt at etablere et 5 MW elektrolyseanlæg på Bornholm.

Meget gerne i vores baghave

Som sådan adskiller appellen til Dan Jørgensen sig markant fra de henvendelser om kystnære vindmølleprojekter landet på hans og forgængeres skrivebord de seneste otte år.

Disse henvendelser er stort set alle protester fra beboere, kommuner og sommerhusejere foruroliget over, at de og kommunen intet har at skulle have sagt, når et firma gennem den såkaldte åben-dør-ordning vil bygge en kystnær havvindmøllepark.

En sådan tilspidset konflikt udspiller sig eksempelvis i Jammerland Bugt nær Kalundborg. European Energy vil her opstille 40 stykker 6 MW-vindmøller. Et projekt som kommunen og mere end 1500 borgere med tilknytning til bugten er modstandere af blandt andet fordi kommunens strømproduktion fra indlandsmøller overstiger forbruget halvanden gang.

Helle Munk Ravnborg, forperson for Initiativgruppen bag Bornholms Havvind, siger, at hun kan forstå modstanden mod de kystnære møller i Jammerland Bugt. Men hun mener samtidig, at sådanne protester udstiller, hvorfor de bornholmske 90-10 MW møller netop giver så god mening. Også selv om de står til at blive stillet op i en bugt, som regionens turistkontor betegner som et smørhul, hvor man »udover at finde ro og uforstyrrethed kan høre småstenene i vandkanten rulle ovenpå hinanden.«

»Det afgørende ved vores projekt er formentlig, at selv om møllerne vil kunne ses fra kysten, så er det os, der har vi brug for strømmen, og nok så vigtigt vil fortjeneste tilfalde os, de lokale,« siger Helle Munk Ravnborg.

Broget skare bag borgerinitiativ

Kigger man på listen af initiativtagere bag Bornholms Havvind tyder projektet da også at være så broget og lokalt forankret som muligt.

Udover Helle Munk Ravnborg, der er forsker og medindehaver af et mikrokafferisteri lige udenfor Gudhjem tæller borgerinitiativet eksempelvis bornholmske socialpædagoger, havtornsproducenter, landmænd, viceborgmestre, biologer, pensionister og lærervikarer.

Alle med forankring på den såkaldte solskinsø har desuden fortrinsret til at købe private andele i Bornholms Havvind via et kontingent hos Bornholms Havvindmøllelaug. Dette laug forestiller initiativgruppen sig på sigt overtager 90-100 MW-projektet og lægger driften over i et driftsselskab. En del af overskuddet fra driften vil tilfalde en bornholmsk almennyttig fond til glæde for hele Bornholm.

På papiret har vi altså her at gøre med alt, hvad politikere med et grønt sindelag umiddelbart kan drømme om:

  • En hel landsdel, der via 90-100 MW vindmøller inden 2025 kan lave et tigerspring i sin dekarboniseringsproces.
  • En landsdel, der kan tiltrække og skabe hårdt tiltrængte nye arbejdspladser gennem grøn omstilling uden statsfinansiel risiko
  • Og en landsdel, der kan skabe PtX-erfaringer og i det hele taget erfaringer med at integrere og lagre grøn vindstrøm til de vindstille dage uden, at politikerne på Christiansborg belemres med lokale og kommunale NIMBY-protester

Men det er vel at mærke kun på papiret. For som situationen har været de seneste otte år og lige nu er Bornholms Havvind forhindret i at ansøge om opstilling af kystnære møller via åben dør-ordningen. Området ud for den Bornholmske sydvestkyst er jo omfattet af den statslige kystnære arealreservation ved Rønnebakke.

Bekymret for afkast fra energiø

Klimamonitor har torsdag sendt en række spørgsmål til Dan Jørgensen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om situationen. Ministeriet har ikke haft mulighed for, at melde tilbage inden fristen for denne artikel, men ud fra tidligere udmeldinger tyder det ikke på, at Bornholms Havvind skal håbe på en snarlig ophævelse af arealreservationen.

Det viser dels et svar givet fra Klimaministeriet til Dagbladet Information, som også har beskrevet sagen, dels et svar givet fra Dan Jørgensen til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

COWI/Energistyrelsen
Foto: COWI/Energistyrelsen

Overordnet layout for en 3GW havvindmøllepark med forbindelse til energiø/hub.

I svaret fra Dan Jørgensen fremhæver ministeren 20.oktober, at den massive udbygning af havvind via Klimaaftalen frem til 2030 er godt i gang. Men hvorvidt de to planlagte energiøer, en i Nordsøen, en i Østersøen ved Rønne Banke, når i mål afhænger ifølge ham i høj grad af »rentabilitet, som bl.a. kræver, at der sikres tilstrækkelige afsætningsmuligheder for den producerede grønne strøm.«

Klima- og energiministeren er altså bekymret for, at andre kystnære vindmølleprojekter vil underminere det forventede afkast, som energiselskaber såsom Ørsted eller Vattenfall, der måtte være interesserede i at udvikle energiøen forventer at tjene.

På den baggrund vurderer Dan Jørgensen i sit svar, at »det på nuværende tidspunkt ikke hensigtsmæssigt at ophæve de statslige arealreservationer«, fordi »Konkret vil allerede de 2 GW i energiø-projektet ved Bornholm producere mere strøm end hele det Bornholmske elforbrug på årsbasis.«

Dagbladet Information har prøvet at få dette svar uddybet. Da arealreservationen er et administrativt anliggende, er det imidlertid Klima, Energi og Forsyningsministeriet, der har svaret. Ministeriet betoner, at udover at sikre rentabiliteten spiller andre overvejelser ind.

»Samtidig skal reservationerne sikre, at havarealerne ikke bliver hamstret, som der var tegn på i 2018. Vi kan ikke lave særbehandling for den bornholmske initiativgruppe. Der skal findes gode løsninger på udfordringerne med at ophæve arealreservationerne for hele det danske havareal,« har ministeriet skrevet til Information.

Stavnsbånd indenfor energikilder

Helle Munk Ravnborg fra Bornholms Havvind siger til Klimamonitor, at hun har vanskeligt ved, at forstå argumentationen i svarene fra Dan Jørgensen og hans ministerium.

I hendes ører skurrer bevæggrundene både som potentielt dårligt købsmandsskab med baggrund i Klimaaftalen og som et moderne nationalt energi-stavnsbånd, der forhindrer en hel region i anvende en vedvarende energikilde i deres eget nærmiljø.

»Hvis man så også prøver at kigge på sagen som en almindelig skatteyder, bliver jeg for alvor bekymret. Altså når staten satser på energiproduktion- og lagring med en 2 GW havvindmøllepark og en tilhørende energiø og så mener, at rentabiliteten trues af en folkeejet 100 MW – altså tyve gange mindre - havvindmøllepark, kunne det tyde på, at der er et eller andet galt med effektiviteten eller afkastningsgraden i den store energiøssatsning,« siger Helle Munk Ravnborg.

Men hvis vi kigger på situationen for almenvældets perspektiv, så vil en udbygning selv fra jeres 20 gange mindre vindprojekt alt andet lige risikere at reducere afkastet fra en energiø fra Bornholm, og i de næste 10 år handler det jo om at gøre alt for at få realiseret den største samlede mængde vedvarende energi, så hvorfor bør et 90-100 MW projekt ud fra den tankegang ikke sættes i bero indtil videre?

»For det første fordi vi har meget svært ved at se, at der skulle være en afsætningsmæssig konflikt. Det store projekt er jo ikke dimensioneret til at skulle forsyne Bornholm med strøm, men derimod til at kunne eksportere strøm til det øvrige Europa og så ikke mindst til PtX-produktion,« siger Helle Munk Ravnborg

»For andet andet og endnu vigtigere haster det med at tage klimahandling. Vores kystnære park vil stå klar i 2025, og det må vel være det fornemmeste klima- og energipolitiske mål at sikre en så omkostningseffektiv og energieffektiv grøn omstilling som overhovedet muligt.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

  1. Energistyrelsen søger ekspert i integration af vedvarende energi i el-systemet til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  2. Energistyrelsen søger dygtig medarbejder med flair for natur og miljøspørgsmål til olie- og gasområdet

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  3. Energistyrelsen søger dygtig scenarieekspert til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  4. Energistyrelsen søger ekspert i energieffektivisering i industri til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere

Forsiden