0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Roskilde Brandvæsen
Foto: Roskilde Brandvæsen

Dronefotos taget af Roskilde Brandvæsen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fem faktorer viser, hvorfor kæmpe biomassebrand er ekstraordinær svær at håndtere

Både når det gælder CO2-regnskab og brandbekæmpelse udgør branden ved Solums biomasse-opmagasinering ved Roskilde en usædvanlig udfordring for brandfolk og embedsstand. Flammerne hærger i dag på sit 25. døgn.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En lastbilchauffør kører på motorvej 21 nær Roskilde natten til 19. september, da et skue lyser himlen op.

I et ellers mørkelagt industrikvarter omkranset af kuperet hedeland fra tidligere grusgrave stikker flammer op.

Der er gået brand i heden, lyder meldingen, som 112-vagtcentralen kort efter modtager fra lastbilchaufføren.

Der er er dog ikke tale om en naturbrand i traditionel forstand. Det viser det sig, da brandvæsenet kort efter rykker ud, beretter beredskabsdirektør ved Roskilde Brandvæsen, Lars Gellner Robetje, der over for Klimamonitor fortæller om anmeldelsen og omstændighederne ved branden.

Branden har fat i en cirka 12 meter høj stabel af danskproduceret biomasse. Sammenlagt omkring 20-30.000 tons biomasse oplagret hos selskabet Solum, der markedsfører sig på cirkulær økonomi inden for energi og affald.

Branden, der blev konstateret om natten 19. september er stadig ikke slukket efter knap en måned.

Her fortæller Roskilde Brandvæsen og Roskilde Kommune om nogle af omstændighederne, der gør den brændende biomasse svær at slukke og håndtere i et klimaregnskab.

1. Bugnende mængder biomasse

Arbejdshypotesen fra Roskilde Brandvæsen og Solum er, at biomassen er selvantændt. Og jo større mængde biomasse, der selvantænder, jo større udfordring og klimabelastning.

Det er tilfældet med den pågældende mængde ved Solums anlæg i udkanten af Roskilde.

Op til branden har det væltet ind med biomasse fra parkaffald og borgere, som har afleveret cirka 50 procent mere haveaffald end normalt til de kommunale genbrugsstationer i løbet af foråret og sommeren.

I august måtte Solum ligefrem begynde at køre park- og haveaffald væk og deponere det andre steder på Sjælland til ærgrelse for Solums direktør.

»Vi er tvunget til at bruge lastbiler til at køre det væk på. Det er afgjort ikke helt optimalt eller den grønneste løsning. Men så længe vi ikke har plads på arealet, så er der ikke rigtig noget alternativ,« udtalte Solums direktør Christian B. S. Christensen 17.august til Dagbladet Roskilde.

Solum har over for Klimamonitor estimeret, at der er tale om 20-30.000 tons biomasse, som nu brænder. Biomassen var færdigbehandlet og solgt til aflevering i slutningen af september hos ARC på Amager.

2.Forurening af grundvand

Brandvæsenets første og vigtigste prioritet er, at der ikke sker brandspredning til det omkringliggende område, men samtidig skal de forsøge at undgå forurening og mindske gener for borgerne i området.

Det er velkendt, at når brandvæsenet normalt slukker flammer og gløder, så bruger de vand, men denne brand er langt fra normal.

Brandvæsnet har beregnet, at hvis vand overhovedet skulle have en effekt på Danmarks såkaldt største havebål, er der brug for cirka 21 millioner liter vand.

Årsagen til, at den løsning er fravalgt, hænger sammen med, at det er biomasse, der brænder og endda på en følsom placering. For dels indeholder det tørrede træ masser af næringsstoffer såsom fosfor, dels ligger Solums anlæg tæt på to drikkevandsboringer.

»Der vil være ret stor sandsynlighed for, at der ville ske nedsivning, som i værste tilfælde ville kunne forurene grundvandet,« siger beredskabsdirektør ved Roskilde Brandvæsen, Lars Gellner Robetje.

3. Kvælning med jord

Brandvæsenet tager udgangspunkt i, at ved antændelsen var der tale om, at biomassebranden var af en størrelsesorden på 55.000 kubikmeter. Efter syv dage var det reduceret til 28.000 kubikmeter.

Det er dog stadig en omfattende mængde biomasse, hvorfor det har været umuligt at nå ind til den op til 1650 grader varme kerne.

I stedet kunne en strategi være at kvæle branden ved at lukke ilten ude gennem tildækning med tonsvis af jord. Men den strategi er også blevet fravalgt af flere årsager. Metoden ville kunne forstærke lugtgenerne og øge risikoen for, at brandvæsenet i tilgift skaber kemikalieforurening.

»Hvis man dækker træaffaldet til med jord, vil der fortsætte en glødebrand. Det er på den måde, man normalt har lavet trækul på, og ved den proces bliver der dannet trætjære, hvor man bagefter måske vil stå med forurenet jord,« siger beredskabsdirektør ved Roskilde Brandvæsen, Lars Gellner Robetje.

»Det ville også være en udfordring i sig selv overhovedet at kunne sikre tilstrækkeligt med jord til den metode, fordi jorden skal være godkendt. Bagefter ville man også stå med forurenet jord,« siger han.

4. Acceptabel røg og lugtgener

På grund af disse udfordringerne er valget faldet på at lade biomassen brænde ud, så den enten slukker sig selv eller nå til et så lavt niveau, at det er forsvarligt at anvende jord, skum eller vand til at slukke de sidste gløder.

»Det giver dog gener i form af røg og aske,« siger beredskabsdirektør Lars Gellner Robetje.

Den valgte fremgang er heller ikke uden en del mængde arbejde. Sammen med Solum sørger brandvæsenet for, at brandens tempo holdes ved lige, så der sikres en så ren forbrænding som mulig. Lidt ligesom en brændeovn, der er kommet op i rette omdrejninger, hvor det mest optimale iltindtag gør, at branden hurtigere dør ud.

Før dette har brandvæsenet dannet brandbælter og indkapslet biomassen i samarbejde med Solum. En metode der var mere risikobetonet end ved normale brandslukningsopgaver.

Tunge bulldozer kørte oven på og nær gløderne for at sprede jord og danne brandbælter.

Brandvæsenet gruede for, at industrimaskinerne kunne synke igennem oversete luftlommer i dyngerne af biomasse. Udover risikoen for køreren, kunne iltningen skabe ekstra fut i branden.

Bulldozere med larvefødder blev valgt af to årsager. Den ene var, at metalbælterne ikke kunne bryde i brand. Den anden at bulldozeren var tilpas tung, så jorden blev komprimeret.

Samtidig assisterede Roskilde Brandvæsen og beredskabsstyrelsen med vand for at forhindre nedsmeltning af selve maskinerne på grund af de høje temperaturer. Droner sendte live-data med termiske billeder for at overvåge aktionen oppefra.

Heldigvis forløb det forsøg på inddæmmelse af branden godt, men i dag ulmer branden stadig.

5. Knudret klimaregnskab

Med 20-30.000 tons biomasse, der er ved at blive futtet af og spreder emissioner til gene for lokalbefolkning og atmosfære, er der tale om en belastning af de større i både omfang og tid.

Men præcist hvordan branden bliver monitoreret og registreret i forhold til et kommunalt eller nationalt klimaregnskab er uvist lige nu.

Roskilde Kommune bemærker, at på nuværende tidspunkt er såkaldt åben afbrænding herunder markafbrænding, uheld og så videre jo kategoriseret som scope 3-udledninger inden for arealanvendelse.

Det vil sige, at det hører under indirekte udledninger, som ikke er relateret tilkommunens indkøb af varme, el, køling og damp.

»Og de udledninger er ikke direkte afbildet i kommunens geografiske CO2-regnskab,« fortæller kommunikationskonsulent ved Roskilde Kommune, Lars Elmsted.

Årsagen hertil er hovedsageligt, at kontrollerede åbne afbrændinger ikke er en udbredt praksis i Danmark og derfor vurderet til at være af meget lav betydning på kommunalt niveau. Ligeledes kan kommunens klimaregnskab ikke håndtere udledninger forårsaget ved uheld, hvilket ifølge kommunen anses for at være tilfældet ved branden på Solum.

»Åbne afbrændinger indgår i det nationale regnskab, men hvorvidt branden registreres som en reel ekstra udledning og hvor meget, det kan vi ikke sige noget om,« oplyser Lars Elmsted fra Roskilde Kommune.

Roskilde Kommune har også udstedt et påbud i oktober, altså efter brandens udbrud, til Solum om at nedbringe højderne af den opmagasinerede mængde biomasse på 12 meter. For ifølge kommunens lokalplan er det kun tilladt at opmagasinere biomasse på maksimalt seks meter. En regel der gælder for alle typer af oplag af materiale.

I en mail til Klimamonitor bemærker Solum, at det påbud er noteret, men næppe giver mening længere, da branden har resulteret i, at oplaget af biomasse ikke længere overskrider seks meter.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce