0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny aftale om iblanding: Politisk flertal fastholder kritiserede biobrændstoffer i 2021, men forbyder palmeolie

Et flertal i Folketinget er blevet enige om at fastholde et højt niveau af 1. generationsbiobrændstoffer for 2021, men forbyder palmeolie til opfyldelse af iblandingskravet.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance er blevet enige om at forlænge det midlertidigt forhøjede krav til iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel, der gælder i 2020, til 2021.

Dermed fastholder politikerne anvendelsen af de kritiserede 1. generationsbiobrændstoffer baseret på råvarer, der også kan bruges som fødevarer. Politikerne sænker endda kravet til avancerede biobrændstoffer baseret på eksempelvis affald.

Det skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

»Vi har lavet en overgangsløsning, der skaber ro på området og alt andet lige begrænser udledningerne i 2021.Samtidig er vi i gang med at forhandle om en langsigtet løsning fra 2022 og frem,« siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) i pressemeddelelsen.

Sideløbende foregår sektorforhandlingerne for klimaområdet, der skal skabe en varig løsning for transportens omstilling.

Kravet til brændstofselskaberne er i år, at de skal iblande 7,6 procent biobrændstoffer, men kravet skulle med den hidtidige lovgivning falde til 5,75 procent næste år. Det ville have ført til stigende CO2-udledninger i Danmarks klimaregnskab. Med den nye aftale fastholder politikerne iblandingskravet på 7,6 procent, så transportens CO2-udledninger – i det danske klimaregnskab – ikke stiger.

Der er dog en justering, når det fælder palmeoliebrændstof. Aftaleparterne er enige om, at klimaministeren bemyndiges til at forbyde biobrændstoffer baseret på produktion af palmeolie fra at tælle med i opfyldelsen af iblandingskravet, og aftaleparterne er enige om at ministeren udnytter den bemyndigelse.

I forvejen har brændstofbranchen udfaset palmeolie fra at udgøre 36 procent af biobrændstofferne i 2014 til 0,35 procent sidste år.

Som Klimamonitor har afdækket, bliver palmeolie dog fortsat benyttet som råvare i biobrændstof og er endda af OK solgt som et bæredygtigt valg. Brændstofselskabet DCC, der har Shell-stationerne, svarede direkte Klimamonitor, at de havde brugt palmeolie til at opfylde iblandingskravet i deres GTL-brændstof.

På den baggrund anbefalede Drivkraft Danmark, brændstofselskabernes interesseorganisation, at et kommende CO2-fortrængningskrav designes, så man undgår eksempelvis palmeolie i biobrændstoffer.

Også Rådet for Grøn Omstilling, Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening har i en kampagne kritiseret brugen af palmeolie.

Med aftalen bliver det forbudt at bruge palmeolie til at opfylde iblandingskravet.

»Særligt godt er det, at vi nu i Danmark forbyder at bruge palmeolie til biobrændstoffer. Palmeolie er den råvare til biobrændstof, der har mest regnskov på samvittigheden, men nu kan det ikke længere bruges til at leve op til brændstofkravene,« udtaler Ruben Kidde, klimaordfører for Radikale Venstre, i pressemeddelelsen.

Omstridte 1. generationsbrændstoffer

På ét punkt går politikerne stik imod anbefalingerne fra ngo’er. Eksempelvis Rådet for Grøn Omstilling har kritiseret anvendelsen af 1. generationsbiobrændstoffer, som er baseret på råvarer, der kunne blive fødevarer. Derfor har forslaget fra ngo’er, og også Drivkraft Danmark, energiselskabernes brancheorganisation, været at tage højde for indirekte afskovningseffekter, også kaldet ILUC. Det gør politikerne ikke.

Tværtimod vil de for at finansiere afgiftstabet ved at hæve biobrændstofandelen sænke kravet til avancerede biobrændstoffer, der er baseret på affald. Denne andel sænkes fra 0,75 procent til 0,3 procent. Derudover napper politikerne 30 millioner kroner fra ’Puljen til fremme af avancerede biobrændstoffer’.

Det er i øvrigt værd at nævne, at afskovning godt nok skader klimaet, men ikke regnes med i det danske klimaregnskab. Denne problemstilling har altså ikke direkte betydning for opfyldelsen af det danske klimamål for 2030.

Ruben Kidde udtaler, at den »nye aftale er ikke perfekt«.

»Fremadrettet er det afgørende for Radikale Venstre, at vi i forbindelse med et fortrængningskrav fra 2022-2030, som indgår i transportforhandlingerne også indregner de indirekte klimaeffekter, så vi sikrer at det reelt er de biobrændstoffer, der leverer mest CO2-fortrængning i verden, der vil blive brugt,« udtaler Ruben Kidde.

Politikerne opfordrer i aftalen desuden brændstofbranchen til at begrænse anvendelsen af klimakreditter.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

  1. Sektionsleder til IT udvikling

    HOFOR

    Læs Mere
  2. Administrativ Projektmedarbejder til tværgående vandværksprojekter

    HOFOR

    Læs Mere
  3. Vandspecialist til byggesupport

    HOFOR

    Læs Mere
  4. Ansøgningsfrist forlænget - To faglig stærke jurister søges til udvikling af lovgivningen i elsektoren

    Energistyrelsen

    Læs Mere

Forsiden