0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Magnus Holm/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Magnus Holm/Politiken/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen i vildrede om 8. udbudsrunde: Total har trukket sig

Den største operatør i Nordsøen, Total, har meddelt den danske regeringen, at de vil trække sig fra 8. udbundsrunde på indvinding af olie i Nordsøen. Greenpeace jubler.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forløbet om den omdiskuterede 8. udbundsrunde for indvinding af olie og gas fra Nordsøen har taget en ny, spektakulær drejning.

Den største operatør i Nordsøen, Total, har meddelt regeringen, at de trækker deres ansøgning til den 8. udbundsrunde.

Det ryster hele grundlaget for den fortsatte oliejagt efter 2050.

»Totals beslutning om at trække sig fra 8. udbudsrunde rejser betydelig tvivl om, hvorvidt 8. udbudsrunde vil kunne gennemføres. Derfor vil regeringen nu indkalde partierne til politiske drøftelser,« skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

Den politiske uro om den 8. udbudsrunde og regeringens manglende klare stillingtagen til en gennemførsel eller aflysning kan have haft indflydelse på Totals aflysning.

Det står klart i et skriftligt svar fra Total til Klimamonitor.

»Vi har informeret Energistyrelsen om, at Total har trukket sin ansøgning om en efterforskningslicens i 8. udbudsrunde,« starter svaret fra Ole Hansen, den ansvarlige for Totals danske Nordsø-aktiviteter.

Herefter sætter han streg under problemet:

»Beslutningen om at trække ansøgningen fra udbudsrunden afspejler et behov for klarhed omkring store investeringer, som har indflydelse på vores langsigtede planlægning.«

Total er ikke på vej ud af Nordsøen, understreger han. Selvom de ikke byder på den 8. udbudsrunde, fortsætter oliegiganten med at prioritere udviklingsprojekter og nye efterforskningsmuligheder i den danske Nordsø.

Til Klimamonitor tilslutter den danske brancheforening Olie Gas Danmark sig den subtile kritik af manglende klarhed.

»Udmeldingen understreger behovet for stabile rammevilkår i en industri, som foretager investeringer i den størrelsesorden, som vi gør. Vi har forståelse for Regeringens behov for at få belyst forskellige forhold inden en afgørelse af 8. udbudsrunde, men det har samtidig skabt uklarhed for industrien og haft indvirkning på investeringer og udvikling,« siger direktør i Olie Gas Danmark, Martin Næsby, i en skriftlig kommentar.

Regeringen forsøger at komme kritikken i møde. I forbindelse med de kommende forhandlinger efter efterårsferien vil regeringen lægge stor vægt på at sikre gode og stabile rammer for den resterende udvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen, understreger de i pressemeddelelsen.

Det gælder for eksempel de danske arbejdspladser, der er afhængige af olie-og gasindustrien.

Det anerkender Martin Næsby fra Olie Gas Danmark.

»Jeg hæfter mig heldigvis også ved, at der nu indkaldes til forhandlinger, hvor der netop lægges vægt på gode og stabile vilkår som sikrer udvinding af det eksisterende potentiale, og ikke mindst de mange arbejdspladser der er i industrien.«

Samtidig får han tilføjet, at Danmark og resten af verden stadig er afhængig af fossile brændsler et godt stykke tid endnu. Og at der i oliesektoren er store muligheder for at bane vejen for CCS - fangst og lagring af CO2.

»Derfor skal vi hurtigst muligt have skabt klarhed,« slutter Martin Næsby.

Jubel

Den nye drejning vækker omvendt spontan begejstring i Greenpeace, der har kæmpet en indædt kamp mod den 8. udbudsrunde på både politisk og aktivistisk vis.

For nylig sejlede og svømmede repræsentanter fra ngo’en ud til en boreplatform i Nordsøen, som de besatte i flere dage.

»Et af verdens største olieselskaber har set skriften på væggen og anerkendt, at der ingen fremtid er for dem i Nordsøen,« siger Helene Hagel, klimapolitiske leder i Greenpeace, til Klimamonitor.

Der er derfor ingen grund til at indkalde til de omtalte forhandlinger om olieproduktionens fremtid i Nordsøen, for valget er klart, lyder det:

»Beslutningen om at sige nej til ny oliejagt i nordsøen må være fuldstændig åbenlys nu.«

Mens Dan Jørgensen siden valget har holdt beslutningen om en fortsættelse eller et stop for den nye udbudsrunde ud i strakt arm, er han blevet overhalet inden om af en gigantisk olieproducent, siger Helene Hagel.

Og det er næsten ikke til at se en ende på alle de positive konsekvenser, det vil have for den danske omstilling og vores ry, hvis Dan Jørgensen følger trop med et stop for en ny udbudsrunde, fortsætter hun.

»Det vil betyde, at Danmark for første gang nogensinde vil kunne sige, at vi er et grønt foregangsland, der opfordrer resten af verden til omstilling til vedvarende energi. Vi vil som et olieproducerende land kunne sige, at vi anerkendte klimavidenskabens krav om handling og sagde nej til ny oliejagt,« siger Helene Hagel.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. Sektionsleder til IT udvikling

    HOFOR

    Læs Mere
  2. Administrativ Projektmedarbejder til tværgående vandværksprojekter

    HOFOR

    Læs Mere
  3. Vandspecialist til byggesupport

    HOFOR

    Læs Mere
  4. Ansøgningsfrist forlænget - To faglig stærke jurister søges til udvikling af lovgivningen i elsektoren

    Energistyrelsen

    Læs Mere

Forsiden