0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Aalborg Portland: Vi kan reducere mere i 2030, end vi har aftalt med regeringen

En ny aftale forpligter regeringen og Aalborg Portland »gensidigt« til at sikre cementproducentens omstilling til 30 procents reduktion i 2030. Men reduktionstallet er et minimum, og Aalborg Portland håber at kunne hæve det, siger Michael Lundgaard Thomsen, adm. direktør for Aalborg Portland.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Aalborg Portland vil blive »verdensførende« inden for klimavenlig cementproduktion.

Sådan omtaler klimaminister Dan Jørgensen (S) betydningen af den aftale, som regeringen og Aalborg Portland har indgået om at reducere CO2-udledningen fra virksomheden med 660.000 ton i 2030.

Men målet er slet ikke markant nok.

Det siger Christian Ibsen, direktør for klimatænketanken Concito, og Helene Hagel, klimapolitisk rådgiver for Greenpeace.

»Der skal mere til frem mod 2030,« siger Christian Ibsen til Klimamonitor.

Den forventede reduktion er en tredjedel af udledningen, pointerer han.

»Hvordan får vi fjernet resten?« siger Concito-direktøren.

Helene Hagel hæfter sig ved, at Aalborg Portland allerede sidste år meldte samme klimamål ud.

»Jeg er bange for, at det bliver små-greenwashing, hvor de siger, de vil reducere noget, de alligevel ville have gjort. Jeg kan ikke forstå, hvad den nye aftale i virkeligheden betyder,« siger hun.

Hvad aftalen får af videre effekt – end det allerede udmeldte – var svært at få svar på, da klimaministeren og erhvervsminister Simon Kollerup (S) onsdag inviterede til underskriftsceremoni og pressemøde, hvor også Michael Lundgaard Thomsen, adm. direktør for Aalborg Portland, deltog.

Dokumentet, som de tre satte deres signatur på til klikkende kameraer, er forpligtende, understregede Dan Jørgensen over for pressen. Men der er ingen sanktioner – andet end offentlighedens fordømmelse – sagde ministeren.

I aftalen står der i absolutte tal 660.000 ton CO2 som reduktionsmål. Det tal vil virksomheden levere – også selv om produktionen vokser – til basisfremskrivningen over klimaregnskabet i 2030, hvor der i alt skal skaffes reduktioner på 20 millioner ton.

Det absolutte reduktionstal svarer nogenlunde til den 30 procents reduktion per enhed, virksomheden tidligere har meldt ud.

Målet på 30 procent reduktion per enhed i forhold til 1990 er det samme, som Aalborg-fabrikkens ejer, italienske Cementir, sidste år satte på tværs af deres cementproduktion på de øvrige fabrikker.

»Vi når de 660.000, men for mig er det vigtigere, hvordan vi kommer videre derfra,« siger Michael Lundgaard Thomsen, adm. direktør for Aalborg Portland.

»Vi kommer også til at sætte et højere mål. Men vi er en del af en koncern, og vores koncernsmål er 30 procent i 2030, så lige nu kan vi ikke offentligt melde et mere ambitiøst mål ud end de 30 procent, men det er det, vi går efter,« siger han.

Så I kommer højere end de 30 procent?

»Ja, jeg gætter på, at det er realistisk, at vi kan komme tættere på 45-50 procent,« siger Michael Lundgaard Thomsen.

Kunne regeringen have presset jer mere?

»Nej, så skulle vi have lavet en meget mere forpligtende aftale med garantier for prisniveauer og lignende. Det er alt for usikkert,« siger han.

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, kalder det positivt at forpligte virksomheder.

Kan man indvende, at den her forpligtelse er hul uden sanktioner?

»Det er jo en samarbejdsaftale, kan man sige. Så der er forpligtelser begge veje, og jeg tror såmænd, at man kan sige, at der skal være en opfølgning i forhold til, at om man faktisk gør de ting, man har tænkt sig at gøre, og hvis ikke har regeringen og flertallet mulighed for at lave nogle rammevilkår, der er anderledes, og som betyder, at man når i mål,« siger Brian Vad Mathiesen.

Aftalen rummer ingen delmål frem mod 2030, men klimaminister Dan Jørgensen siger, at der ligger en forpligtelse til at følge op »løbende«.

Undgå CO2-afgifter?

Det blafrer i røgen fra skorstenen ved Limfjorden, hvad Aalborg Portland konkret vil få ud af aftalen.

Men cementproducenten siger klart, at de ønsker at undgå CO2-afgifter, som Michael Lundsgaard Thomsen kalder »gift i processen«, der vil føre til udflagning af produktionen.

Helene Hagel, Greenpeace, og Christian Ibsen, Concito, understreger begge, at samarbejdsaftaler med individuelle forurenere ikke må stå i stedet for CO2-afgifter og de brede rammevilkår, der skal skabe strukturelle ændringer i erhvervslivet.

»Man skal ikke kunne slippe for politisk regulering og CO2-afgifter ved at indgå politiske aftaler med regeringen,« siger Helene Hagel.

»Det kan ikke stå i stedet for den regulering, der går på tværs,« siger Christian Ibsen.

I dokumentet står der, at aftalen er »gensidigt forpligtende«.

Erhvervsminister Simon Kollerup afviser over for Klimamonitor at svare på, om Aalborg Portland med denne aftale slipper for nye CO2-afgifter.

»Det vil jeg slet ikke gisne om,« siger Simon Kollerup og henviser til, at forhandlingerne om en grøn skatte- og afgiftsreform stadig venter.

Aalborg Portland betaler i forvejen for CO2-kvoter i EU’s kvotesystem, cirka 100 millioner kroner sidste år. Næste år forventer de – afhængigt af kvoteprisens udvikling – at betale 120-130 millioner kroner.

På pressemødet sagde Michael Lundgaard Thomsen, at det ikke er hans forståelse, at de med denne aftale slipper for CO2-afgifter.

CO2-fangst

I aftalen lægges vægt på, at CO2-fangst skal hjælpe Aalborg Portland med at nå delmål. Virksomheden har allerede fået statslig EUDP-støtte til et feasibility study for teknologien.

Aalborg Portland-direktøren estimerer, at et stort anlæg til CO2-fangst af hele fabrikkens udledning kan koste fem milliarder kroner at implementere.

I energiforliget fra juni 2020 har et folketingsflertal afsat knap fire milliarder kroner frem mod 2030 til »Markedsbaseret tilskudspulje til køb og lagring af CO2«. De penge skal forligspartierne senere udmønte.

I aftalen med regeringen er der ikke sat penge af til Aalborg Portlands CO2-fangst, og virksomheden forventer ikke at få dækket hele udgiften af staten. Dog forventer de »rette rammebetingelser« for konceptet, som så i både Aalborg Portlands og regeringens drømme kan føre til en teknologi, som også eksporteres til andre lande – og få global betydning for CO2-udledningen.

Selv siger Michael Lundgaard Thomsen, at de anser dokumentet for at være et håndslag på, at staten og cementproducenten sammen indgår en dialog om, hvordan de kan nå videre end de 30 procent, som Aalborg Portland tidligere har meldt ud.

Bekymring hos små virksomheder

Regeringen har varslet flere klimaaftaler med individuelle virksomheder.

Interesseorganisationen SMVdanmark er bekymret for, om store virksomheder kan opnå særaftaler hos regeringen. De samme muligheder har de små og mellemstore virksomheder ikke, pointerer organisationen.

Når Aalborg Portland blot skal reducere med 30 procent, skal resten af samfundet reducere »mere end 70 procent for at modsvare den rabat, Aalborg Portland har fået,« siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i SMVdanmark.

»Aalborg Portland bliver reddet, men det kommer til at gå ud over konkurrenceevne og arbejdspladser andre steder i samfundet,« siger Mia Amalie Holstein i en pressemeddelelse.

Ja, nogle sektorer skal gøre mere end andre, sagde klimaministeren på pressemødet. Eksempelvis skal energisektoren levere 100 procents reduktion.

»Det, vi gør nu, er at tage fat på en af de sektorer, der er meget, meget svære,« sagde Dan Jørgensen (S) på pressemødet for at retfærdiggøre et lavere mål for Aalborg Portland.

Han kaldte Aalborg Portland-målet »meget ambitiøst« og at »lægge sig i selen«, men at et »yderligere teknologispring« skal få cementproducenten videre end de 30 procent.

På pressemødet afviste de to ministre at sætte navn på de virksomheder, regeringen også vil indgå særaftaler med.

Michael Lundgaard Thomsen, som også var formand for klimapartnerskabet for den energitunge industrien, mener, at det giver mening for de virksomheder, hvor der ikke er danske konkurrenter. Eksempelvis er der i Danmark kun én cementfabrik, og der er kun én sukkerproducent, sagde han. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) nævnte på pressemødet også stål.

Concito-direktør Christian Ibsen peger på CO2-fangst som en vej til at producere emissionsfri cement ved Limfjorden allerede i 2030.

Aalborg Portland bakker op om satsningen på CO2-fangst, eksempelvis hos de største udledere og affaldsanlæg. Langt den største udledning kommer fra store enkeltvirksomheder, pointerer han.

»Hvis man skal lave noget, så skal man kigge på, hvor problemet er i stedet for at lave en afgiftsstruktur, der for de fleste virksomheder ikke betyder noget,« siger Michal Lund Thomsen.

Mere klimavenlig cement i Danmark?

Et afgørende argument fra Dan Jørgensen side for at vise hensyn til Aalborg Portland er, at han vil beholde cementproduktionen i Danmark, hvor den så skal være mere klimavenlig end i udlandet.

I dag er det ikke tilfældet.

I benchmark-analyser for CO2-udledningen i cementklinker, der er det sammenlignelige halvfabrikata, ligger Aalborg Portland i midten, siger Michael Lundgaard Thomsen.

Når cementen ikke er grønnere i Danmark, så skyldes det blandt andet, at Aalborg Portland bruger kridt. Det hvide råstof er vådt, og det kræver derfor ekstra brændsel at behandle i forhold til den limsten, også kaldet kalksten, som andre lande bruger mere af.

Aalborg Portland arbejder derfor på at udskifte dele af deres kridt med andre råvarer.

Derudover bruger Aalborg Portland blandt andet kul. Det er billigt, men udleder mere CO2.

Aalborg Portland overvejer derfor at omstille produktionen til at være naturgas-baseret. Eksempelvis kigger Aalborg Portland på at installere en multibrænder, som både kan fyre med gas, kul og alternative brændsler.

Det koster 50 millioner kroner i tekniske anlæg – hvilket er »relativt overkommelig« udgift ifølge Michael Lundgaard Thomsen – men gas er i perioder dyrere i indkøb. Prisen kan flukturere, siger han, og Aalborg Portland arbejder derfor på at sikre, at de kan få så billig levering som muligt.

På sigt skal Aalborg Portland benytte biogas, forventer direktøren. Om biogas fortsat skal have statsstøtte – i dag er den cirka fire gange så dyr som naturgas, hvis der ikke var statsstøtte – kan han ikke svare på.

Aalborg Portlands miljørapport for 2019 er endnu ikke offentliggjort, selv om sidste års rapport blev offentliggjort i juni.

Den ventes snart offentliggjort, siger Michael Lundgaard Thomsen, og vil vise en lidt stigende udledning på grund af en højere produktion.

Klimaministeren oplyste på pressemødet, at regeringen vil medregne de 660.000 tons reduktion i den basisfremskrivning, hvor der i alt skal findes 20 millioner ton reduktion i 2030.

Rettet 17. juni 2020 klokken 16.15: Aalborg Portlands direktør gav på pressemødet onsdag udtryk for, at reduktionsmålet var relativt, og at CO2-udledningen totalt kunne vokse, hvis produktionen også skulle vokse. Torsdag melder Aalborg Portland, at de lover at levere 660.000 ton til basisfremskrivningen uanset eventuel vækst.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. Vil du være med til sikre et grønt og energieffektivt erhvervsliv?

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  2. Kan du finde nøglerne til CO2-reduktioner i samfundet?

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  3. Kære jurist – klimaet har brug for din hjælp

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  4. Long-term Energy Adviser in India in energy modelling and technology catalogue (Adviser N2)

    Energistyrelsen

    Læs Mere

Forsiden