0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
TenneT
Visualisering: TenneT

Et projekt med Energinets medvirken har tidligere skitseret, hvordan energiøer kan se ud.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere betegner energiøer uden statsstøtte som ønsketænkning

Politikerne vil opføre to energiøer helt uden statsstøtte, men det er urealistisk, mener forskere.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det store slagnummer i sidste uges klimaaftale er to energiøer, som skal opføres uden statsstøtte. Men det er ifølge flere kilder med indsigt i energisystemet urealistisk.

Det skriver Politiken.

»At tro, at energiøerne kan hænge økonomisk sammen, er på kort sigt ønsketænkning. Meget tyder på, at det kan blive nødvendigt med en form for statsstøtte, siger Poul Erik Morthorst, professor på Danmarks Tekniske Universitet og medlem af Klimarådet, til Politiken.

Der er dog allerede flere aktører, som har meldt sig som interesseret i at se på at opføre den største af parkerne. Det er pensionskasserne PFA og PensionDanmark, energiselskabet Seas-nve og havvindudvikleren Copenhagen Infrastructure Partners (CIP).

I aftalen står der, at vindmøllerne skal være rentable. Det samlede pris på de to energiøer er på over 110 milliarder kroner, og de skal mere end tredoble dansk vindkraft på havet.

Der er ikke sat en eneste støttekrone af i aftalen. I stedet skal opførelsen finansieres af private investorer, og flere har altså vist interesse.

I to årtier har danske elkunder og skatteydere støttet vindmøller på havet med milliardbeløb, men en prognose fra Energistyrelsen viser, at det ikke bliver nødvendigt for energiøerne.

Styrelsens prognose adskiller sig dog fra en screening, som ingeniørfirmaet Cowi tidligere har udført.

Energistyrelsen regner med, at investorerne kan tjene penge ved en væsentlig lavere strømpris, end Cowi vurderer, der skal til.

Elprisen har for nylig taget endnu et dyk og handles til otte øre per kilowatt-time.

Prognosen er altafgørende for, om de politiske ambitioner om at tredoble vindkraften på havet bliver til virkelighed. For at betale investeringen hjem skal prisen været op til 49 øre per kilowatt-time.

Det er seks gange prisen i sidste kvartal.

I et skriftligt svar til Politiken henviser Klimaministeriet til, at elprisen ventes at stige, fordi Danmark og nabolandene skal bruge mere strøm som led i den grønne omstilling.

Professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet var førsteforfatter på Ingeniørforeningens klimaplan i foråret. Han påpeger, at det trækker prisen ned, hver gang en ny vindmølle sættes op.

»Jeg tror ikke, at elmarkedet kan stå distancen og betale for havmøllerne, og det forholder den politiske aftale sig ikke til,« siger han til Politiken.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. CARE Danmark søger en klimarådgiver

    CARE Danmark

    Læs Mere
  2. Vejingeniør, trafikingeniør til tværfaglige infrastrukturprojekter

    NIRAS

    Læs Mere
  3. Seniorprojektledere med erfaring og interesse inden for jord- og grundvandsforurening

    NIRAS

    Læs Mere
  4. Projektleder til kortlægning af forurenede byggematerialer og ressourcekortlægning i forbindelse med nedrivning/renovering.

    NIRAS

    Læs Mere

Forsiden