0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Line Ørnes Søndergaard/Ritzau Scanpix
Foto: Line Ørnes Søndergaard/Ritzau Scanpix

Vindmøller på Esbjerg Havn

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Esbjerg balancerer mellem at blive grøn energimetropol og bore til den sidste nødvendige dråbe olie

I den store havneby Esbjerg bliver veje og rundkørsler indrettet efter vindmøllernes længde, men trods grønne ambitioner advokerer kommunen og dens industri for en forlængelse af olieeventyret. Vi sætter spot på en forvandling fyldt med dilemmaer.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når man nærmer sig Esbjerg, svinger vejbanerne i en kurve, der er nøje målt og tilrettelagt, så lastbiler med lange vindmøllevinger på ladet let kan køre mod havnen uden at skride i rabatten.

Når lastbilerne møder en rundkørsel, er der skåret en vejbane kun til vindmølletransport gennem hellen i midten.

På en klar dag kan man se havvindmøllerne fra havnen.

Hvis vejret er gråt og overskyet, kan man i stedet iagttage borerigge og boreplatformenes forsyningsskibe stævne ud mod olieudvinding i Nordsøen, der stadig holder hånden under Esbjergs økonomi og erhvervsliv.

Esbjerg Havn kan i disse år betragtes som en praktisk opførsel af den grønne omstilling, hvor havvindmøller og boreplatforme står side om side.

Situationen i Esbjerg er hele Danmarks dilemma. Esbjerg har bygget en velstand på den sorte industri til havs. Nu skal den grønne offshore-industri overtage fremdriften.

I et interview med Politiken Miljø & Klima fortæller Esbjerg Kommunes tekniske direktør Erik Jespersen, hvordan kommunen arbejder med at udvide den grønne energiproduktion, så egnen kan stå godt rustet til fremtidens emissionsfri samfund. Og han svarer på, hvordan byen samtidig kan forsvare at understøtte olieindustrien.

Vision 2025

Esbjerg Kommune har i samarbejde med den lokale erhvervsforening Business Esbjerg skabt en Vision2025 for den traditionelle olieby.

»Det ville være at sætte bind for øjnene, hvis man ikke indså, at olie- og gasaktiviteten er for nedadgående,« siger Erik Jespersen, direktør for teknik- og miljøforvaltningen i Esbjerg Kommune.

»Derfor skal vi udvikle os til at være en bæredygtig energimetropol.«

Ud af omkring 60.000 jobs i Esbjerg Kommune er 25 procent af dem relateret til energiproduktion. Den fossile sektor fylder fortsat mest – men ikke så meget, som den har gjort.

Esbjerg Havn er service hub for 19 danske olie- og gasfelter, hvor 200 virksomheder fra den fossile energiproduktion holder til. I 2014 var der knap 12.000 arbejdspladser, men så faldt olieprisen.

Tre år senere, i 2017, var cirka hver fjerde arbejdsplads tabt, så der var 9.700 beskæftigede i branchen. Det viser tal fra Esbjerg Havn.

Men som det er med karruseller og gynger er det også med borerigge og vindmøller.

Sideløbende med den store olieindustri er der siden årtusindskiftet skudt havvindmølleparker op i Nordsøen.

Fra at have rundt regnet nul arbejdspladser i den grønne vindmøllesektor ved årtusindeskiftet, har Esbjerg Havn fulgt med udbygningen af vindmølleparker i Nordsøen og skabt 4.200 arbejdspladser i vindindustrien.

Havnen

Netop havnen står foran det næste store skridt i retningen mod en mere bæredygtig energimetropol.

Lige nu arbejder Esbjerg Kommune på en ny miljøvurdering, der skal muliggøre en milliardinvestering i en udvidelse af havnearealet. Det skyldes, at kommunen vil være på forkant med udviklingen i størrelsen på havvindmøller.

»Vi har lige fået en henvisning fra de danske vindmølleproducenter, der siger, at næste generation af havvindmøller bliver væsentligt større end hidtil,« siger Erik Jespersen.

Indtil videre har Esbjerg Kommune justeret vejene efter, hvor store vindmøllerne er, så de kan transporteres til havnen.

Men de nye udmeldinger fra producenterne betyder, at vindmøllerne skal sejles rundt. Og Esbjerg, der hidtil ‘kun’ har fungeret som udskibningshavn for vindmøllerne, har duftet en mulighed for at kunne tiltrække den fremtidige produktion af havvindmøller til havnen.

»Vi håber, at de flytter til Esbjerg i stedet for udlandet. Der samarbejder vi med havnen om, at de skal kunne løse det behov,« siger han.

»Hvis der bliver behov for at flytte produktionen til et havneområde, fordi man ikke kan transportere vindmøllerne på vejen, så er det af lokal og national interesse, at det sker i Esbjerg frem for eksempel en tysk havn. Det er et spørgsmål om at bevare en masse arbejdspladser i Danmark i stedet for at flytte dem ud.«

Esbjerg Havn, der er ejet af kommunen, har derfor også planer om at erstatte kraftværket Esbjergværket på havnen med en fabrik til vindmølleproduktion.

Der er ikke givet tilsagn om nogle aftaler endnu.

»Men vi skal sikre, at de har muligheden for at træffe valget om at blive i Danmark og i Esbjerg,« siger Erik Jespersen.

Efter planen er havneudvidelsen klar til drift i 2025.

Rekord i lokalplan

Ligesom Esbjerg justerer vejene, så de passer til vindmølletransporten, forsøger kommunen at slibe på de somme tider rigide kommunale forvaltningsgange for at hjælpe de grønne virksomheder.

Som led i kampen for at gøre livet lettere for nye virksomheder i byen og blive en mere bæredygtig energimetropol, nedsætter kommunen en task force, når der kommer en ny virksomhed til byen.

»I løbet af en dag samler vi en task force med for eksempel miljø- og salgsfolk, der arbejder med virksomheden, så virksomheden får løst sine problemer i én køre, i stedet for at de skal rundt i forskellige forvaltninger,« siger Erik Jespersen.

Det har eksempelvis vist sig særlig effektivt i forbindelse med virksomheden Polytech, der har placeret sig i Bramming lidt uden for Esbjerg by.

Polytech er en del af den grønne følgeindustri fra havvindmølleparkerne og udvikler blandt andet lynafledere til havvindmøller.

Virksomheden er på kort tid vokset til at have 500 ansatte, og sidste år gik de til kommunen og sagde, at de havde en voldsom ordrefremgang.

»De havde brug for at udbygge i en fart. Så vi lavede en ny lokalplan til dem på tre og en halv måned. Det er i hvert fald Esbjerg-rekord. Ved at bruge alle muligheder i planloven lykkedes det,« siger Erik Jespersen.

Erhvervslivet

For erhvervslivet på Esbjerg Havn er den grønne omstilling en helt konkret ændring i arbejdsopgaverne.

Virksomheder, der før udelukkende arbejdede i den sorte olieindustri, flytter nu større dele af deres praktiske arbejde og omsætning mod den grønne vindsektor.

Rederivirksomheden Esvagt, der traditionelt var et rederi med redningsberedskab for olieindustriens boreplatforme, har omstillet sig til at få knap fyrre procent af virksomhedens omsætning fra Nordsøens havvindmølleparker.

Virksomheden Semco, der blandt andet leverer smedjeløsninger og elektrikere til olieindustriens boreplatforme, kigger nu på en ordrebog for de kommende år, hvoraf 70 procent af opgaverne er knyttet til havvindmølleparker.

Og virksomheden Welltec, der leverer løsninger til oliebrønde, har nu en afdeling i Esbjerg, der arbejder på at bruge teknologien fra oliebrønde til den grønne energikilde geotermi.

Den nye type industri i Esbjerg kalder også på nye kompetencer, og byens uddannelsesinstitutioner er også begyndt at omstille sig, fortæller Erik Jespersen.

»Ingeniøruddannelsen har været direkte målrettet olieindustrien, og det er typisk ingeniører, der kan lave stålkonstruktioner til olieindustrien, der har gået der. Men de er nu begyndt at uddanne kandidater, der kan bruges i vindmølleindustrien,« siger han.

Sort by med grøn branding

Det hele er ikke bare lutter grønne ambitioner og konkrete omstillinger på Esbjerg Havn.

Mens Esbjerg brander sig på sit arbejde for at blive en grøn energimetropol, er antallet af Esbjerg-jobs i olie- og gassektoren efter et fald steget igen de sidste år.

Og hverken erhvervslivet i byen, kommunens forvaltning eller Venstre-borgmesteren Jesper Frost Rasmussen lægger skjul på, at den omstridte 8. udbudsrunde for olieboringer i Nordsøen bør gennemføres. Et stop for olieudvinding vil koste arbejdspladser, er rationalet.

»Det ville være hårdt for byen, og heller ikke give nogen mening,« siger Erik Jespersen.​

Men hvordan kan man balancere jeres grønne ambitioner med at være Danmarks midtpunkt for den sorte, fossile energiproduktion?

»Det ser vi ikke noget skisme i. De aktiviteter, der foregår ude i Nordsøen med olie og gas, er ikke Esbjerg-aktiviteter, men danske aktiviteter, der er vigtige for den danske økonomi og forsyning med olie og gas. Vi er så bare glade for, at vi leverer det grundlag, der er for, at det kan ske,« siger Erik Jespersen og fortsætter:

»Det kan godt være, at vi kan se horisonten for at bruge olie som brændsel i trafik og opvarmning, men der er stadig andre steder, hvor man skal bruge det i produktionen. Og der er det hensigtsmæssigt, at man opretholder den lille del af olieproduktionen på danske hænder, frem for at importere det,« siger han.

Han henviser blandt andet til en lang række sprit- og plastprodukter, der laves på olie og gas.

»Så først den dag, man kan sige, at Danmark ikke har brug for en dråbe olie, giver det mening at stoppe med at hive det op af Nordsøen,« siger Erik Jespersen.

I har en Vision2025 om at blive en bæredygtig energimetropol. Hvorfor indgår det ikke i den plan, at i skal drosle ned på følgeindustrierne af olie- og gasproduktionen?

»Det er den danske regering, der afgør, om der skal være olieproduktion i Nordsøen eller ej, og så længe den danske regering ønsker det, så er det vores interesse og pligt at sige, at det kan ske, ved at have de virksomheder og medarbejdere, der sikrer, at det kan ske på så god vis som muligt,« siger Erik Jespersen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. Sektionsleder til IT udvikling

    HOFOR

    Læs Mere
  2. Administrativ Projektmedarbejder til tværgående vandværksprojekter

    HOFOR

    Læs Mere
  3. Vandspecialist til byggesupport

    HOFOR

    Læs Mere
  4. Ansøgningsfrist forlænget - To faglig stærke jurister søges til udvikling af lovgivningen i elsektoren

    Energistyrelsen

    Læs Mere

Forsiden