0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
PR-foto Tomorrow
Foto: PR-foto Tomorrow

Olivier Corradi, stifter af Tomorrow, viser kulstofintensiteten i elnettet.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jagten på den rette strøm: Sådan reducerer otte unge fra Bryggen Googles CO2-belastning

Med prognoser fra Tomorrow udsætter Google nu sine mest energikrævende opgaver til, når solen skinner eller vinden blæser allermest. Tech-selskabets strømforslugne servere kører dermed på et billigere og mindre kulstofintensivt energimiks.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De digitale dele af vores tilværelse flytter i stigende grad over på servere i datacentre. Downloads, uploads samt nedkøling af disse datacentre sluger derfor stadig større mængder strøm i takt med, at internettrafikken vokser hastigt.

Internetvirksomheden Cisco spår i deres Global Cloud Index: Forecast and Methodology-rapporter, at den samlede mængde data til og fra datacentre på 20 år vil 57-dobles. Det er et problem, når internettrafik er en global gesjæft og hovedparten af den globale elproduktion stadig sker via afbrænding af fossile brændstoffer.

Tech-giganterne Amazon, Microsoft, Google og Alibaba dominerer hostingen med deres datacentre. Stadig større udledninger af CO2 er fulgt med, men det er et lille dansk selskab ved at ændre.

Tomorrow, som bor i et lejet lokale i et tidligere pakhus på Islands Brygge, har produceret en særlig algoritme. Den forudser kulstofintensiteten i elnettet de næste 24-48 timer. Interessant viden, fordi des grønnere strøm er, desto billigere er den oftest også at bruge. Den nyeste kunde er Google.

Med Tomorrows algoritme kan selskabet »forudsige, hvordan den gennemsnitlige CO2-intensitet i det lokale elnet vil ændre sig time for time, som så bliver brugt til at udføre beregningsopgaver på tidspunkter, hvor elnettet har et lavt klimaaftryk«, lyder det i en blogpost fra Ana Radovanovic, teknisk leder for CO2-intelligent it-drift hos Google.

Eller sagt med andre ord: Google udsætter og udfører nu sine mest energiintensive ikke-haste opgaver til de tidspunkter på døgnet, hvor Tomorrow anslår, der er udsigt til, at flere solskinstimer får elektronerne i de fotovoltaiske paneler til at bevæge sig hastigere, eller blæsevejr skaber ekstra arbejde for nacellerne i en vindmøllepark.

Grafik Google
Foto: Grafik Google

Sådan forestiller Google sig, at Tomorrows algoritme skal være i stand til at flytte det normale strømforbrug, altså baselinen markeret med den gule stiplede linje. Denne stiplede linje skal være nærmere den grønne linje, hvor kulstofintensiteten er lavere. Den grå baggrundsskygge angiver, hvornår den mest kulstofintensive energi er i elnettet.

På Googles tusindvis af servere fordelt på 21 datacentre rundt om i verden anvendte data-koncernen i forvejen sin egen prognose af det forventede strømforbrug time for time. Denne døgn-prognose kombinerer koncernen nu med Tomorrows algoritme.

Ana Radovanovic beskriver den danske service som »det første af den slags systemer, der gør vores datacentre i hyperskala i stand til at time de mange computeropgaver til, når energikilder med lavt kulstofindhold, såsom vind og sol, er i overflod«.

Ana Radovanovics blogpost er desværre renset for alle nøgletal om strømforbruget og CO2-aftryk. Men tager man i betragtning af, at Google eksempelvis driver YouTube, sidder på knap 93 procent af markedet for søgemaskiner, at dens styresystem Android er det suverænt mest udbredte på mobiltelefoner, og at Gmail er den både mest udbredte og mest aktive mailklient, så har det en gevaldig betydning for udledningen af drivhusgasser for, hvornår Google anvender strøm. Dét tidspunkt indretter Google nu efter analyser fra Tomorrow.

Ana Radovanovic beskriver, at hun senere vil offentliggøre resultater om samarbejdet og forbruget. Under alle omstændigheder anvender Google en gebommerlig mængde strøm. Lidt mere end 10 terawatt-timer anvender it-koncernen årligt, har Googles direktør for energi og lokalitets-strategi, Neha Palmer, oplyst i et andet blogindlæg.

Mængden svarer til en tredjedel af Danmarks årlige elforbrug ― eller hvis vi skal lave en lavpraktisk sammenligning svarende til elforbruget brugt til at holde sodavand svalende i et gennemsnitligt køleskab i 29 millioner år eller at holde 120 millioner 60w LED-pærer tændte i et år. Og disse årlige 10 terawatt-timer satser Google nu på at reducere kulstofintensiteten af.

»Nu har vi givet dem udsigterne for mikset i elnettet og hjulpet med implementeringen. Når de kører deres datacentre mere effektivt, burde det være til stor gavn for klimaet,« siger driftschef hos Tomorrow, Martin Collignon.

Med udgangspunkt i DTU’s Parker-projekt, hvor elbiler blev sat til at oplade på det mest effektive tidspunkt i forhold til energimikset i elnettet, vurderer Martin Collignon, at kunder som eksempelvis Google burde kunne opnå en CO2-reduktion på op til 25 procent under de rigtige forudsætninger.

Grænseløse besparelser

Det første, lavpraktiske skridt er, at Google flytter driftsopgaverne i det enkelte datacenter til det tidspunkt, hvor strømmen er mest CO2-neutral. Næste skridt er større. Det inkluderer flytning af opgaver over landegrænser. Her kommer Tomorrows grænseoverskridende datasæt for alvor til sin brug.

Lad os antage, at der i Europa skal gennemføres en større opdatering af et Google-produkt såsom Maps. Hvis Tomorrow forudsiger, at de næste 24 timer bliver der vindstille ved Googles datacentre i Dublin, nederlandske Eemshaven eller finske Hamina, mens der er 7 m/s middelvind i Danmark, ja så vil det formentlig være både billigere og grønnere at placere ekstra energikrævende opgaver i Googles datacenter i Fredericia.

Tomorrows nye kunde er ikke gået ubemærket hen. Blandt andre ph.d.-studerende Dan Travers fra Sheffield University er henrykt.

Dan Travers leder det åbne projekt Open Climate Fix. I stil med Tomorrow anvender projektet maskinlæring og statistik til at forudsige, hvordan den ustabile solenergi bedst kan anvendes i elnettet til at minimere driftsudsving. Trods begejstringen studser Dan Travers over, at Google kun lader Tomorrows algoritme gøre nytte til egen drift i sine datacentre.

Klimaeffektiviseringen er altså ikke tilbudt de kunder, som ellers betaler for at køre apps eller opbevare data i skyen hos Google Cloud Platform. En tilsvarende problematik gælder også for de to andre store serverudbydere Amazon Web Services og Microsofts Azure.

Martin Collignon understreger, at det er op til de enkelte kunder, hvordan de anvender forudsigelsen af kulstofintensiteten i elnettet. Hans personlige kæphest, såvel som Tomorrows, er, at hele samfundet i stigende grad indretter strømforbruget efter fluktationerne i de sorte eller grønne energikilder bag elproduktionen.

»Det bedste kunne være, hvis Google eller andre typer firmaer tilbyder en funktion, hvor kunderne kan få lov til at sætte flueben ud for de processer, der kan vente med at blive udført til et tidspunkt, hvor strømmen er mest grøn. Det kunne være en fed applikation,« siger Martin Collignon.

Brug strøm på det rigtige tidspunkt

Det største softwareselskab i Europa, SAP, E-On, Barry, ngo’en Ember Climate og statslige selskaber som OECD er blandt de kunder, som i forvejen har gidet punge ud for forudsigelserne af elnettet fra Tomorrows selvlærende algoritme. Kunderne vil måske gerne spare udgifter til strøm, vælge den mest grønne af slagsen, mere præcist kunne redegøre for kulstofintensiteten i sit CO2-regnskab – eller alle tre ting.

»Jeg er især glad for, at vi samarbejder med flere forskellige typer. Lige fra elbilsopladere til firmaer, der beskæftiger sig med opvarmning eller nedkøling af rum,« siger Martin Collignon.

Tomorrows forretning er funderet i det gratis program electricityMap. En opfindelse, som det fire år unge selskab Tomorrow formentlig også er bedst kendt for. ElectricityMap leverer gratis live-opdateringer af CO2-ækvivalenterne per kilowatt-time i Danmark og 216 andre nationale eller regionale elnet. Det er både den største dataindsamling og visualisering af sin slags.

Du kan gå på opdagelse i programmet herunder ved selv at vælge de områder og tal, du er interesseret i:

Under visualiseringen på electricityMap kværner den kommercielle algoritme så også løs. Algoritmen fodres med historiske data om vejret, data om strømproduktion- og forbruget i mere end 217 forskellige elnet samt import og eksport af strøm kombineret med tilsvarende realtids-data. Disse prognoser er forbeholdt betalende kunder og bringer månedslønnen hjem for Tomorrows otte ansatte.

Olivier Corradi, stifter af Tomorrow, begyndte opbygningen af electricityMap for fire år siden. Med en baggrund inden for matematisk statistik og maskinlæring fra blandt andet DTU kastede han sig over at indsamle og koordinere data fra Danmark, Frankrig, Sverige, Tyskland. I Olivier Corradis baghoved rumsterede scenerne fra plenarsalen i Paris 2015 med underskrifterne af den globale klimaaftale.

»Vi fokuserer på elproduktionen for, hvis verden virkelig skal kunne leve op til Paris-aftalen, så skal man i højere grad elektrificere samfundet. Det kræver, at man ved, hvor elektriciteten kommer fra. Morgentoget skal kunne køre på grøn el, selv om vinden ikke blæser, og det kræver planlægning og data,« fortæller Olivier Corradi.

Et forskruet system

Med electricityMap ønskede Olivier Corradi og de senere medarbejdere Tomorrow i første omgang at at kortlægge den udfordring for elproduktionen. Efterhånden opdagede de, at med electricityMap var de i stand til mere end at kortlægge denne grønne omstilling af elsektoren. Programmet var i stand til at påvirke den. Forhåbentlig at fremskynde den.

For jo mere præcise og detaljerede electricityMap og de kommercielle prognoser er, jo mere kan Tomorrow kvalificere erhvervslivets mulighed for at køre energiintensive driftsopgaver på de rigtige tider af døgnet.

»I Danmark virkede kortlægningen umiddelbart ret simpel. Vores elnet er fornuftigt opbygget og sammenhængende. Vi troede, at bare man kigger ud af vinduet for finde ud af, om det blæser, ville man få et ret godt praj om kulstofintensiteten i elnettet ... men lige så snart man inddrager de indbyrdes forhold i mellem landene og samhandlen. Phew!« mindes Martin Collignon med tanke på den voldsomme kompleksitet.

»Eksempelvis hvad sker der med Danmark, hvis der importeres el produceret med gas eller vind fra Tyskland? Og et land som USA! De har et helt vildt forskruet elsystem og segmenteret marked, hvor meget lapper over hinanden. Derovre er vi ikke nået halvvejs med alle staterne,« erkender Martin Collignon.

Status er imidlertid stadig, at electricityMap med 217 geografiske områder herunder delstater, lande og større regioner er den suverænt mest omfattende, detaljerede og verificerede af sin slags. Både når det gælder de historiske, realtids og fremtidige data af kulstof-intensiteten i elnettet. Læg dertil algoritmen forbedrer sig konstant via maskinlæring.

Frivillige kræfter i metermål

At selskabet med otte ansatte i lokaler på Islands Brygge er nået dertil og har fået kunder såsom Google i hus, mener Martin Collignon skyldes to faktorer.

1. For det første, at store dele af electricityMap er et stykke såkaldte Open Source-program og fællesskab:

  • Alle kan videregive eller lave deres egen version af programmet
  • Alle kan og opfordres til at bidrage med at indskrive ny, bedre kildekode. Datasamlingen og kildekoden bag programmet ligger åbent på nettet. Læg dertil at emissionsfaktorer er også offentlige og open-source. Enhver forsker kan bidrage med bedre viden omkring hvor CO2-intensiv en kWh for en specifik kilde er

Undtagelser fra Open Source-delen er beregninger af CO2 per kWh og koden til maskinlæringen, der skaber forudsigelserne af elnettet. De elementer gør, at Tomorrow kan sælge eksklusive data.

2. For det andet og den allervigtigste faktor ifølge selskabets driftschef så er lysten til at bidrage til udviklingen af electricityMap »overvældende«.

På kommunikationskanalen Slack er udviklingen af electricityMap åben. Over 1500 personer – eller medlemmer, som Collignon foretrækker at kalde dem – bidrager kvit og frit med alt fra oversættelser til indsamling og indrapportering om data om elektricitet i særskilte lande. På softwareversionsstyringssystemet GitHub, hvor programmører kan lære af og forfine hinandens kildekoder, er electricityMap det mest fulgte projekt om klimaet. Over 140 personer – eller medlemmer, hvis vi tyr til Tomorrow-lingo – har frivilligt skrevet stykker af kildekoden til electricityMap.

»Vi er så taknemmelige. Jeg tror, den fælles drivkraft er lysten til at bidrage med noget viden eller en færdighed for at gøre noget ved klimakrisen,« siger Martin Collignon.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. Vejingeniør, trafikingeniør til tværfaglige infrastrukturprojekter

    NIRAS

    Læs Mere
  2. Seniorprojektledere med erfaring og interesse inden for jord- og grundvandsforurening

    NIRAS

    Læs Mere
  3. Projektleder til kortlægning af forurenede byggematerialer og ressourcekortlægning i forbindelse med nedrivning/renovering.

    NIRAS

    Læs Mere
  4. ANSVARLIG FOR MILJØANLÆG PÅ AMAGERVÆRKET

    HOFOR

    Læs Mere

Forsiden