0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen.
Foto: Finn Frandsen.

Udsivning af gas fra deponier er skadeligt for klimaet, men regnes som et reduktionstiltag i klimapartnerskabets rapport.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hård kritik af klimapartnerskabet for affald: »Det er kejserens nye klæder«

Det er en gratis omgang og »ikke ordentligt«, når klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi medregner afgasning fra deponier som reduktionstiltag. For afgasningen sker naturligt, kritiserer eksperter. Dansk Industri afviser kritikken.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et af de væsentlige reduktionstiltag i Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi får nu skarp kritik.

For det er slet ikke et reduktionstiltag, mener forsker.

»Det er flabet og grænsende til arrogance,« siger Peter Kjeldsen, undervisningschef og docent på Danmarks Tekniske Universitet.

Der er tale om udledninger af metan fra gamle deponier landet over, hvor gammelt, nedgravet organisk affald danner drivhusgassen, der siver op i atmosfæren og bidrager til den globale opvarmning.

Mængden af metan aftager hvert år en smule af sig selv. På et tidspunkt vil der ikke dannes mere metan fra deponierne, og udledningen af deponigassen vil stoppe. Det er en naturlig proces.

Men partnerskabet får nu kritik for at betragte det naturlige fald som sektorens eget arbejde.

I klimapartnerskabets rapport fremgår det naturlige fald i udledningerne som det største reduktionstiltag i kategorien Scope-1, der dækker over affaldssektorens egne direkte udledninger.

’Gradvis afgasning fra deponier’ vil som et reduktionstiltag ifølge rapporten reducere sektorens udledninger med cirka 215 kiloton CO2 i 2030.

Men den holder ikke, lyder kritikken.

»I min optik synes jeg ikke, at det kan kaldes et reduktionstiltag. Det er ikke ordentlighed,« siger Peter Kjeldsen, der med sine 25 års forskning i deponigasser er en af landets mest erfarne eksperter på området.

Blokerer for reelle tiltag

Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi med Dansk Industri i spidsen nævner i rapporten, at faldet i udledning af deponigasser sker, fordi Folketinget i 1997 vedtog et forbud mod at deponere mere organisk affald.

Det er derfor en 23 år gammel politisk beslutning, klimapartnerskabet lægger til grund for at kalde faldet et reduktionstiltag i deres nye rapport.

»Det er ikke en aktiv reduktion, man kan tage credit for. For det er noget, der nu sker naturligt på grund af nogle politiske beslutninger tilbage i 1990’erne,« siger Peter Kjeldsen.

På side 28 i klimapartnerskabets afrapportering ses 'Gradvis afgasning fra deponi' som det største reduktionstiltag i scope 1.

Peter Kjeldsens kritik bakkes op af Rene Møller Rosendal, der er partner i konsulentfirmaet Danish Waste Solutions. Han arbejder netop med at inddæmme udsivningen af metangas fra deponier på flere af landets gamle lossepladser og nye deponeringsanlæg.

Og han er enig i, at det naturlige fald i udledningerne fra deponierne ikke kan betragtes som et reduktionstiltag, fordi partnerskabet meget simpelt ikke udøver et tiltag.

Det er ifølge de to et problem, at klimapartnerskabet regner den gradvise afgasning fra deponierne med som et aktivt reduktionstiltag, fordi sektoren dermed kan undgå at tænke i nye løsninger for at nå reduktionsmålene.

»Det er kejserens nye klæder, hvor man præsenterer reduktionstiltag, der slet ikke er reduktionstiltag. Ingen kan gennemskue det, samtidig med at man hejser flaget for branchen og siger, at man er kommet med nye fantastiske tiltag,« siger Rene Møller Rosendal.

Det er særligt problematisk, synes han, fordi klimapartnerskabernes anbefalinger bliver givet til Folketinget og tages med ind i forhandlingerne om klimahandlingsplanen og den kommende nationale affaldsplan.

»Man tager politikerne ved næsen. Man lover dem, at man gør noget, der egentlig kommer af sig selv.«

Biocovers

Hvis sektoren skulle kunne tælle afgasningen fra deponierne med som et reelt reduktionstiltag, ville det ifølge Peter Kjeldsen og Rene Møller Rosendal kræve, at man opfangede metanen og behandlede den.

Det sker ikke i posten ’gradvis afgasning fra deponier’.

Men sideløbende med den post er der to andre tiltag i rapporten, der netop kan behandle metanen. De fylder bare ikke nok, lyder kritikken.

Det er biocovers og opgravning af shredderaffald.

Miljøstyrelsen uddelte for fire år siden en pulje på knap 200 millioner kroner til indførsel af biocovers på en række udvalgte deponier. Det er et reduktionstiltag, hvor man erstatter det øverste jordlag oven på deponierne med et lag af kompost, der omdanner metanen til CO2.

Metan er en 28 gange så stærk drivhusgas som CO2, og derfor får et biocover klimapåvirkningen fra deponierne til at skrumpe.

Men ud af rapportens samlede bebudede reduktion på 270 kiloton CO2 fra deponierne fylder tiltaget biocovers kun 30 ton CO2. Og opgravning og udvinding af shredderaffald står for en reduktion på 25 ton CO2.

Den naturlige afgasning fra deponierne fylder med sine 215 kiloton reduktion langt størstedelen af reduktionen fra deponierne, selv om det ifølge eksperterne ikke bør betragtes som et reduktionstiltag.

Indvinding

Et andet reelt tiltag, Peter Kjeldsen savner i klimapartnerskabets rapport, er effektivisering af indvindingsanlæg. Her bliver deponigasserne indvundet og udnyttet til energi.

Ifølge Peter Kjeldsens forskning er der mulighed for at optimere indvindingerne i yderligere grad med en tilbagebetalingsgrad på få år.

»Man skal have et større fokus på de 25-30 gasindvindingsanlæg, der er i dag. Hvis man kan forøge deres effektivitet med bare 10-15 procent, vil det kunne betale sig og give en reel reduktion,« siger han.

Den effektivisering bliver ikke behandlet i rapporten. Her står kun, at »det vurderes, at der ikke er yderligere deponier, hvor gasindvinding vil være hensigtsmæssigt«.

DI: Det er en rubricering


Hos Dansk Industri afviser underdirektør Karin Klitgaard kritikken.

Hun argumenter, at det er meget dyrt at gøre yderligere for at nedbringe afgasningen fra deponierne. Særligt fordi der flere steder er sket byudvikling oven på deponierne.

Hun påpeger også, at partnerskabet har foreslået over 90 andre initiativer til at reducere sektorens udledninger.

»Derfor har formandskabet valgt at sige, at deponierne afgasser af sig selv. Der gør vi ikke noget yderligere for at komme i mål, for vi når allerede i 2035 et leje, hvor vi kommer godt langt ned. Det er et naturligt fald, det lægger vi ikke skjul på, og derfor har vi kigget på andre ting, vi kan gøre aktivt,« siger Karin Klitgaard.

Nok er det rigtigt, at der hvert år af naturlige årsager udledes en smule mindre mængde metan fra deponierne end indtil da.

Men emissionerne i posten – selv om de falder – får stadig lov til at sive direkte op i atmosfæren, indvender Peter Kjeldsen.

De 215 ton CO2 er derfor ikke forsvundet eller udnyttet i 2030. De svæver i stedet i atmosfæren og bidrager til temperaturstigninger.

»Man er fuldstændig ligeglad med, at der i mellemtiden er sivet masser af metangas op i atmosfæren fra deponierne. Det er en ren regneøvelse,« siger Peter Kjeldsen.

Men det afviser Karin Klitgaard også.

Karin Klitgaard, hvorfor kan naturlig afgasning sidestilles med reelle tiltag?

»Fordi der er en effekt. Der sker en mindre udledning. Så når vi skal ind og regne på, hvordan CO2-udledningen udvikler sig, så skal vi selvfølgelig regne det med. Ellers regner vi ikke på, hvad der reelt sker med udledningerne.«

Hvad er tiltaget i det naturlige fald?

»Du kan altid gå ind i en diskussion, om det er det rigtige ordvalg. Vi har valgt at skrive, at det er et reduktionstiltag, fordi langt de fleste tiltag er noget, der skal gøres. Det er en rubricering af det,« siger Karin Klitgaard.

Det får kritik, fordi det kan se ud som om, I iværksætter flere reduktionstiltag, end I reelt gør?

»Jeg kunne godt tænke mig, at vi kiggede bredere end det, for deponierne udgør kun en lille del af CO2 udledningen i Danmark. Hvis vi kigger på, hvor stor en udledning af CO2, der er i Danmark kontra effekterne i det globale perspektiv, så er det meget små tal, vi taler om, fra dette ene initiativ. Partnerskabet har foreslået mere end 90 enkeltinitiativer, som påvirker både det nationale og det globale CO2-aftryk.«

Spørgsmålet er jo, om det er et reduktionstiltag?

»Det er et valg, der er truffet, og det kan man have mange holdninger til. Jeg vil hellere diskutere, om vi kan gøre noget og komme hurtigere i mål.«

Trods de mange tiltag er effektiviseringer af indvindingsanlæg ikke kommet med i rapporten. Men det vil DI gerne følge op på.

»Det er fint at arbejde videre med, for det her er jo en afrapportering af forslag, og der kan må vi sige, at der er nogle forslag, vi ikke har fået ind i den korte proces. Det her er tydeligvis et af dem, og det skal vi tage med i den videre dialog,« siger hun.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. Vejingeniør, trafikingeniør til tværfaglige infrastrukturprojekter

    NIRAS

    Læs Mere
  2. Seniorprojektledere med erfaring og interesse inden for jord- og grundvandsforurening

    NIRAS

    Læs Mere
  3. Projektleder til kortlægning af forurenede byggematerialer og ressourcekortlægning i forbindelse med nedrivning/renovering.

    NIRAS

    Læs Mere
  4. ANSVARLIG FOR MILJØANLÆG PÅ AMAGERVÆRKET

    HOFOR

    Læs Mere

Forsiden