0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ritzau Scanpix/Tycho Gregers
Foto: Ritzau Scanpix/Tycho Gregers
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flemming Besenbacher kritiserer Klimarådet for at overse cirkulær økonomi: Den grønne omstilling er plaget af et skævt hierarki

Efter krisen skal samfundet ikke genoprettes – det skal genopfindes efter cirkulære principper. Men den cirkulære økonomi bliver glemt i debatten om omstillingen, siger Flemming Besenbacher.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vindmølleparker og solcellefarme skyder op i det danske landskab som handlekraftige manifestationer af den grønne omstilling og den gode vilje.

Måske er det lettere at skabe begejstring omkring de grønne symboler end den store septiktank på et spildevandsanlæg, hvor man har optimeret udnyttelsen og genanvendelsen af – groft sagt – lort.

Flemming Besenbacher har identificeret, hvad der kan ligne et skadeligt hierarki i den grønne omstilling:

Sol og spildevand fordeles ikke lige.

I et interview med Politiken Miljø & Klima kritiserer formanden for Carlsbergfondet vigtige aktører som Klimarådet for at begå en »klar fejl«, når de i profilerede udgivelser om omstillingen i store træk udelader den cirkulære økonomi og genanvendelse.

Flemming Besenbacher kommer med konkrete ideer til, hvordan affaldssektoren, vandforsyningerne og byggeriet kan kickstarte en cirkulær økonomi.

»Det har længe undret mig – også før coronakrisen – at der i flere rapporter fra for eksempel Klimarådet ikke er fokus på cirkulær økonomi. Når man søger i rapporterne, er der simpelthen stort set intet om cirkulær økonomi – altså den energi, der er bundet i vores produkter. Fokus er derimod på energioptimering. Det, mener jeg, er en klar fejl og alt for snævert, da cirkulær økonomi også er afgørende for en fremtidig bæredygtig verden,« siger han.

Flemming Besenbacher understreger, at udviklingen af vedvarende energi er fantastisk.

»Men hvis man skal nå den langsigtede målsætning om et emissionsfrit samfund, så løser en omstilling til bæredygtig energi kun 55 procent af problemstillingen. De andre 45 procent kommer fra den cirkulære økonomi med ændret produktion, adfærd og forbrug i hele samfundet,« siger han og henviser til den britiske tænketank Ellen MacArthur Foundations rapport fra 2019.

Reduce, reuse, recycle and rethink

Flemming Besenbacher, 67 år, har et langt CV. Af særligt nævneværdige poster er fysikprofessoren fra Aarhus Universitet også formand for Carlsbergfondet, Carlsberg Group, næstformand i Danmarks Innovationsfond og tidligere leder af V-regeringens nedsatte Advisory Board for cirkulær økonomi, der lå til grund for regeringens efterfølgende handleplan, der implementerede stort set alle forslagene.

Sidste år modtog han en international pris for Circular Economy Leadership, der blev uddelt i magtbyen Davos, Schweiz, for sit engagement i udbredelsen af tankerne bag cirkulær økonomi.

Flemming Besenbacher taler som et maskingevær, når snakken går på cirkulær økonomi. Over telefonen præsenterer han det cirkulære mantra; Reduce, reuse, recycle and rethink, så hurtigt, som var det en tungevridende remse, og hans engagement i cirkulære projekter i udlandet lader sig vise, når han undervejs i samtalen bekræfter præmisser ved at sige »sure«.

I sin enkelhed er de fire engelske r-ord beskrivelsen af den cirkulære økonomi, der er en bæredygtig samfundsmodel. Hvor intet er affald, men alt er genanvendelige ressourcer.

»Jeg synes, det er beskæmmende, at Danmark ligger så højt på listen over mængden af affald, vi generer.«

I dag er vores produktion og forbrug i høj grad bygget op om en lineær udvikling. Vi udvinder råstoffer, der bearbejdes til produkter, som vi forbruger. Når produkterne har udtjent sit formål, bliver de til affald, der i det danske tilfælde ofte forbrændes for at skabe energi og varme. Men når den energi og varme er brugt, er kæden slut, og vi udvinder igen nye ressourcer for at holde samfundet kørende.

Det er ikke en bæredygtig tilgang til jorden, miljøet og klimaet, mener Flemming Besenbacher.

Men det er ikke kun et spørgsmål om, at Danmark skal have en ren klimasamvittighed.

Den internationalt anerkendte tænketank Ellen MacArthur Foundation har tidligere brugt Danmark som case i en udregning af, hvordan en økonomi kan udvikle sig efter de cirkulære principper. I rapporten, som Flemming Besenbacher løbende henviser til, udregnes det, at Danmark kan øge sit BNP med 45 milliarder kroner i 2035, hvis vi bliver first movers på cirkulær økonomi og eksporten af metoder og teknologi.

Genopfinde samfundet

Da Politiken Miljø & Klima bad Flemming Besenbacher om dette interview, var opdraget, at vi skulle tale om, hvordan økonomien kan genoprettes efter den store økonomiske krise, Covid-19 har kastet Danmark og verden ud i.

Den præmis blev hurtigt manet i jorden, da Flemming Besenbacher løftede røret.

»Vi skal ikke genåbne eller genoprette Danmark og økonomien. Vi skal genopfinde. Tanken om, at vi bare kommer tilbage til et Danmark, som vi kendte før krisen, kommer ikke til at ske,« siger han.

Danmark har genopfundet sig selv og sin samfundsmodel flere gange. Fra landbrugssamfund til industrialisering. Velfærdsstatens indførelse. Kvinderne på arbejdsmarkedet, og senest den altomfattende digitalisering.

Nu skal vi genopfinde os selv og samfundet efter cirkulære principper. Tiden er inde, situationen er oplagt, og man skal jo som bekendt aldrig spilde en god krise.

National affaldsstrategi

Som et konkret forslag til en cirkulær kickstart foreslår Flemming Besenbacher en ny, national affaldsstrategi, der bryder med centrale og historiske principper på det danske affaldsområde.

Danmark har haft en for omfattende ’køb og smid væk’-kultur. Vi er det land i OECD, der genererer mest affald.

»Jeg synes, det er beskæmmende, at Danmark ligger så højt på listen over mængden af affald, vi generer. Jeg synes ikke, at vi har haft nok fokus på det fra skiftende ministre,« siger Flemming Besenbacher.

Det kan hænge sammen med, at vi er et af de mest velhavende lande per borger. Men den danske affaldssektor og vores store succes med fjernvarme produceret på forbrænding af affald er også en væsentlig årsag til vores store produktion af affald.

»Kraftvarmeværkerne, der genererer fjernvarme til byerne ved at forbrænde affald, har tjent Danmark godt i mange år med affaldet. Men nu er vi nødt til at genopfinde affaldssektoren,« siger han.

For at gøre op med affaldsproblemet foreslår Flemming Besenbacher, at politikerne bruger det momentum, der er i befolkningen og sektoren lige nu, til at bryde med kommunernes monopol på området.

Der bør skabes et ensrettet affaldssystem i Danmark med plads til private aktører, så incitamentet til at forbedre kvaliteten i genanvendelsen øges.

Det er ikke optimalt, at alle landets kommuner har forskellige affaldsplaner og håndteringer – selv om man enkelte steder over landet har slået flere kommuners affaldshåndtering sammen.

»Lige nu hæmmer den danske organisering af affaldssektoren cirkulær økonomi, idet der er en uklarhed og mangel på incitament til en bæredygtig omstilling. Det hæmmer vækst og arbejdspladser. Større og mere ensartede affaldsstrømme er afgørende for et effektivt affaldssystem, og der er private virksomheder derude, som er klar til at investere i at skabe en mere bæredygtig affaldssektor,« siger Flemming Besenbacher.

Et af de helt store problemer er genanvendelse af plastik. Med henvisning til en rapport fra Innovationsfonden og McKinsey siger Flemming Besenbacher, at det økonomiske potentiale for en 100 procents genanvendelse af plastik i Danmark er på 1,6 milliarder kroner om året. Og dertil vil genanvendelsen fjerne udledninger for 700.000 ton CO2.

»Der kan komme nogle bump på vejen med borgmestre og regioner, der ikke vil give ansvar fra sig, men der må politikerne på Christiansborg turde gennemføre de rigtige løsninger.«

Han foreslår derfor, at der stilles krav om investering i to nationale plastsorteringsanlæg. Et i øst og et i vest. Samtidig skal der indføres en femårig støtteordning til virksomheder, der kan genanvende plastik. I støtte skal de få to kroner per kilo genanvendt plastik.

Den løsning er inspireret af et gammelt, grønt eventyr.

»Ordningen vil kickstarte investeringer i plastgenanvendelse på samme måde som den støtteordning, der gjaldt i 20 år, og som kickstartede vindmølleindustrien,« siger han.

Konsolidering i vandsektoren

Ligesom der skal igangsættes en national handlingsplan for, hvordan vi kan genanvende plastik og andet affald i samspil mellem alle landets kommuner, skal vi også genopfinde vandsektoren.

»Vandsektoren er central for dansk økonomi med en omsætning på 85 milliarder kroner og 28.500 jobs. Men sektoren har et stort, urealiseret potentiale, hvad angår eksport til dels det europæiske marked og ligeledes globalt,« siger Flemming Besenbacher.

Han er selv bestyrelsesformand i Aarhus Vand. De er igang med at etablere et nyt renseanlæg kaldet Aarhus ReWater, hvor ambitionen er at skabe verdens mest energieffektive renseanlæg, der efter eget udsagn ikke blot bliver klimaneutralt, men også producerer mere energi, end det forbruger.

Derudover er formålet også at reducere CO2-udledningen og genindvinde knappe ressourcer som fosfor. Det vil være oplagt at udbrede denne teknologi til andre spildevandsanlæg i Danmark og internationalt, mener Flemming Besenbacher.

Men først er det nødvendigt at samle landets vandværker og spildevandanlægs arbejde, hvis potentialet skal realiseres.

»Det er en eksportmulighed, der er fantastisk. Men vi har ikke konsolideret vores vandsektor. Vi har over 700 forskellige renseanlæg og over 2000 små vandværker. Men vi er for dårlige til at lave de fælles løsninger. Der er brug for, at Folketinget laver en fælles strategi og en konsolidering af vandsektoren,« siger han og tilføjer:

»Der kan komme nogle bump på vejen med borgmestre og regioner, der ikke vil give ansvar fra sig, men der må politikerne på Christiansborg turde gennemføre de rigtige løsninger,« siger han.

Både affalds-og vandsektoren er brancher, der længe har befundet sig trygt som i høj grad offentligt ejede selskaber med naturlige monopoler. Og hver gang, der pilles ved den opbygning, bryder debatten løs.

Flemming Besenbachers forslag kan derfor blive set som kontroversielle.

Derfor sørger han også for at understrege, at han ikke er ude på at lave en komplet privatisering af hverken affalds- eller vandsektoren.

»Jeg vil bare gerne have, at der er en national plan og håndtering. Jeg taler på ingen måde om at skulle privatisere al dansk infrastruktur,« siger han.

Cirkulært byggeri

Genanvendelse af plastik og spildevand er klassiske eksempler på cirkulære tiltag. Affald skal betragtes som en ressource. Men de cirkulære principper er lige så vigtige at indtænke i en anden ende af produktionskæden – byggeriet.

Byggeriet bliver en afgørende del af den økonomiske kickstart, der skal gennemføres efter coronakrisen.

Folketinget har besluttet at ophæve anlægsloftet for kommunerne i resten af 2020, så der kan komme gang i de store investeringer i anlægsprojekter. Samtidig har regeringen også foreslået at afsætte 30 milliarder kroner fra Landsbyggefonden fra 2020 til 2026 til investeringer i de almene boliger.

En stor del af de penge skal gå til energirenoveringer, men der kan og bør tænkes mere cirkulært i selve opførelsen af nye bygninger, siger Flemming Besenbacher.

Dansk Byggeri anslår, at byggesektoren i 2018 stod for cirka 30 procent af den samlede CO2-udledning i Danmark, der udgjorde 51 millioner tons CO2. Det svarer til, at sektoren i 2018 udledte cirka 15,3 millioner ton CO2.

Der er et markant problem og dermed cirkulært potentiale i byggeriet. Og det potentiale skal forløses ved at bygge fremtidens bygninger med vores affald frem for nyproduceret beton, der er en stor kilde til udledning af CO2.

»Der kan komme nogle bump på vejen med borgmestre og regioner, der ikke vil give ansvar fra sig, men der må politikerne på Christiansborg turde gennemføre de rigtige løsninger.«

»Vi kan producere med vores affald: træaffald, tegl, beton, glas, plastik, tekstil og så videre. Alt dét har flere vist, at vi kan bygge med, overholde bygningsreglementet og endda lave nogle af de mest bæredygtige og CO2-reducerende bygninger, vi har set til dato,« siger Flemming Besenbacher.

Ifølge Flemming Besenbacher kræver det en omfattende investering i cirkulære virksomheder – for ideerne er der, men de mangler penge til skalering.

Han foreslår derfor, at private aktører som for eksempel pensionskasser sammen med offentlige puljer skal kunne sikre investering og accelerationer for det cirkulære byggeri.

»Offentligt byggeri skal gå forrest,« siger Flemming Besenbacher.

At hæve investeringen i et byggeri med op til fem procent »vil ofte kunne sikre, at man kan gennemføre byggeriet med nationalt-producerede klimavenlige materialer,« vurderer han.

»I det sekund kontrakten er underskrevet med cirkulære ambitioner, er genbrugsmaterialerne i virkeligheden solgt, og cirkulære arbejdspladser er sikret,« siger Flemming Besenbacher.

Folk forstår det ikke

Ideerne er mange, og debat om metoderne er nødvendig. Derfor ærgrer det Flemming Besenbacher, at der ikke er mere fokus fra de helt store aktører på den cirkulære økonomi.

I Klimarådets rapport »Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion« fra marts kom ekspertgruppen med det store oplæg til, hvordan regeringen kan nå reduktionsmålet i 2030. Rapporten satte dagsordenen i dagevis, og med Klimarådets autoritet blev regeringen tvunget til at forholde sig til rapportens forslag om udbygning af vedvarende energi og CO2-afgifter.

Men snakken om cirkulær økonomi udeblev stort set.

Måske den manglende opmærksom i offentligheden skyldes, at den cirkulære økonomi er sværere at sælge.

Den grønne omstilling fremstår mere indbydende ved synet af vindmølleparker og snakken om energiøer end ved genanvendelse på spildevandsanlæg.

»Alle kan forholde sig til, at vi skal udbygge vind- og solenergi, og at vi kan bruge det i en ekspansiv finanspolitik, som har direkte beskæftigelses-effekter og klimaeffekter på kort og langt sigt. Det er noget helt konkret, hvor vi har virksomheder som Vestas og Ørsted, man kan forholde sig til, og som folk kender,« siger Flemming Besenbacher.

»Men det med cirkulær økonomi er ikke noget, folk helt forstår. Det skal vi have ændret hurtigst muligt.«

Rettet 13. maj: I artiklen stod der før, at affald ’oftest’ forbrændes. Det er rettet til ’ofte’. Miljøstyrelsens seneste tal (2017) viser, at for al affald i Danmark afbrændes 29 procent. For husholdninger afbrændes 53 procent.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. Vejingeniør, trafikingeniør til tværfaglige infrastrukturprojekter

    NIRAS

    Læs Mere
  2. Seniorprojektledere med erfaring og interesse inden for jord- og grundvandsforurening

    NIRAS

    Læs Mere
  3. Projektleder til kortlægning af forurenede byggematerialer og ressourcekortlægning i forbindelse med nedrivning/renovering.

    NIRAS

    Læs Mere
  4. ANSVARLIG FOR MILJØANLÆG PÅ AMAGERVÆRKET

    HOFOR

    Læs Mere

Forsiden