0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Naturmælk efter klimafadæse: »Nu sidder alle på hænderne, og ingen tør gøre noget«

Naturmælks bestyrelsesformand, Jens Krogh, ville ønske, at mejeriet selv havde trykprøvet deres markedsføring bedre, inden de sendte en særlig klimamælk ud i butikkerne.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Naturmælks 43 andelshavere har som økologiske landmænd køerne på græs, og i årevis har mejeriet arbejdet med biodiversitet og særlige frøblandinger, der skulle være bedre for naturen og give køerne en sund vom.

Mejeriet har altid set sig som et miljøvenligt mejeri.

Og i marts gjorde Naturmælk deres første forsøg på klimamarkedsføring.

’Klimamælk’, kaldte mejeriet deres produkt på hjemmesiden, og på kartonerne stod der, at den kom fra et »CO2-neutralt landbrug«.

Men pludselig blev mejeriet anklaget for greenwashing og vildledende markedsføring, hvilket førte til, at Salling Group trak mælken fra kølemontrerne.

Naturmælk
PR-materiale: Naturmælk

Klimamælk findes ikke, lød kritikken fra blandt andet Michael Minter, rådgiver ved klimatænketanken Concito. Selv postevand har et klimaaftryk, sagde han.

Mælken stammer fra Naturmælks formand, Jens Kroghs, egen bedrift, hvor landmanden siden 2011 aktivt har arbejdet med klimahandlingsplaner.

Gårdens klimahandlingsplan er lavet efter en model udviklet af ØkologiRådgivning Danmark.

»Dobbelt bogføring«

I klimaberegningen for Kroghsminde, som gården hedder, er det særligt produktionen af elektricitet fra en vindmølle og et gårdbiogasanlæg, der ifølge landmanden selv får klimaregnskabet til at blive positivt.

Men energiproduktionen fra vindmøllen og biogasanlægget bør ikke tælles med i landmandens klimaregnskab, mener Michael Minter.

For det første er det »dobbelt bogføring«, for klimagevinsten tælles også med hos køberen af energien, siger Michael Minter.

Det andet problem er, siger Michael Minter, at opgørelsesmetoden mindsker landmandens incitamentet til at reducere selve landbrugsproduktionens klimaaftryk.

»Hvis du som landmand kan opsætte vindmøller, hvor er så incitamentet til at reducere landbrugets klimaeffekt? Det dur ikke,« siger Michael Minter.

»Så der skal man holde mælk og strøm for sig.«

Så der skal man holde mælk og strøm for sig

Det andet problematiske element, i Michael Minters optik, er, at salg af foder ud af bedriften opgøres til at give en klimagevinst hos Kroghsminde, fordi landmanden ikke selv bruger det foder. Men den holder ikke, mener Michael Minter. For producenten, Kroghsminde, bør regne alt den producerede foder med i sin klimabelastning – også det, bedriften ikke selv bruger, mener Michael Minter.

Sådan så logoet ud på Naturmælks karton. Mælken kostede en krone ekstra, og pengene gik til nye klimainitiativer.

Det tredje og sidste problematiske element er opgørelsen af kulstoflagring på bedriften. Her er problemet – forudsat at kulstoflagringen er nogenlunde konstant – at klimaaftrykket per produceret enhed kan reduceres ved at producere mindre, siger Michael Minter.

»Det er en dårlig ide i disse tider, hvor vi gerne vil have, at der produceres mere på mindre plads,« siger Michael Minter.

Skulle have trykprøvet bedre

Naturmælks formand Jens Krogh har det blandet med kritikken.

På den ene side giver han medhold i, at Naturmælk burde have sat sig bedre ind i, hvordan de kunne markedsføre deres produkt. Landbrugets egen klimaberegning er tiltænkt som internt arbejdsværktøj for landmanden og ikke som grundlag for anprisning af et produkt, erkender han.

Lisbeth Arnbjerg
Privatfoto: Lisbeth Arnbjerg

Jens Krogh foran sin bedrift.

Hvad kunne I have gjort anderledes?

»Jeg tænker, at vi kunne have trykprøvet vores måde at lancere mælken på andre steder og spurgt, hvordan man forstår det, når vi lancerer mælk fra CO2-neutralt landbrug,« siger Jens Krogh.

»Men i for sig, så havde vi allerede involveret Salling Group og Løgismose, og vi havde fuld åbenhed om, hvordan det er beregnet,« siger han videre.

Uenig i opgørelse

Jens Krogh er grundlæggende uenig i kritikken. For ham er det afgørende, at de ikke på kartonen kaldte det CO2-neutral mælk, men mælk fra et CO2-neutralt landbrug.

Modsat Concito og de nationale klimaopgørelser mener han, at produktionen af den vedvarende energi burde blive regnet med i bedriftens klimaregnskab.

Så du synes fortsat, at CO2-neutralt landbrug var en korrekt betegnelse?

»Ja, for jeg betragter mit produkt som en del af en samlet enhed: Vi producerer mælk, grøntsager, korn, oplevelser og vedvarende energi. Skal vi som landbrug nå i mål med målsætningerne for 2030 og 2050, så bliver vi nødt til at betragte det som en samlet enhed, for så længe vi arbejder med dyr, vil vi aldrig nå i nul.«

Alternativet er, siger han, at sætte kreaturerne på stald døgnet rundt, skabe undertryk og rense luften for metan. Det har omkostninger for dyrevelfærden, men også for naturen, hvor græssende kvæg er med til at skabe biodiversitet.

Men hvad må man så ifølge Jens Krogh tælle med til egen bedrift? Her bliver det tricky. Andre landmænd har investeret i vindmølleprojekter, der står andre steder i landet eller i udlandet. I Naturmælks opgørelsesmetoder må energien herfra ikke tælle med. Vindmøllen skal stå på bedriften.

Er det logisk at tælle vindmølle på egen bedrift med og ikke andre?

»Nej, egentlig ikke. Der er så mange ting, der ikke er logisk. Du må foretage nogle valg.«

I hans øjne er afgræsningen, Naturmælk bruger, fornuftig, og som han siger:

»Hvis ikke jeg havde købt den vindmølle eller etableret biogas, så var det der ikke.«

Han undrer sig over, at Københavns Kommune har opsat vindmøller på Lolland og i Jylland for at tælle gevinsten med i byens klimaregnskab – men at landmænd ikke kan gøre det samme.

»Det med vindmøllestrøm kan vi diskutere nok så længe; det bliver vi nok aldrig enige om. Men at biogasdelen ikke tæller fuldt ud med hos os, det forstår jeg slet ikke, for energien er baseret på affald fra landbruget.«

Kritik af Concito

I sidste ende er det vigtigste, at landmænd belønnes for deres initativer, mener Jens Krogh.

Naturmælks primære mål var, at få forbrugeren til at lægge en krone ekstra pr. liter mælk - og derved få forbrugeren til at være med til at finansiere mejeriets klimaprojekter.

»Jeg har sagt til Michael Minter, at hvis det bliver så kompliceret, så ender det med, at ingen gør noget som helst.«

Jens Krogh mener, at tænketanken har grebet kritikken forkert an.

Ofte når produkter trækkes fra hylderne, skyldes det en shitstorm fra forbrugere eller et decideret ulovligt forhold. Der har i denne sag hverken været forbrugerstorm eller en afgørelse fra Forbrugerombudsmanden om, at markedsføringen var ulovlig, anfører Jens Krogh.

Jeg har sagt til Michael Minter, at hvis det bliver så kompliceret, så ender det med, at ingen gør noget som helst

Det har primært været Concitos kritik, der førte til, at produktet blev trukket, oplever Jens Krogh.

»Jeg mener, at Concito burde have taget en mindelig dialog med os, så vi kunne have justeret markedsføringen, uden at det var nødvendigt at pille mælken af hylderne. Det havde været en fair og god måde. De siger bare fy fy uden at have ideer til, hvordan vi så komme videre. Det ender i talnørderi og regnskaber i stedet for at skabe et incitament,« siger Jens Krogh.

»Nu sidder alle på hænderne, og ingen tør gøre noget. For at sige på godt jysk, er det pissetræls, at vi er endt der.«

Offentlig kritik er nødvendig

Michael Minter forstår godt, at det er frustrerende for mindre virksomheder, når klimaberegninger bliver komplicerede.

»Omvendt mener jeg, at det bliver ført så langt ud her, hvor der er varer på hylderne med en helt urimelig anprisning. Det handler ikke kun om, at der står CO2-neutralt landbrug, men at de kalder det klimaneutral mælkeproduktion på hjemmesiden. Når de gå så langt med vildledende anprisning, så må man også være forberedt på offentlig kritik.«

Hvorfor er det vigtigt med offentlig kritik?

»Det er jo for at skabe en bred forståelse for, hvad der er ret og rimeligt. I takt med at klima bliver en stadig vigtigere konkurrenceparameter, bør virksomhederne både blive mere præcise og mere nuancerede i deres anprisning af produkter, for mange er i gang med gode klimainitiativer, de gerne vil fortælle om.«

Har du et bud på, hvad Naturmælk kunne have kaldt mælken, så det var inden for skiven?

»Jeg har også talt med Naturmælk om, hvorvidt man kalde det noget andet, men det var ikke muligt for os at finde et godt alternativ. Det kræver nuancer, og det var ikke muligt for os at finde et enkelt ord, der passede godt.«

Andre virksomheder i landbruget har også haft deres hyr med klimamarkedsføringen.

Arla og Danish Crown har i Danmark udsat et klimamærke, har Jyllands-Posten beskrevet, fordi de mangler benchmarks at sammenligne med. I Sverige har Arla haft markedsført en økomælk med mærket ’netto-nuludslip’ på kartonen, hvilket modtog kritik fra den svenske forbrugerombudsmand.

En stor del af Naturmælks produktion afsættes til catering, og fordi kantiner og restauranter har været lukket, har det ramt afsætningen.

En anden klimafadæse i landbruget opstod, da Aarhus Universitet lavede en rapport om oksekødets klimapåvirkning. Rapporten, afdækkede dagbladet Information, var betalt og påvirket af Landbrug & Fødevarer.

Klimamælks-kampagnen er nu gået i stå. På grund af Coronakrisen har Naturmælks ansatte haft travlt med at finde alternativ afsætning for de cateringprodukter, mejeriet normalt sælger en del af.

Derfor har Naturmælk ikke haft tid til at finde ud af, hvordan de skal skabe en markedsføring, hvor forbrugeren vil være med til at finansiere nye klimaprojekter, siger Jens Krogh.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. CARE Danmark søger en klimarådgiver

    CARE Danmark

    Læs Mere
  2. Vejingeniør, trafikingeniør til tværfaglige infrastrukturprojekter

    NIRAS

    Læs Mere
  3. Seniorprojektledere med erfaring og interesse inden for jord- og grundvandsforurening

    NIRAS

    Læs Mere
  4. Projektleder til kortlægning af forurenede byggematerialer og ressourcekortlægning i forbindelse med nedrivning/renovering.

    NIRAS

    Læs Mere

Forsiden