0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Concitos seniorøkonom: Finansministeriets evige pessimister skader omstillingen

Hvert år undervurderer Finansministeriet Danmarks økonomi, og det er en trussel i en tid, hvor vi har en brændende platform, skriver Torsten Hasforth, seniorøkonom hos Concito, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter sommerferien vil regeringen præsentere sit finanslovsudspil.

Det vil være en god lejlighed til at bringe Danmarks drivhusgasudledninger tættere på målet om 70 procents reduktion i 2030. Det er oplagt at følge den kritik, som med Klimarådets ordvalg var: »at regeringen ikke har anskueliggjort, hvordan målet i 2030 vil blive opfyldt«.

Med andre ord, vi er ikke i mål, der skal mere til for at nå klimamålet i 2030.

Det kræver ikke en titel som spåmand at vide, hvilken mine Finansministeren vil lægge forud for forhandlingerne.

Altid den alvorlige mine.

For riget fattes penge. Folkemundets omskrivning af Christian d. fjerdes valgsprog Regina Firmat Pietas er det kodeks, som enhver embedsmand i Finansministeriet bærer tæt på hjertet. For riget fattes som altid penge.

Vi er på vej ud af Coronaepidemien ikke uden skrammer, men de offentlige finanser, statens regnskab står bundsolidt.

Danmarks Statistiks opgørelse af underskuddet for den offentlige sektor for 2020 er på overskuelige 14 milliarder kroner. Det er et beskedent underskud på 14 milliarder kroner efter udgifter på 1.250 milliarder kroner.

Efter et år, hvor store dele af landet har været lukket ned og økonomien generelt har fået et solidt nyrestød, er det imponerende, hvor lille det offentliges underskud er.

Det Økonomiske Råd har i sin seneste publikation samtidig vist, hvor ferm Finansministeriet er til at undervurdere det offentliges saldo. Når man tager budgettet lavet i december for det kommende år har Finansministeriet i de sidste 10 år gennemsnitligt skudt lige under 50 milliarder kroner for pessimistisk. Alene med coronaåret 2020 som undtagelse.

Kilde: Økonomisk Råd forår 2021

Det er nok også derfor, at forudsigelserne om næste års råderum for staten konsekvent hælder til den pessimistiske side. Når politikerne går ind i Finansministeriets røde bygning til forhandlinger om næste års Finanslov, er de konsekvent blevet præsenteret for et budget, der var mere negativt, end virkeligheden i sidste ende udviklede sig.

Beslutninger skal tages på det bedst mulige grundlag det drejer sig om, hvordan vi tilrettelægger vores klimaindsats, og hvordan vi prioriterer vores fælles ressourcer. Det er vigtigt at have et troværdigt grundlag, som vi tager vores beslutninger ud fra.

Vi har en brændende platform for at omstille vores samfund hurtigt i klimavenlig retning. Danmark har et klimamål i 2030, som vi endnu ikke rammer med de planlagte tiltag. Der er rum og mulighed for, at Danmark rykker sig hurtigere, end vi allerede gør.

Concito vil i den kommende tid med en ny analyse pege på de hurtige tiltag, der vil være oplagte greb for at fremskynde den grønne omstilling. En del af de tiltag kan med fordel indgå i næste års Finanslov.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce