0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Greenwashing har fundet vej til EU's håndbog over grønne investeringer

Biomasse skal fjernes fra EU’s kommende liste over grønne investeringer, skriver Helene Hagel, klimapolitisk leder for Greenpeace, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den kommende EU-taksonomi for bæredygtige investeringer bliver et klassificereringssystem, der skal fremme investeringer i den grønne omstilling.

Taksonomien er vigtig, fordi den for første gang i EU vil udgøre et slags regelsæt for, hvad der bør anses som værende grønt.

Den vil dermed blive rammesættende for, hvordan stater og finansielle institutioner i Europa kan dokumentere, at de investerer grønt.

Taksonomien bliver således en fælles definition af ’bæredygtighed’, og den kommer til at reorientere enorme kapitalstrømme i den europæiske økonomi – både i forhold til EU’s genopretningsfonde efter coronakrisen, der alene udgør svimlende 700 milliader euro de næste tre år, men mindst ligeså afgørende vil den danne præmissen for private, grønne investeringer overalt i Europa de kommende år.

Burde være simpelt

Det burde være relativt simpelt: Man laver en liste over, hvad der er grønt at investere i.

Øvelsen går ikke engang ud på at beslutte, hvad der er er sorte investeringer, men altså udelukkende at udfærdige en plus-liste over de ting, vi gerne vil have postet flere penge i, når vi skal afværge de værste konsekvenser af klimakrisen og omstille til vedvarende energi hurtigst muligt.

Alligevel har EU-Kommissionen i deres udspil yderst beklageligt formået at greenwashe klimaskadelige investeringer i den kommende taksonomi.

Åbenbart, og højst besynderligt, har der længe været debat i EU om, hvorvidt fossilgas skal indgå som ’grønne’ elementer i EU’s taksonomi.

Denne beslutning er nu udskudt, hvilket er svært at skrive noget begavet om, da det grundlæggende bare er så absurd, at fossilgas overhovedet skal være til debat, når vi vurderer, hvad der kan få grønne penge i fremtiden. Det er en skam, for vi kan ikke spilde mere tid på at debattere, hvorvidt der er plads til falske løsninger som fossilgas i den grønne omstilling.

Men endnu værre er det, at Kommissionen har misset muligheden for at benytte taksonomien til at sikre grønne investeringer i ægte, vedvarende energi.

Biomasse

De regler, som Kommissionen har foreslået – efter pres fra blandt andet Sverige og Finland og deres store skovindustrier – medfører nemlig, at biomasse anses som en grøn investering.

Afbrænding af træbiomasse, der i nogle tilfælde er værre end kul, vil fremstå som ’grønt’, og noget vi gerne ser nye investeringer i, hvis reglerne vedtages som foreslået af Kommissionen.

Omstillingen af kraftværker fra fossilgas til træbiomasse vil derfor kvalificere sig til EU-genopretningsstøtte.

Men afbrænding af biomasse er langt fra CO2-neutral, selv om det lige nu ser sådan ud i EU’s opgørelsesmetoder. Og da det er skrevet ind i taksonomien som krav, at investeringer ikke må udgøre »væsentlig skade« på miljøet, burde biomasse udelukkes som en ’grøn investering’.

Det ser desværre ikke ud til at være den logiske følge af ’må ikke gøre væsentlig skade’-princippet. Det er bekymrende i sig selv, fordi det sår tvivl om, hvor troværdigt dette princip overhovedet vil blive.

Hvis ikke biomasse ryger ud af den grønne liste i taksonomien, vil EU’s ønske om at være en foregangsregion og gennemføre en Green New Deal fremstå højest utroværdigt.

Europa-Parlamentet og medlemslandenes regeringer, herunder den danske, må afvise Kommissionens forslag og udforme en taksonomi, der tilskynder til reelle, grønne investeringer.

Enhver ansvarlig regering må kræve biomassen ud af EU’s taksonomi, så vi ikke opfordrer til øgede investeringer i en af de største fejl, vi har begået i nyere tid.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden