0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Virksomhedernes og regeringernes klimamål er utilstrækkelige, for de glemmer, at der skal ryddes op

Klimamålet ’netto-nul’ er et stop for at forøge CO2 i atmosfæren. Men allerede nu er der behov for oprydning i de alt for store niveauer af ophobede drivhusgasser, skriver Steffen Johnsen fra ngo’en Trofaco, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I 2008 grundlagde nogle optimistiske mennesker organisationen 350.org med målsætningen at stoppe CO2 ved 350 ppm (parts per million). Mange mener, det er dér vi skal hen for at kunne fortsætte uden de store problemer. Lavere vil være bedre.

Regeringer sigter mod ’Netto-nul’. Mange virksomheder og brancher, der har haft ansvaret for drivhusgasserne, siger godt nok, at de har som mål (gradvist) at stoppe med udledning.

Men de fleste lukker øjnene for den (stadigt voksende) klimabombe, der allerede er skabt. Det er ikke holdbart. Udfordringen er ikke blot at stoppe udledningen af flere drivhusgasser. Vi skal også fjerne de gamle synder fra atmosfæren igen.

Lad os først kigge på, hvordan udsigten for klimaet er i dag:

Grafikken er bragt med tilladelse fra Der Spiegel, som har udviklet grafikken for artiklen Heat Stroke’, Marts 2021.

Vi er oppe på 410 ppm og vil komme pænt over 450 inden bremserne – måske – har virket.

Sådan en atmosfære i flere årtier risikerer ifølge FN’s klimapanel at give en klode, som er mindst 2-3 grader varmere og en vandstand, som er flere meter højere end før vi begyndte at udlede masser af CO2.

Allerede i dag, hvor vi kun har været få årtier i de højere nabolag, ser vi ifølge The Guardian 15. marts 2021 for eksempel de varmeste/tørreste somre, der har været i Centraleuropa i mindst 2.000 år. Det medfører skovdød. Med tiden vil dele af klodens varme egne og dem i vandkanten blive ubeboelige.

Der vil ikke være nogen fest, når ‘netto-nul’ nås. Der vil tværtimod være en vis desperation

Alvorligere opbremsning vil blot få kurven til at stige langsommere og flade ud ved ’netto-nul’. Problemerne vil stadig vokse på grund af de skader, der følger med de høje CO2-koncentrationer.

Der vil ikke være nogen fest, når ‘netto-nul’ nås. Der vil tværtimod være en vis desperation, hvis ikke befolkningerne tydeligt ser, at der er begyndt at ske noget som faktisk forbedrer klimaet.

Oprydning

Klodens besøg i egnene over det før-industrielle CO2-niveau må og skal derfor blive kortvarigt. For at opnå det, skal der ryddes op!

De bremsende teknologier, vi satser mest på lige nu, gør det ikke. De ’spiser’ ikke CO2, men mindsker kun den fortsatte udledning af CO2. Elbiler bruger måske kun en procent af de ressourcer, en fossil-bil gør, men de optager ikke CO2. Power to X giver os non-CO2-brændstoffer, men renser ikke for CO2.

Derfor begynder vi at snakke om ‘regenerative’ værdikæder. Indtil videre ret spagt. Men vi kan ikke tackle et 1.000 milliarder ton stort monster-problem med babyskridt: Siden 1990 har atmosfæren modtaget mellem 20 og 33 milliarder ton CO2, hvert år. Dette ifølge det internationale energiagentur og det uafhængige Pew Center.

Så et hurtigt overslag bringer os tæt på en billion (1.012 eller 1.000 milliarder) ton siden 1990. For at fjerne det, skal der dels penge til og dels nogle relativt billige, simple og langtidsholdbare opryddende værdikæder, både til finansiering, drift og verifikation.

Effektive metoder skal:

  • kunne starte småt, men vokse hurtigt og gerne eksponentielt
  • have et højt loft, det vil sige skulle kunne håndtere mange milliarder ton efter ret få årtier
  • give et produkt, som ikke er skadeligt og som kan oplagres sikkert
  • være socialt acceptable, eller måske ligefrem have positive sociale virkninger for eksempel på beskæftigelse, fødevarer, migration, fordeling

Danske virksomheder som Gubra og Velux har set, at vi alle har ansvar for at være med til at rydde op. Men regeringen og andre virksomheder må også vise lederskab. Der ligger muligheder i det.

Lad os snakke oprydning i stor skala: Danmark kan blive pionerer endnu engang, ligesom vi var med vedvarende energi. Både teknologisk, lovgivningsmæssigt, institutionelt og finansielt.

Verden har brug for det, og det meste af verden skal være med, for bare at begynde at kunne fjerne milliarder af ton CO2. Der vil være behov og markeder langt ud i fremtiden.

Og det kan kun gå for langsomt.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden