0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Socialdemokratisk selvmodsigelse: Forbrugsfest skal kickstarte dansk økonomi, men dermed knægter regeringen sin egen klimapolitik

Regeringens finanspolitiske fokus er at få danskerne til at købe mindst lige så mange fladskærme, suv´er og nye køkkenelementer som før Covid19-pandemien. Men den strategi er helt ude af trit med Socialdemokratiets plan om igen at gøre verden grøn af misundelse på Danmark, pointerer Gregers Andersen og Lasse Dahl.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Vi har brug for en eksistentiel diskussion med hinanden om, hvordan vi lever som mennesker og samfund på denne planet.«

Sådan står der i Socialdemokraternes klima- og miljøpolitik.

Men kigger man i dag på Danmark er denne diskussion totalt fraværende: Tromlet over af en offentlig debat, hvis altoverskyggende fokus er at få danskernes forbrug tilbage på minimum det samme niveau, som før Covid19-pandemien.

S-regeringen er naturligvis ikke eneansvarlig for dette. Men i dens konsekvente fremhævelse af enhver form for privatforbrug som gavnlig for den Covid19-ramte økonomi, har den reelt gjort det stik modsatte af, hvad den skrev i sin klima- og miljøpolitik.

Fremfor at bruge Covid19-pandemien til at tage en eksistentiel diskussion med danskerne om, hvad bæredygtighed reelt indebærer, har den i stedet rodfæstet forestillingen om, at der ikke findes noget alternativ til de økonomiske logikker, der er ved at smadre klodens klima og økosystemer.

Fortrængninger og forbrugsfest

Regeringen har under Covid19-pandemien således konsekvent kommunikeret til danskerne, at det danske samfund i længden kun kan fungere, hvis danskerne frejdigt svinger dankortet ved enhver given lejlighed. Fuldstændig fortrængt har regeringen tilsyneladende, at danskernes forbrug er ude af trit med både internationale klimamål og en bæredygtig planet.

I et vist omfang er det derfor også forståeligt, at mange danskere ligeledes synes at have fortrængt deres ansvar over for klimakrisens nutidige og fremtidige ofre. Eller simpelthen endnu ikke har fattet, hvad bæredygtighed reelt indebærer.

Man skal trods alt have været mere end almindeligt tonedøv for ikke at have fornemmet den politiske utålmodighed efter at vende tilbage til normalen, som i dette tilfælde vil sige til en verden uden forbrugsmæssige grænser.

Skal regeringens ønske om at gøre Danmark til en grøn stormagt være andet end retorisk flødeskum, er det simpelthen nødvendigt at tage et opgør med forbrugsmønstre

Sagt på en anden måde har langt størsteparten af folketingets politikere tydeligt længtes efter igen at kunne finde fodfæste i en mere behagelig og velkendt virkelighed, hvor ingen juridiske restriktioner står i vejen for nogen former for forbrug. Og hvor klodens økosystemer derfor igen behandles som et slaraffenland med frit valg på alle hylder.

Bemærk hvordan utålmodigheden blandt danske politikere har rakt langt videre end til ønsket om at genåbne storcentre og liberale erhverv.

Under en nyligt afholdt partilederdebat blev samtlige partiledere f.eks. spurgt, om de regnede med at holde ferie uden for Danmark. Hertil svarede ca. halvdelen af dem, at det gjorde de.

Politik og kultur hænger sammen. Det er derfor heller ikke så mærkeligt, at mange danskere tilsyneladende kun venter på igen at kunne sætte sig i flyveren til sol, strand og svømmepøl, hive den den hvide mave frem og gå amok i all inclusive.

Tragikomisk tiltro

Når det er sagt, forstår vi godt, at mange familier har været trængte under nedlukninger. Og vi ved også godt, at antallet af skilsmisser eksploderede i 2020.

Men er det virkelig nok at vifte en badeferie foran snuden på folk, for at alt igen skal være fryd og gammen? Sådan er den politiske virkelighed næppe. Og sådan er den klimavidenskabelige virkelighed i hvert fald slet ikke.

Nej, det fænomen vi her står overfor har en helt anden kulturel tyngde. Det er konsekvensen af årtiers manglende mod blandt danske politikere til ærligt og redeligt at sige til danskerne: Nu stopper festen!

Vil man forstå regeringens tragikomiske tiltro til hockeystaven og teknologiske løsninger på klimakrisen, er det netop også her hunden ligger begravet.

Earth Overshoot Day
Foto: Earth Overshoot Day

At Danmarks forbrug slet ikke er bæredygtigt, ses også fra den årlige earth overshoot day, påpeger debattørerne. For hvis alle andre nationer forbrugte ligesom Danmark ville de årlige genanvendelige ressourcer været blevet opbrugt i dag 26.marts.

Denne tiltro er således et billede på, at heller ikke denne regering har modet til at fremtvinge de adfærdsændringer, som er helt afgørende for, at Danmark kan leve op til sit klimapolitiske ansvar. Men så er det jo godt, vi har dansk erhvervsliv til at trække regeringen til truget, og markedet til at vise vejen for den grønne omstilling. Det er i hvert fald mantraet på den politiske højrefløj.

Også på dette område har Covid19-pandemien imidlertid blottet en række ubehagelige sandheder.

Retorisk flødeskum

Sagen er nemlig, at man i dansk erhvervsliv ikke ligefrem har stået i kø for at minde regeringen, folketinget og danskerne om deres ansvar over for klimakrisens nutidige og fremtidige ofre.

Snarere har man gang på gang hørt fra virksomheder og erhvervsorganisationer, at genåbningen skulle gå hurtigere. Og at regeringen og de øvrige partier skulle pumpe endnu flere penge ud i økonomien, der kunne stimulere forbruget og yderligere kompensere trængte brancher.

I tøjbranchen har man f.eks. stået fast på, at man bør kompenseres yderligere, fordi mange tøj-, sko- og sportsbutikker er brændt inde med vintervarer, som de ikke vil kunne sælge.

I restaurationsbranchen har restaurantkæden Flammen følt sig pikeret over, at danskerne - grundet nedlukningen - ikke vil kunne bruge deres udbetalte feriepenge på røde bøffer. Og i rejsebranchen har man ligeledes betragtet det som et kæmpe problem, at de udbetalte feriepenge ikke vil kunne gå til rejser.

Som almindelig borger uden aktier i disse brancher, må man imidlertid spørge, hvordan sådanne ønsker hænger sammen med den grønne omstilling?

For dybest set vil realiseringen af disse ønsker kun understøtte forbrugsmønstre, som ikke længere bør have nogen gang på Jord.

Hvis vi skal have en ærlig diskussion med hinanden om, hvordan vi som mennesker og samfund lever på denne planet, så må beskeden til disse brancher derfor også være, at de i stedet bør koncentrere sig om at reformere deres forretningsmodeller, så de bliver forenelige med internationale klimamål og en bæredygtig planet.

Kan dette ikke lade sig gøre, er tiden kommet til, at de lukker og slukker og drejer nøglen om.

Dette vil for nogen givet syntes kontroversiel. Men skal regeringens ønske om at gøre Danmark til ’en grøn stormagt’ være andet end retorisk flødeskum, er det simpelthen nødvendigt at tage et opgør med de forbrugsmønster, der har gjort danskerne til et af de folkefærd i verden, der per indbygger har det største aftryk på klodens klima og økosystemer.

Indtil videre er det helt åbenbart et opgør, regeringen ikke har turde tage.

Vi har derfor stadig en eksistentiel diskussion med hinanden til gode om, hvordan vi lever som mennesker og samfund på denne planet.

Groft sagt skal S-regeringens største fiasko i forbindelse med Covid19-pandemien derfor heller ikke findes i mink-gate eller i dens midlertidige nedlukninger af de liberale erhverv.

Nej, den skal i stedet findes i dens manglende vilje til at stå ved sit ord og initiere en eksistentiel diskussion med danskerne om, hvad bæredygtighed reelt indebærer.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden