0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ariel Storm
Privatfoto: Ariel Storm

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Kritik af V-forslag: Løftet om teknologiske fix to minutter i lukketid er ikke en strategi, men en afledning fra reel handling

EU-parlamentariker Asger Christensen (V) pacificerer med sine løfter om teknologi til at sænke metanudledninger, skriver Christian Fromberg, aktivist i Den Grønnne Studenterbevægelse, i dette debatindlæg.

Debat

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis vi bare investerer i forskning og teknologi, så skal vi nok løse klimakrisen. Sådan lyder det ofte i klimadebatten, især når snakken falder på landbruget. Men løftet om teknologiske fix to minutter i lukketid er ikke en strategi, men en afledning fra reel handling.

Det er et indlæg i Klimamonitor denne uge af Asger Christensen, medlem af EU-Parlamentet for Venstre, et godt eksempel på.

Han skriver, at han som pennefører for EU-parlamentets metan-strategi har to »kerneprioriteter«: teknologi og alternativt foder. Der skal investeres i forskning og teknologiudvikling, lyder det i indlægget – for en reduktion af dyr i landbruget kan ikke komme på tale.

Teknologi løser ikke problemet

Problemet er bare, at vi ikke kommer uden om at skære kødproduktionen ind til benet.

FN’s klimapanel IPCC gør det i en stor rapport fra 2019 klart, at teknologien ikke kommer til at løse problemet i landbruget.

Her er lidt at tygge på: den globale udledning fra husdyr i landbruget er i dag 5,3 gigaton. Det tekniske potentiale for alle de forskellige teknologier og andre optimeringer er mellem 0,2 – 2,4 gigaton ifølge IPCC. Altså mellem knap fire procent og 45 procent af udledningerne.

Selv i det mest optimistiske scenarie for teknologiers potentiale, står vi altså stadig tilbage med størstedelen af udledningerne fra husdyr i landbruget i fremtiden.

Dertil kommer et enormt øvrigt aftryk på miljø, natur og sundhed. For vi står i dag med et landbrug, der er hamrende ineffektivt på alle parametre – et ressourcekrævende, pladskrævende og klimabelastende landbrug.

Den nuværende kødproduktion er og bliver altså ikke bæredygtig – hverken med metanemhætter, avlingsprogrammer eller fodertilsætning, som Asger Christensen foreslår som løsninger.

At skrue på tandhjul er ikke en vej mod klimaneutralitet.

Det teknologiske fix er et røgslør

At Asger Christensen vil investere i forskning og teknologi er sympatisk og godt – der er brug for alle værktøjer, for at hente de dybe reduktioner, der skal til. Men vi kan ikke foregive at teknologien redder os.

Når han præsenterer forskning og teknologiske løsninger som kernen i hans strategi, så er det ikke udtryk for en reel strategi, men snarere en passificerende retorik. En retorik, der på overfladen lyder som klimahandling, men som i virkeligheden tjener som et røgslør, der dækker over tidsudtræk og manglende handling.

Vi høster, som vi sår

Asger Christensens argument for, at der ikke skal ske en reduktion i dyr i landbruget er, at »efterspørgslen på kød stiger stødt i fremtiden, så producerer vi ikke fødevarerne i Europa, overtager andre markeder«.

Men det er en fejlslåen logik, som forudsætter at resten af verden ikke omstiller sig. Argumentet er også udtryk for en manglende forestillingsevne – begrænset til, at alle verdens indbyggere er dømt til at spise kød som os i vesten gør det i dag.

Men er det virkelig umuligt at forestille sig andet end, at alle verdens indbyggere skal spise mere end 50 kilo kød om året, som den gennemsnitlige dansker gør det i dag?

Vi står lige nu med en kæmpe mulighed i både de danske landbrugsforhandlinger og i EU’s metanstrategi for at udvikle et levedygtigt landbrug, der dyrker mad til mennesker i stedet for foder til dyr.

Enten bruger vi den mulighed til at omstille landbruget, eller også sender vi landbruget mod afgrunden. Vi høster, som vi sår.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden