0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Geotermisk fjernvarme er det bedste bud på dette århundredes kvantespring indenfor grøn energi – men der er brug for et hurtigt skub

Radiatorerne i hver femte bolig i Aarhus kan opvarmes CO2-neutralt med vand fra Jordens indre. Aarhus kan lægge undergrund til Europas største anlæg for geotermisk fjernvarme. Men der er brug for en støttemodel til geotermisk fjernvarme, pointerer direktør for AffaldVarme Aarhus, Bjarne Munk Jensen, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På en villavej i Aarhus ligger husene side om side med have, carport og trampolin.

Villavejen ligner alle andre villaveje i Danmark, og på overfalden er der ikke noget som skiller sig ud. Men under overfladen er der en forskel. For under jorden bringer fjernvarmerørene varme til de mange beboeres radiatorer, gulvvarme og varme brusebade. Og det er varmen i disse rør, der er speciel.

Den kommer fra undergrunden og er en uudtømmelig ressource. Det varme vand pumpes op, bruges til opvarmning og sendes tilbage i jordens indre igen.

Det kaldes geotermisk fjernvarme og er en vedvarende grøn energikilde med et enormt potentiale.

Billedet er en forestilling, men det kan let blive til virkelighed i Aarhus indenfor en overskuelig fremtid. I samarbejde med A.P. Møller Holding A/S arbejder AffaldVarme Aarhus og Aarhus Kommune på at etablere Europas største anlæg for geotermisk fjernvarme.

Når det står færdigt, kan det forsyne hver femte aarhusianer med grøn vedvarende fjernvarme. Vi tror fuldt og fast på projektet, og vi er godt på vej mod at realisere det.

En model for grøn varme

Men billedet bliver ikke til virkelighed, uden at det får et hurtigt skub. Som det er lige nu, så er geotermi konkurrencedygtigt med afgiftsfritaget biomasse. Men det er den ikke, hvis vi kigger over en 30-årig periode – blandt andet på grund af elprisen.

Som fjernvarmeselskab har vi et ansvar for at sikre den konkurrencedygtighed, og det kan vi kun, hvis politikerne vedtager et elprisloft, der reducerer risikoen ved stigende elpriser.

Som det er lige nu, så er geotermi konkurrencedygtigt med afgiftsfritaget biomasse.

I vind-branchen har man i mange år arbejdet med en model, som forsikrer vindmølleejerne mod lave elpriser.

Modellen kaldes ’Contract for Difference’. Staten støtter ved lave elpriser og bliver omvendt kompenseret, når elpriserne er høje. Ved geotermi er princippet det samme – bare med omvendt fortegn. Her bruger man grøn el til at pumpe det varme vand op fra undergrunden.

Så hvis elprisen er høj, bliver geotermi dyrt. Derfor er der også her et behov for en økonomisk forsikring fra staten. Så hvis elprisen bliver høj, så støtter staten. Hvis elprisen er lav, så får staten penge af fjernvarmeselskaberne. Modellen er en rigtig god ide, fordi den gør geotermi mulig.

Samtidig giver det rigtig god mening for staten at have to modeller, som kan dække hinanden af. Hvis staten skal betale til geotermi, så får den penge ind på vind - og omvendt. I tillæg til Contract for Difference har vi brug for en anlægsstøttepulje til at gøre fjernvarmenettet klar til den nye teknologi.

Et nyt kapitel i fjernvarmens historie

Lige nu står vi på tærsklen til en ny tidsalder. Fjernvarmen skal omstille sig, så vi i fremtiden får vores varme fra vedvarende energikilder.

Som selskab skal AffaldVarme Aarhus indenfor de næste par år træffe beslutning om, hvad vi skal efter 2030, hvor vores aftale med Ørsted, om varme fra Studstrupværket, udløber.

Vi kigger på en række forskellige brændselsfrie varmekilder som f.eks. havvandsvarmepumper, elkedler osv. Men uanset hvor meget vi etablerer, så vil der stadig være et varmehul, som skal lukkes.

Hvis det ikke bliver udfyldt med geotermi, så bliver det udfyldt med biomasse. Fra regeringen hører vi et klart signal: Biomassen må og skal kun bruges i en overgang.

AffaldVarme Aarhus hører den opfordring, og vil gerne bidrage til rejsen mod vedvarende energiformer. Men det kræver, at rammevilkårene for geotermi bliver forbedret.

På den årlige geotermikonference spurgte klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, »Hvad skal der til for, at geotermi er et reelt alternativ?«.

Det vil AffaldVarme Aarhus gerne svare på. Vi har brug for et hurtigt skub. Og vi har brug for at kende rammevilkårene snart, for at vi kan træffe de rigtige beslutninger for fremtiden. Vi har brug for politisk handling nu, så vi kan komme i gang.

Det næste energieventyr

I Aarhus har vi en ambition om at opvarme aarhusianernes huse med geotermisk fjernvarme. Men vi har samtidig en ambition om at modne teknologien, så den bliver til gavn for hele Danmark og på sigt for udlandet.

I 70’erne blomstrede vindenergien op, og det eventyr tog for alvor fart, da politikerne ændrede elafgiftsloven. Siden er historien om vindenergi blevet en dansk succeshistorie med stort internationalt aftryk.

Vi tror på, at geotermi har samme potentiale. Derfor håber vi også, at politikerne vil med på endnu et energieventyr. Vi har konkret brug for, at der bliver kigget på geotermiens rammevilkår i de kommende energiforhandlinger.

Vi står klar med ambitionerne og den tekniske knowhow. Men vi mangler et hurtigt skub for at Danmark kan indtage verden.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden