0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: EU’s CO2-pris slår nye rekorder, men den er stadig for lav

Den høje kvotepris vil utvivlsomt blive brugt som argument for at rulle en række andre gode reguleringsmekanismer tilbage, og det skal vi undgå, skriver Claus Ekman, direktør for Rådet for Grøn Omstilling, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Prisen for at udlede et ton CO2 i det europæiske CO2-kvotesystem er steget kraftigt det seneste år, og den seneste uge har prisen ligget over 40 euro (297 kroner, red.) per ton.

Det er den højeste pris nogensinde.

Prisstigningerne er et godt tegn på bedring i det udskældte kvotesystem, men de er desværre slet ikke tilstrækkelige.

Hverken til at sikre opnåelse af EU’s nye målsætning om mindst 55 procent CO2-reduktion i 2030 eller til at sikre EU’s rimelige bidrag til opnåelse af Parisaftalen.

Udbuddet af kvoter er simpelthen for stort, og det er derfor vigtigt, at både de danske EU-parlamentarikere og den danske regering arbejder hårdt for at få nedbragt EU’s rundhåndede uddeling af kvoter.

Samtidig bør man gå forsigtigt til værks med de udvidelser af kvotesystemet, som har været foreslået.

Man bør ikke lade sig forføre af lærebogsøkonomernes løfter om den perfekte, markedskonforme klimaregulering, der med et trylleslag løser alle problemer på den mest omkostningseffektive måde.

Virkeligheden er bare mere kompliceret.

En fornuftig klimapolitik bør bruge markedskræfterne i kombination med krav og påbud, så banen er kridtet op, og med oplysning, så aktørerne kan se, hvilket spil de deltager i.

Udvidelse af kvotesystemet vil utvivlsomt blive brugt som argument for at rulle en række andre gode reguleringsmekanismer tilbage, og det skal vi undgå.

En anden grund til, at vi opfordrer til forsigtighed med udvidelser af EU’s kvotesystem, er risikoen for, at det vil føre til uddeling af urimeligt mange nye kvoter. For eksempel vil (dele af) den europæiske bilindustri utvivlsomt lobbye for at nye kvoter, der vil blive uddelt i forbindelse med udvidelsen, bør tage udgangspunkt i det store antal fossile biler, der kører på de europæiske veje, men det er jo netop dette, som vi skal væk fra.

Om priserne i EU’s CO2-kvotesystem vil fortsætte stigningerne op mod det nødvendige niveau eller om uigennemtænkte reformer igen vil gøre systemet ligegyldigt, er op til politikerne.

Vi krydser fingre.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce