0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Vi bør satse på kernekraftprojektet fra Titangade, for vindmøller er dyre og ustabile

Seaborg Technologys kernekrafts-teknologi er lovende. Den bør samfundet satse på frem for dyre vindmøller, skriver klimadebattør Niels Colding i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi har i dag en velstand, som ville være ufattelig for en person i attenhundredtallet. Og der er to modstridende fortolkninger på, hvordan de vestlige avancerede industrisamfund har kunnet opnå det.

Den gængse er, at vores økonomi er et rent finansielt system, hvilket så igen betyder, at vores økonomiske skæbne er i vores egne hænder – vores evne til at kontrollere gør det muligt for os at opnå vækst i al evighed. Det er den gængse fortolkning.

Den anden fortolkning er, at pengene ganske vist giver et mål for vores velstand, men denne bestemmes i bund og grund af energianvendelse. Hvis man hælder til denne definition er vi i en bunden situation, hvor omkostninger og tilgængeligheden af energi forklarer væksten i velstand siden slutningen af 17-hundredtallet, hvor billig og rigelig energi fra kul, olie og gas stod til rådighed. Nu søger vi erstatninger.

Prisen på energi kan beskrives ved energibalancen: Antallet af energienheder, man får tilbage per investeret energienhed. Her er vindmøller et forsøg på at erstatte fossiler, idet deres energibalance hævdes at være på mellem 33 og 35, altså masser af nettoenergi, vi så kan bruge løs af.

Det lader til at være en win-win. Denne vildfarelse vil jeg hermed punktere. I Fakta om Vindenergi angives det, at en stor Vestas-vindmølle (3 MW) har en energibalance på 33. Livscyklusanalyser er grundlaget for denne energibalance.

Det forklares, at disse analyser baserer sig på en samlet vurdering af forholdet mellem energiforbrug og energiydelse over produktets samlede levetid. Flere steder i vindmøllelitteraturen understreges det, at alle energiposter er medregnet lige fra udgravning af råstoffer til recycling af de udslidte dele - det hele skulle være med.

Men sammen med den rene energi fra vinden følger tvangsmæssigt meget store input af fossiler, både før, under og efter at vindmøllerne har ydet deres rene bidrag.

Penge som energibeløb

Jeg er klar over, at min argumentation mod vindmøller falder sammen, hvis du ikke deler mit synspunkt, at penge simpelthen blot er en måler for penge og har altid været det. Når der i det følgende optræder pengebeløb, beder jeg dig om at læse det som ’energibeløb’.

Anholt Vindmølleparks vindmøller har en energibalance på 35. Parken er udstyret med et stort antal 3 MW-vindmøller, hvor den investerede energi fra fødsel til død betales tilbage 35 gange. En femogtredvtedel af den samlede produktion må så omfatte hele parkens pris.

Anholt Vindmøllepark vil i sin levetid producere 36,5 milliarder kWh. En femogtredivtedel af denne mængde betaler for udgifterne til parken. 35 op i 36,5 kwh er rundt regnet 1 mia. kwh. Her har vi så prisen på parken i kWh, men sammenlign disse 1 milliard kWh med parkens pris på 10 milliarder kroner.

Kan det virkelig passe, at prisen fra vindmøllens fødsel til sit endeligt hos genbrugsvirksomheden vil koste 10 kroner per kwh?

Det er helt absurd.

For ustabilt

Men der er flere ulykker. Vindmøller giver strøm som vinden blæser. Ofte skal der træde hjælpekraftværker til for at levere den nødvendige strøm, eller vi må importere strøm. Man taler ikke om det, men i kraft af vindmøllernes fortrinsstilling burde vindmøllerne betale for, at vi har sat os i en situation, hvor vi skal have og betale for vidt forskellige strømproducentsystemer - gasfyrede, halmfyrede, flisfyrede, kulfyrede.

Vi importerer 14 procent mere strøm, end vi eksporterer. Alle disse ulemper er forårsaget af vindmøller og burde betales af dem.

Det siges, at vindstrøm bliver billigere og billigere. Men det er i bund og grund dig og mig uvedkommende, hvad vindmølleejerne skal have for strømmen for at holde skindet på næsen, eller endnu mere sandsynligt, for at få en pæn fortjeneste.

Samfundet, du og jeg som borgere, skal have et energisystem, der kan beskattes til gavn for alle (olie i Vesterhavet giver over 500 milliarder kroner ned i lommen til staten, det vil sige til dig og mig + pengene som du betaler ved tanken, her dog kun til staten) og ikke et system, der skal støttes så meget både for og bag, så al tale om energioverskud bevæger sig heftigt i retning af nonsens.

Hvis penge blot er noget, man trykker, kan man nikke ok til vindmøller, men hvis man indser, at penge er en proxy for energi, er det intet mindre end et energimæssigt dræn.

Men det har naturligvis været i vindmølleproducenternes interesse at præsentere deres produkter så godt som muligt. Og man kan muligvis ikke bebrejde dem, at de omgås sandheden letfærdigt. Og vi har været lette at bedrage, for vi ønskede så inderligt at blive bedraget.

Vindmøller var en god idé, da de konkurrerede med menneskers og dyrs kræfter. I dag er de et håbløst dræn i det omgivende energimiljøglem alt om batterier, fremstilling af brint – energien er der ikke. Vindmøller kan bygges større og større og flere og flere, men udgifterne følger med. Gad vide, hvor længe dette energifatamorgana vil holde?

Støt nye kernekraftreaktorer

Vi som samfund bør benytte den gyldne mulighed, som Seaborg Technology anviser med deres compact molten salt reactor (cmsr). Denne reaktortype på 100 MW adskiller sig afgørende fra traditionelle kernekraftværker.

De er små, kan rummes i en 20’-container, er billige, iboende sikre, regulerbare og har en særdeles god energibalance. I det følgende går jeg ud fra Seaborgs angivelser om pris og effekt er korrekte. Prisen skulle blive 500 millioner kroner, reaktoren kan køre 24 år på en ladning.

Hvis den arbejder med 80 procent af kapaciteten i 24 år vil den producere 16 milliarder kWh. Reaktoren bygges – nøjagtigt som vindmøller – i et industrimiljø, hvor prisen per kWh ansættes til 75 øre. De 500 millioner kroner konverteres til kWh, og vi får en energibalance på cirka 24. Det er ikke usandsynligt, at reaktoren kan køre to ladninger igennem i sin funktionstid. Hvis det er tilfældet fordobles energibalancen.

Vi bør omfavne denne nye teknologi og støtte den med samme midler, der i rigeligt mål blev vindmøllerne til del. Men der er fare for, at denne teknologi vil glide os af hænde, for udenlandske partnere har allerede vist stor interesse for arbejdet i Titangade.

Det farligste af alt for vores civilisation er ingen energi. Uden energi til alle mulige formål dør vi. Grøn energi leverer ikke.

Menneskeheden kan ikke leve risikofrit. I en kernekraftreaktor råder meget store kræfter, og det vil aldrig kunne udelukkes, at der vil finde sammenbrud sted. Det er en bitter kendsgerning, som vi må sluge.

Når vi taler om fremtiden, er alt usikkert. Det er også usikkert, om Seaborg-projektet vil lykkes. Men på den anden side var man vel heller ikke sikker på, om vindmølleprojektet ville lykkes. Det lykkedes ikke, men vi er tvunget til at lede videre, og endnu engang er der kun kernekraft tilbage. Det skal lykkes.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden