0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kasper Løjtved
PR-foto: Kasper Løjtved
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Transportaftalens krav bør firedobles, hvis regeringens planer om Power to X er reelle

Klimaftalens hensigtserklæringer gør ikke Danmark verdensførende indenfor PtX-teknologi. Der må konkret handling til, skriver Thomas Young Hwan Westring Jensen, Chefkonsulent i Wind Denmark, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selv med en omfattende elektrificering af samfundet er der i fremtiden behov for grønne brændsler som brint, metanol og ammoniak med mere i sektorer som for eksempel den tunge transport og kemikalieindustrien.

I denne forbindelse har Power-to-X, eller strøm-til-noget’ som Signe Munk (SF) også har kaldet det, ikke kun taget Danmark, men hele i verden med storm som en central løsning på nogle af de udfordringer, som vi står med i forhold til fremtidens energisystem baseret på vedvarende energi.

Hvis vi bare vender blikket uden for vores egen landegrænse, så har EU-kommissionen for nylig vurderet et behov for investeringer i elektrolyseanlæg i størrelsesordenen 180-310 mia. kr. frem imod 2030. Ligeledes vurderer Kommissionen et behov for investeringer i nye vindmøller og solcelleanlæg på 1.650-2.500 mia. kr. givet, at strømmen (Power) i Power-to-X teknologien skal leveres lige så grønt, som det, der produceres (X) i form af de grønne brændsler.

Det er altså svimlende beløb, vi har med at gøre, og som foregangsland på vind og med en allerede stærk brintværdikæde, står Danmark umiddelbart rigtig godt, når det kommer til både Power og til X, hvilket også er afspejlet i regeringens store ambitioner på området.

Handling bag skåltaler

I Danmark har vi lagt rigtig godt fra land ved at sikre en hollandsk investering på ca. 1 mia. kr., der siden blev fulgt op med en grøn forskningsstrategi, hvor PtX er en af de fire fokusområder. Siden er det desværre blevet sværere at finde reelle handlinger bag politikernes skåltaler. I mellemtiden har flere EU-lande som Tyskland, Frankrig, ja sågar Polen - modsat Danmark - udarbejdet egentlige brintstrategier, ofte bakket op af anseelige milliardbeløb.

Derfor var det også en nedslående nyhed, da det blev meddelt, at en egentlig dansk Power to X-strategi først ligger klar i slutningen af året. Et år lyder måske umiddelbart som kort tid, men med en grøn dagsorden, der buldrer derud af i hele Europa, må Danmark forvente at se sig overhalet indenom på PtX.

Det skyldes dels, at antallet af nye PtX-projekter i 2020 mere end fordoblede den samlede kapacitet, dels at de efterhånden mange danske aktører, der står på spring til at gå i gang med PtX-projekter, nok ikke fylder meget i 2021 statistikken, grundet manglende rammevilkår, retning og en egentlig implementeringsplan.

Udover en klar retning for PtX, ser det også ud til, at »en af de vigtigste missioner«, som klimaministeren har udtrykt det, desværre ikke rækker længere end til hvad Holland er villig til at betale for et PtX-anlæg på dansk jord. I hvert fald ligger prioriteringen af danske PtX-midler umiddelbart ikke i kortene, selv om det i Klimaftalen flere steder kan læses, at udbredelsen af PtX sættes i sammenhæng med en betragtelig del af de afsatte midler.

Ud fra Energistyrelsens høringsmateriale, ’Forudsætningerne for klimastatus og -fremskrivning 2021’, kan det i hvert fald konstateres, at de “afsatte midler” i Klimaftalen indtil videre har gjort mere godt af navn end gavn. I Klimaftalen sættes PtX-teknologien nemlig i forbindelse med de betydelige afsatte midler til CCS/CCUS såvel som biogas og andre grønne gasser. Desværre kan det ud fra Energistyrelsens høringsmateriale konstateres, at hverken midlerne til CCS/CCUS- eller biogas og andre grønne gasser ikke forventes at lede til ekstra PtX-projekter.

Beslutninger vækker undren

Danmark har alle gode forudsætninger for at blive verdensledende inden for området. Derfor kan det undre, at politikerne øjensynligt hellere vil satse offentlige midler på en gammel teknologi som CCS, der uden held har eksisteret i årtier, og der kun er ganske få danske leverandører af.

Den samme undren gælder i forhold til grønne gasser. Særligt nu, hvor der skal anlægges et fossilt gasrør til to sukkerfabrikker på Lolland, er det helt oplagt at tænke PtX-teknologi, via metanisering, ind fra begyndelsen. På den måde er der trods alt tale om en indirekte elektrificering af gasforbrugende sektorer, samtidige med at man aflaster og afhjælper de net-problemer, som for eksempel forbindelsen mellem Sjælland og Lolland-Falster oplever.

Transport

Produktion af PtX-brændsler er dog kun én del af ligningen, da der ligeledes skal skabes en efterspørgsel på disse. Som tidligere nævnt er den tunge transport et oplagt sted at starte, hvilket gør den nylig vedtagne Grønne Transportaftale relevant.

Ligesom ved Klimaaftalen, indgår PtX også i Transportaftalen i forbindelse med indførelsen af et CO2- fortrængningskrav. Hvordan man er kommet frem til den konklusion, må stå hen i det uvisse, da det lave krav på syv procent kombineret med en ekskludering af ILUC-effekter (afskovningseffekter af biobrændstof, red.), ikke vil have nogen effekt.

Det vil nemlig kunne efterleves af nuværende og hovedsageligt fødevarebaserede biobrændstoffer og vil kræve et fortrængningskrav på minimum 30 procent, hvis det virkelig skal batte. Disse pointer, som Wind Denmark har påpeget flere gange i det politiske forhandlingsforløb, bekræftes desværre også i ’Forudsætningerne for klimastatus og -fremskrivning 2021’, da det her også fremgår, at indførelse af det vedtagne lave CO2-fortrængningskrav ikke forventes at lede til, at PtX-brændstoffer vil blive anvendt i transportsektoren.

Med en længere periode af stilstand og umiddelbart intet at hente i allerede vedtagne politiske aftaler er der behov for, at samme flid og beslutsomhed som der blev vist ved den hollandske aftale og forskningsstrategien, igen findes frem, da det ellers bliver svært at indfri én af Klimaministerens vigtigste missioner - medmindre at man selvfølgelig tror, at PtX er noget man tryller frem, som folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen (S) udtrykte det på DR 2 for nylig.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden