0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Synergi
Foto: Synergi
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Offentlige bygninger kører på klimafrihjul – det må høre op

Der er ingen krav om at mindske energispildet i offentlige bygninger i kommuner og regioner. Det totale fravær af forventninger ændrer sig forhåbentlig i forbindelse med den kommende strategi for bæredygtigt byggeri eller ved årets økonomiaftale, skriver direktør for Synergi, Katrine Bjerre M. Eriksen i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Energispareindsatsen i regioner og kommuner er baseret på en frivillig indsats.«

Sådan opsummerer Energistyrelsen på sin hjemmeside det totale fravær af krav og forventninger, der i dag er til at mindske energispildet i regionale og kommunale bygninger.

I Danmark tegner bygninger sig ellers for hele 40 procent af energiforbruget og 30 procent af CO2-udledningnerne. Af samme grund er de statslige bygninger underlagt et renoveringskrav fra EU på tre procent af bygningsmassen hvert år. Så hvordan kan det være, at der er lige præcis nul krav til at spare på energien i den resterende del af den offentlige sektors cirka 40 millioner kvadratmeter bygninger?

Bunder de manglende krav mon i, at bygningerne allerede er i god stand?

Nej, det vil være synd at sige. 70 procent af de kommunale bygninger har et dårligt energimærke (D-G).

Rambøll vurderer for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, at der i de offentlige bygninger er et renoveringsefterslæb på 70 milliarder kroner alene hvis bygningsmassens tilstand skal hæves bare til et acceptabelt niveau.

Skyldes de manglende krav mon i stedet, at det er meget dyrt at renovere bygninger?

Det er en investering at renovere – men det er en særdeles god en af slagsen. Mange energirenoveringer er så effektive, at de tjener sig selv ind igen inden for få år. Det er begrænset, hvad der findes af cost-benefit-udregninger specifikt for den offentlige bygningsmasse, særligt af nyere dato.

Mange offentlige bygninger er dog i så elendig forfatning, at to hop op på energimærke-skalaen kun vil løfte bygningen fra meget dårlig til dårlig

Men for at give et billede af potentialet kan der henvises til tidligere analyser, der viste, at der for hver krone investeret i energibesparelser i offentlige bygninger i gennemsnit kan hives 1 krone og 30 ører hjem i sparede energiudgifter. Renoveringen skal desuden kun betales én gang, mens besparelsen på el- og varmeregningen hentes hjem år efter år.

Det er desuden en udfordring, at anlægsloftet holder kommunernes muligheder for at renovere i stramme tøjler. Og måske har ikke alle regioner og kommuner plads i budgetterne til at sætte gang i storstilede renoveringsprojekter. Men der findes god hjælp til at overkomme begge barrierer.

Finansiering

KommuneKredit står klar med finansiering til både regioner og kommuner.

En endnu bedre løsning kan være et såkaldt ESCO-samarbejde, hvor en privat aktør både stiller ekspertise og finansiering til rådighed. Det kan lade sig gøre, fordi energirenoveringer er så sikre investeringer, at der er nem adgang til private midler.

Men rykker energirenoveringer overhovedet noget i den grønne omstilling?

Hvis eksempelvis kommunerne er ambitiøse og hæver alle bygninger med to energiklasser, vil det medføre en CO2-reduktion på cirka 200.000 ton årligt.

Reduktionen svarer til cirka 1,5 procent af de 13,7 millioner ton drivhusgasser, Danmark mangler for at nå 2030-målsætningen.

Mange offentlige bygninger er dog i så elendig forfatning, at to hop op på energimærke-skalaen kun vil løfte bygningen fra meget dårlig til dårlig. Der er derfor endnu mere at hente, hvis kommunerne går ambitiøst til værks. Og det er med at komme i gang, for der er ikke noget bedre alternativ til at renovere.

At rive ned og bygge nyt er både dyrere og vil belaste klimaet med 45-55 procent mere CO2 end en renovering.

Sundhed

Så både klimaet og den offentlige økonomi har gavn af at renovere bygninger, men hvad med bygningernes brugere?

Renoveringer betyder ofte bedre luft-, lys- og livskvalitet i bygningerne. Det er mangelvarer i rigtig mange offentlige bygninger.

En undersøgelse fra Realdania og DTU viser, at elever og lærere i 9 ud af 10 folkeskoleklasse udsættes for et alt for højt CO2-niveau. Renoveringer er nøglen til at løfte velfærden og ændre den kedelige statistik. Renoverede klasselokaler med godt indeklima vil løfte produktiviteten, koncentrationsevnen og mindske sygdomstilfældene markant.

Det er altså et spørgsmål om velfærd og velvære – men i høj grad også om økonomi. Alene i folkeskolen kan et bedre indeklima årligt betyde samfundsgevinster for knap 500 millioner kroner om året på grund af mindre sygefravær og øget indlæring (EA Energianalyse for Synergi, 2020).

EU er på vej med krav på området. Men bør Danmark ikke være et foregangsland i stedet for blot at følge i hælene på en union, der rummer sorte lande som Polen og Ungarn?

Så hvorfor skal regioner og kommuners bygninger ikke bidrage til den grønne omstilling?

Flere regioner og kommuner er godt i gang med de grønne renoveringer. De vil formentlig ikke opleve den store forskel, hvis der bliver stillet krav til at mindske energispildet i deres bygningsmasse eksempelvis ved at udbrede kravet til statslige bygninger til at gælde alle offentlige bygninger.

Partier som SF og Konservative har allerede talt for en sådan udvidelse.

Socialdemokratiet foreslog endda selv at stille krav »om at spare på energien i alle offentlige bygninger«, da man var i opposition.

Kommunernes Landsforenings formand Jakob Bundsgaard har også et godt øje til både klima- og økonomiske perspektiver i energirenoveringer. Så hvad holder Christiansborg tilbage?

Velinformerede fugle pipper om, at det ikke så meget er politikerne, men systemet omkring dem, der stritter imod at stille energisparekrav til regioner og kommuner. Det er næppe hele forklaringen. Heldigvis er der flere muligheder lige om hjørnet, hvor politikerne endelig kan få sat et ordentligt skub på energirenoveringerne.

I skrivende stund er forhandlingerne om en ny strategi for bæredygtigt byggeri i gang. Inden sommerferien venter de årlige forhandlinger om en økonomiaftale for de kommunale budgetter.

Forhåbentlig bliver 2021 året, hvor politikerne tager ansvar, og hele den offentlige bygningsmasse begynder at bidrage til den grønne omstilling. Det er i sidste ende politikerne, der står bag 70 procents-målet. Det bør afspejle sig i ambitionerne for den bygningsmasse, de selv har kontrol over.

Indtil da har flertallet af ”politikernes” bygninger den tvivlsomme ære at være blandt de mindst klimavenlige i Danmark. Det er ærlig talt et skidt signal at sende til danskerne.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden