0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Deloitte: Doughnutøkonomi er faktisk god forretning

Bæredygtighed har udviklet sig til at være et afgørende konkurrenceparameter, og doughnutøkonomiens principper angiver den rettesnor, stadig flere forbrugere, investorer og medarbejdere efterspørger. Det skriver Majbritt Skov fra Deloitte i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Doughnutmodellen bør hverken smage eller lugte af nulvækst og hæmmet konkurrencekraft. Snarere tværtimod.

Hvis den gjorde, ville kun de mest inkarnerede organisationer beskæftige sig med den, og det er langt fra tilfældet.

Kate Raworths doughnutmodel stempler ind midt i den mest dominerende megatrend i dag: bæredygtighed.

Undersøgelser fra blandt andet Harvard og Deloitte har dokumenteret, at virksomheders tilgang til bæredygtighed har stor betydning for kundernes og medarbejdernes loyalitet samt investorernes værdisætning. Derfor er bæredygtighed naturligvis blevet et centralt element i virksomheders strategiske planlægnings- og beslutningsprocesser.

Virksomheders tilgang til bæredygtighed udgør i dag et anseeligt konkurrenceparameter, som kun forventes at blive større i fremtiden. Forbrugerne, særligt de yngre, tilvælger produkter og virksomheder med en grøn profil og fravælger dem med en sort.

Måske er et opbrud med de klassiske måder at anskue økonomi og velstand på under opsejling?

Det samme gør nye talenter fra universiteterne, ligesom investorerne i stigende grad skal forholde sig til bæredygtighed på lige fod med forventede vækstrater og performance. Der er derfor god forretning i at handle miljørigtigt og socialt ansvarligt.

Jeg vil vove den påstand, at det sågar er afgørende for den enkelte virksomhed eller organisations overlevelse at læse skriften på væggen og agere bæredygtigt – både hvad angår sociale forhold, klimaet og økonomisk. Faktorer, som udgør kernen i doughnutmodellen.

Svært, men nødvendigt

Doughnut-modellen visualiserer et økonomisk råderum, der tager hensyn til både klodens og befolkningernes velbefindende, og som virksomheder kan agere indenfor.

Som navnet antyder ligner dette råderum en doughnut. Doughnutens ydre grænse angiver planetens begrænsninger såsom råderummet for klimabelastning, udledning af kvælstof og presset på biodiversiteten, mens den indre grænse definerer den menneskelige velfærd, økonomien skal kunne sikre. Det vil sige føde, beskæftigelse, energi og så videre.

Dette råderum bør ikke forveksles med nulvækst eller negativ vækst – man kan som virksomhed vokse på en bæredygtig måde.

At implementere doughnutmodellen i praksis bliver dog ikke nemt. Det ses tydeligt på de foreløbige cases.

Når alt kommer til alt, udgør modellen et markant skifte fra de klassiske økonomiske systemer, vi er indoktrineret med, såsom at produktionens input er uendeligt, at man kan producere så meget output man vil, og at der er uanede grænser for vækst.

Men blot fordi, det er svært, er det ikke mindre væsentligt at følge principperne i doughnutmodellen, og det er positivt at se, at kommunerne i København, Oslo og Amsterdam blandt andre allerede er begyndt at omsætte teori til handling.

I min optik kan og bør vi ikke udelukkende fokusere på den økonomiske bundlinje. Vi er nødt til også at tænke på klimaet og sociale forhold for ikke at opnå en uhensigtsmæssig skævvridning.

Og hvad er alternativet?

Der er næppe evidens for, at BNP-vækst alene løser alle vores problemer.

Data muliggør samtænkning

Fra min dialog med de organisationer, som tilslutter sig doughnutøkonomiens grundprincipper, medfører denne samtænkning af klimabelastning, økonomi og sociale forhold ikke mere bureaukrati i nævneværdig grad.

En af årsagerne er, at såvel vores samfundsorganisationer og virksomheder i forvejen indsamler og besidder store mængder data som i høj grad blotlægger det nødvendige vidensgrundlag om de delkomponenter, doughnutmodellen omhandler.

Det nye ved modellen er i virkeligheden at bruge dataene til at definere det råderum, som skaber en ønskværdig og bæredygtig fremtid for de efterfølgende generationer. Som når Oslo kommune årligt fastlægger et CO2-budget sammen med det økonomiske.

Klimaforandringer, bæredygtighed og dele af doughnutøkonomiens tankegods bliver debatteret flittigt blandt magthavere – senest på World Economic Forums netop afholdte virtuelle topmøde i Davos.

Måske er et opbrud med de klassiske måder at anskue økonomi og velstand på under opsejling?

Uanset hvad bør vi bruge Kate Raworths teori som et kærkomment udgangspunkt for at sikre en bæredygtig fremtid for kloden og dens befolkning.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden