0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Aalborg Portland
PR-foto: Aalborg Portland
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Aalborg Portland inden høring: Derfor haster det med politikernes klimakrav til byggeriet

Det er for sent med klimakrav til byggeriet i 2027, som regeringen foreslår, skriver Thomas Uhd, bæredygtighedschef hos Aalborg Portland-ejeren Cementir, i dette debatindlæg forud for høring fredag 22. januar i Folketinget. Indfasning fra 2023, foreslår han.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
  • Krav til CO2-aftryk i bygninger og infrastruktur vil stimulere efterspørgslen efter og udviklingen af bæredygtige løsninger.
  • De krav er helt afgørende for den CO2-reduktion, som byggevareindustrien og byggebranchen kan bidrage med, og de bør indføres fra 2023.

Første bullit er fuldstændig ukontroversiel. En række klimapartnerskaber, alle byggeriers organisationer, de grønne organisationer, de forhandlende politiske partier og regeringen er enige: Der skal krav til CO2 ind i bygningsreglementet.

Det springende punkt er skæringsdatoen.

Regeringen mener, at der først skal krav ind fra 2027. Argumentet er, at det er en svær øvelse, og at der mangler tilstrækkelige data. Andre mener, at der er brug for mere viden, så man ikke træffer forkerte beslutninger.

Det er reelle bekymringer, for resultatet skulle nødigt blive, at man sætter vinduer op, som ikke holder så lang tid som alternativet med et lidt højere produktionsaftryk; at man vælger en isolering med lavere CO2-aftryk fra produktionen, men som over kort tid koster mere CO2; eller at man ikke medregner fordelen ved en solid, vedligeholdelsesfri mursten, som ovenikøbet kan genbruges, fordi murstenen har et højere CO2-aftryk fra produktionen, end et andet materiale har.

Kort sagt er det væsentligt, at man beregner CO2-aftryk på bygningsniveau, og at man medtager hele levetiden for både produkt og bygning herunder drift og vedligehold.

Både regeringens og andres bekymring skal tages alvorligt.

Nye krav i bygningsreglementet skal man kunne stå på mål for – og ikke mindst bør de ikke være suboptimale og kontraproduktive i forhold til at sikre en reel omstilling og CO2-reduktion. Så hvordan kommer vi i mål?

Livcyklusanalyser og data

Er det svært med livscyklusanalyser?

Det korte svar er nej, men kendskabet og anvendelsen af livscyklusanalyser (LCA) skal udbredes. Der har været brugt LCA i byggeriet siden 2010, hvor metoden blev integreret i DGNB-certificering af bæredygtigt byggeri. Omfanget af certificeret byggeri har været stærkt stigende og vurderes i dag at omfatte cirka 15 procent af større byggesager.

Anvendelsen af LCA er således en udbredt procedure i store dele af byggeriet, og siden 2015 har der været et fælles værktøj med LCAbyg. Der eksisterer en lang række uddannelsestilbud i LCA, og værktøjet er ikke kompliceret at bruge for hverken studerende eller professionelle.

Hvad med data?

Livscyklusanalyser laves på grundlag af EPD’er (Environmental Product Declaration eller miljøvaredeklarationer). Der findes i dag danske EPD’er på de væsentligste bygningsdele og materialer såsom træ, beton, tegl, isolering, vinduer med videre, men der bør laves flere danske EPD’er. Dog kan man med data fra internationalt anerkendte databaser supplere op, så man allerede i dag kan lave retvisende livscyklusanalyser.

Hvad angår fastlæggelse af grænseværdier, findes der allerede en lang række eksempler, men der bør samles flere data ind – blandt andet fra test af den frivillige bæredygtighedsklasse – og på den baggrund kan man i 2023 definere en forsigtig grænseværdi, som erfaringsbaseret kan skærpes i 2025 og 2027.

Køreplan frem til 2023

Der findes 50 millioner kroner i finansloven til bæredygtigt byggeri. De kan oplagt bruges til at komme i mål. Hvad kan de midler så bruges til?

Det er vigtigt at imødekomme bekymringerne i forhold til krav fra 2023. Det kan gøres med en tydelig køreplan, hvor branchen inddrages, frem mod 2023 og til erfaringsindsamling derefter.

En sådan køreplan – finansieret af de 50 millioner kroner – kan blandt andet omfatte tilpasning af LCAbyg-værktøjet, test af den frivillige bæredygtighedsklasse, indsamling af flere referencer så der kan fastlægges realistiske grænseværdier for forskellige bygningstyper, inddragelse af internationale erfaringer og viden, sikre udbredelse af flere EPD’er og samle dem i en national database samt sikre systematisk erfaringsindsamling efter 2023.

Hvorfor ’allerede’ i 2023?

Er der en god grund til at sætte krav i 2023? Hvorfor ikke bare vente til 2027, som regeringen foreslår? Det er der flere grunde til.

Med en forsigtig grænseværdi kan alle være med. Så bliver der lavet livscyklusanalyser, udarbejdet flere danske EPD’er og erfaringsgrundlaget bliver større. Det er en langt bedre tilgang end at vente og blive klogere ved skrivebordet med risiko for, at man dér tager fejl. En indfasning har man lavet i Holland, og nu er de klar til at skærpe kravene.

70 procents målet i 2030 kræver, at der handles nu. Der kan hentes reduktioner fra dag ét, og de vil øges over tid. Potentialet er 1,1 millioner CO2 tons per år. Starter man først i 2027, vil der kun være begrænsede reduktioner før 2030. Til sammenligning tog det 40 år at komme fra et energiforbrug i nybyggeri på knap 200 kWh/m² i slutningen af 1970’erne til omkring 25 kWh/m² i dag.

Med krav til CO2 fra 2023 med stigende krav frem mod 2030 har branchen tid til at udvikle de rette produkter og løsninger. Ikke mindst vil der være en efterspørgsel, som vil give en sikkerhed for de nødvendige investeringer, som skal gøres i byggevareindustrien og den øvrige byggebranche.

Så ja, der er meget gode grunde til at starte i 2023 og bruge de næste to år til en grundig forberedelse.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden