Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningMartin Collignon skriver i Klimamonitor 5. januar 2021 om en mulig gasrørledning til Lolland og Falster. Han kritiserer i sit indlæg blandt andet de statsejede selskaber Energinet og Evida for at »greenwashe« projektet, og den del af indlægget kalder på en replik fra os.
Grunden til at vi har undersøgt samfundsøkonomien i at tilslutte Lolland og Falster til det kollektive gassystem i Danmark er, at energivirksomheder, biogasproducenter og industrivirksomheder har efterspurgt adgang til markedet for biogas og naturgas.
Denne efterspørgsel har givet udslag i bindende bestillinger af transportkapacitet i en periode på 15 år og et investeringsbidrag på 100 millioner kroner fra en energivirksomhed og en biogasproducent, hvis der træffes investeringsbeslutning om gasrørledningen.
Med andre ord er udgangspunktet for de samfundsøkonomiske beregninger en konkret bestilling af kapacitet til afsætning af gas til industrivirksomheder og tilførsel af biogas til det kollektive net.
Den grønne værdi i projektet kan betragtes på flere måder. I businesscasen har vi indregnet en andel af CO2-værdien fra biogas baseret på en bindende kapacitetsbestilling fra biogasproducenter.
Værdien er estimeret prorata i forhold til investeringerne i både gasledning og biogasanlæg. Vi har også lavet en følsomhedsberegning, hvor den grønne værdi bestemmes ud fra andelen af ledningsført biogas i det samlede danske gassystem. CO2-værdien er i denne beregning udtryk for erstatning af flydende naturgas (LNG) med en andel biogas i nettet, som svarer til den andel, der er i Energistyrelsens analyseforudsætninger.
Bestyrelse: Usikker samfundsøkonomi
På baggrund af businesscasen har Energinets bestyrelse vurderet, at samfundsøkonomien i gasprojektet er usikker, og Energinet har derfor ikke søgt om lov til at lave gasledningen.
I stedet har vi lagt op til, at der træffes en politisk beslutning om man vil imødekomme ønsket fra industri, landbrug, energivirksomheder, kommuner med flere om, at Lolland og Falster bliver tilsluttet det overordnede gasnet for ad denne vej at styrke den grønne omstilling og sikre arbejdspladser i regionen.
Denne fremgangsmåde kan efter vores bedste overbevisning ikke kaldes at »greenwashe« et gasrør.
Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar