0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Biogasbranchen svarer på kritik: Et veludbygget gasnet er nødvendigt for at nå 70-procentsmålet uden at tabe arbejdspladser

Det er noget vrøvl, når debattører som Martin Collignon kalder gasnettet for fossil infrastruktur, skriver Frank Rosager, direktør for Biogas Danmark. Biogasproducenterne er i højt tempo ved at fylde gasnettet med grøn gas, skriver han i en replik.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kobberet i vores elledninger og rørene i gasnettet er hverken fossile eller grønne.

Selv om andelen af grøn el i elnettet er stigende, distribueres fortsat el baseret på kul og naturgas. Tilsvarende er andelen af den biogas, der leveres til de danske forbrugere, stærkt stigende, og gassen i gasnettet ender ligeledes med at være helt grøn. Det afspejler sig i et stærkt faldende CO2-indhold, der med 25 procent grøn gas i 2021 vil ligge på 154 gram CO2 per kWh hos forbrugerne.

Det kan sammenlignes med, at elforbrugerne i 2019 modtog el med et CO2-indhold på 152 gram CO2 per kWh ifølge Energinets seneste miljødeklaration.

Derfor giver det ingen mening, når nogle debattører – eksempelvis Martin Collignon i Klimamonitor 5. december – betegner gasnettet som fossil infrastruktur og bruger det som argument imod en ny gasledning, som kan understøtte den grønne omstilling af industriproduktionen på Lolland-Falster.

Grøn gas fylder gasnettet

Energistyrelsens seneste prognose for udviklingen i biogasproduktionen inden for den eksisterende støtteordning plus Folketingets energiaftale fra 2020 viser, at biogasproduktionen forventes at stige til 50 petajoule i 2030.

Med den nuværende udbygningstakt kan produktionen komme over 60 petajoule, hvilket vil overstige både Klimarådets og klimapartnerskabet for energi og forsynings estimater for gasbehovet i 2030. Behov, der inkluderer en omstilling af den energiintensive industri til biogas.

Dermed er der rigelig grøn gas i gasnettet til at sikre, at en gasledning til Lolland-Falster vil give en reel grøn omstilling af sukkerproduktionen i området.

En nødvendig gasledning

De senere års kraftige udbygning med biogas er alene sket i områder, der har en gasinfrastruktur og dokumenterer dermed, at det er en nødvendighed for at udnytte biogaspotentialet lokalt.

Så når det fremføres, at en gasledning ikke fører til mere biogas, så er det både rigtigt og forkert. Uden en gasledning så kommer biogasproduktionen ikke, men det er selvfølgelig rigtigt, at de nødvendige økonomiske rammebetingelser i form af CO2-afgifter, tilskud eller iblandingskrav også skal være på plads.

Men hvorfor skulle de ikke blive det? Regeringens klimahandlingsplan viser, at biogas har en CO2-skyggepris på 1.200 kroner per ton CO2, mens Klimarådet vurderer, at omkostningen for at nå 70-procentsmålet er på cirka 1.500 kroner per ton CO2. Så biogas er ganske attraktiv i forhold til at nå 70-procentsmålet med en fornuftig økonomi for samfundet.

Lokal produktion med lokale ressourcer

På Lolland-Falster er situationen den, at store mængder roetoppe ligger og rådner på markerne – og i den proces udleder de CO2. Desuden er der store mængder overskudshalm til rådighed. Roetoppe, halm og husdyrgødning fra området kan levere en energiproduktion, der matcher sukkerfabrikkernes energibehov.

Der er altså tale om en betydelig lokal ressource, som kan anvendes til at producere grøn energi, samtidig med at næringsstoffer og svært omsætteligt kulstof recirkuleres til den landbrugsjord, det kommer fra.

Udfordringen er, at mens biogasproduktionen foregår jævnt hen over året, så ligger sukkerfabrikkernes produktion stille otte måneder om året, idet produktionen – og dermed hele energiforbruget – foregår i løbet af fire måneder hvert efterår.

En ny gasledning vil sikre, at biogasproduktionen på Lolland-Falster kan leveres ind på gasnettet, der er Danmarks største energilager. Derefter kan sukkerfabrikkerne trække biogassen ud igen, når produktionen kører i de fire måneder, roekampagnen varer.

Kæmpe klimalækage og tab af jobs

Nordic Sugar-koncernen har gjort det meget klart, at løsningen for dem er at investere i en omstilling til flydende naturgas, hvis der ikke kommer en gasledning – hvilket nu er tæt på at være den eneste løsning, der kan nås i forhold til EU’s krav. En løsning til el ønsker man ikke at satse på.

Risikoen for Danmark er, at Nordic Sugar i stedet vælger at lukke én eller begge fabrikker og flytte produktionen ud af landet til deres øvrige fabrikker, der nu drives med naturgas.

Begge løsninger vil være en kæmpe fiasko for den grønne omstilling og kan blive et skræmmende eksempel på en gigantisk klimalækage kombineret med tab af arbejdspladser.

Flydende gas har et markant større klimaaftryk end gas fra det danske gasnet med en kraftigt stigende andel af grøn gas. Derfor vil flydende gas også blive ramt af de annoncerede CO2-afgifter fra 2025.

Hertil kommer, at hvis sukkerproduktionen på blot én af fabrikkerne flyttes uden for Danmark, så bliver løsningen ligeledes naturgas og ikke den unikke danske løsning med en stor andel grøn gas. Dermed taber klimaet også.

Samtidig tabes arbejdspladser på såvel fabrikkerne, hos sukkerroedyrkerne og de tilknyttede virksomheder. Det skal ses i forhold til en løsning, hvor ny biogasproduktion kan bidrage med flere kvalitetsarbejdspladser i et område af Danmark, hvor jobbene ikke hænger på træerne.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden