0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Ny rørledning sælges som grøn, men gør intet andet end at hæve gasregningen for alle andre

Folketinget bør droppe investeringen i et gasrør til Lolland og Falster, skriver Martin Collignon i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter et på mange måder svært skuffende 2020, hvor vi både måtte døje med coronakrise og helt utilstrækkelig handling på det grønne område, er vi nu klar til et år, hvor alt kan nå at blive godt igen.

Behovet for akutte beslutninger om nye tiltag hober sig op på ministrenes bord, hvis de skal gøre sig nogen illusioner om at indfri Danmarks klimamål.

Men klimaminister Dan Jørgensen (S) skal oveni det også forholde sig til dårlige forslag og undgå at sætte sin underskrift på projekter, der trækker i den gale retning for klimaet.

Sådan et projekt er Grøn gas Lolland-Falster, der egentlig bare burde hedde Gas Lolland-Falster, da der, som ministeren har redegjort for, ikke er noget grønt element i projektet.

Projektet går kort fortalt ud på at forsyne sukkerfabrikkerne og en række mindre virksomheder på Lolland og Falster med naturgas ved at anlægge end over 100 km lang rørledning fra Sydsjælland til Nakskov. I projektbeskrivelsen fremhæves det, at røret vil føre til mere biogas, men da udbygningen af biogas er statsstøttet, vil nye anlæg på Lolland betyde færre anlæg i resten af landet og dermed er man klimamæssigt lige vidt.

Andre gaskunder betaler

Derfor handler projektet grundlæggende om at forsyne sukkerfabrikkerne med fossil naturgas og det med en tarif, der langt fra kan betale for røret. Altså en rabat til en af Danmarks største CO2-udledere på bekostning af de øvrige gaskunder, der vil få dyrere gas. Og på bekostning af Danmarks rolle som grønt foregangsland, da alternativet til gasrøret er at vise verden, hvordan man producerer sukker med grøn strøm og intelligent udnytter vindkraft lokalt.

Hvis røret etableres, skal underskuddet dækkes af gaskunderne i resten af Danmark. Da husstandskunderne må forventes at koble sig fra i stor stil de kommende 10 år, er der kun erhvervskunderne tilbage til at betale regningen.

Dyrere for Aalborg Portland

Det betyder, at Dansk Industris medlemmer vil hænge på regningen.

Det gælder for eksempel Aalborg Portland, der, hvis de omstiller fra petrokoks til gas, vil få en ekstra regning på grund af røret, som umiddelbart ville være cirka seks millioner kroner per år i dag og formentlig større, når gasforbruget falder, og der bliver færre til at dele regningen.

At Dansk Industri bakker helhjertet op om et så dårligt projekt, der i høj grad skal finansieres af deres egne medlemmer, må skyldes, at de satser på, at staten på sigt går ind og dækker tabet af hensyn til danske produktionsarbejdspladser. Det vil til gengæld gøre hele Danmark fattigere.

Kreativ beregning

At de statsejede gasselskaber Energinet og Evida har forsøgt at greenwashe projektet og regne kreativt ved at opfatte samfundsøkonomi som Lolland og Falster, og dermed få ekstra biogas ud af projektet og derved trylle 350 millioner kroner samfundsøkonomisk gevinst op af hatten, er i sig selv en skandale.

Værre er, at de uden konsekvenser bare har kunnet slå kritikken hen ved at sige, at de har valgt en anden tilgang, hvor de ser på, hvad infrastrukturen kan give anledning til i lokalområdet og ikke, hvad der sker i hele landet. Altså en selvdefineret samfundsøkonomi, der ikke gælder hele Danmark, men kun Lolland og Falster.

Når man regner rigtigt, får man, at en investering på 925 millioner kroner resulterer i et underskud på 699 millioner kroner. Man må lede længe efter en dårligere investering, hvor mere end tre ud af fire kroner går tabt.

Overskud af elektricitet

Mens Energinet godt kan finde ud af at tilbyde fossil gas med rabat, er man til gengæld helt ude af stand til at levere grøn strøm til sukkerfabrikkerne med rabat, på trods af at Lolland og Falster er ved at svømme over i grøn strøm, som Energinet vil investere massivt i at få flyttet nordpå til Sjælland. Der gives ingen incitamenter til at bruge strømmen lokalt på trods af, at det vil være langt mere fornuftigt.

Sukkerfabrikkerne skal omstille i løbet af de næste år, da EU’s miljøregler ikke tillader, at de fortsat fyrer med kul og olie. Derfor skal de skifte energiforsyning til gas eller el.

Dropper man røret og vælger en langsigtet elbaseret løsning fra start, leverer sukkerfabrikkerne et bidrag til et mere ambitiøst 2025-mål, og at regeringens forkætrede hockeystav kan blive rettet en anelse ud. Derudover vil det bidrage til, at 2030-målet nås mere omkostningseffektivt.

Manglende politiske udmeldinger om fremtidige CO2-afgifter gør dog, at sukkerfabrikkernes ikke kan se fidusen i at vælge de grønne løsninger. Skulle de ende med at se lyset og skifte over, har fabrikkerne i øvrigt ikke forpligtet sig til noget som helst og kan derfor stoppe med at aftage gas fra den ene dag til den anden, hvilket vil være positivt for den grønne omstilling, men gøre økonomien i gasrøret endnu mere håbløs. Tilskyndelsen hertil er dog mindre, hvis de først kan få fossil gas med rabat.

Tavshed fra pressen

Dansk Energi, der sjældent forspilder en lejlighed til at tale om elektrificeringens lyksaligheder har været tavse som graven i denne sag, hvilket formentlig skyldes, at deres største medlem Andel er en af drivkrafterne bag gasprojektet. De mangler dog at svare på, hvor man vil finde de 1,5 millioner ton CO2-reduktioner som anvist af det Klimapartnerskab, de stod i spidsen for, hvis ikke sukkerfabrikkerne skal elektrificeres.

Den fjerde statsmagt og de grønne organisationer har også været stort set tavse i denne sag med undtagelse af journalist Sanne Wittrup fra fagbladet Ingeniøren, der har afdækket hvordan Energinet (yderligere skandaløst) helt har udeladt at nævne, at et statsstøttet forskningsprojekt har konkluderet, at i hvert fald sukkerfabrikken i Nykøbing Sjælland kan elektrificeres uden større problemer og med fornuftig økonomi.

Danmark og EU skal være klimaneutralt senest i 2050. Det indebærer, at den begrænsede mængde grønne gas skal bruges fornuftigt, hvilket ikke inkluderer at koge vand ud af sukker. Den opgave kan el løse langt mere effektivt. Som ministeren skriver, er der »ikke kendskab til en fuldt ud elektrificeret sukkerproduktion noget sted i verden«, men det giver os jo netop muligheden for at være det grønne foregangsland, som Dan Jørgensen går og praler med ud i den store verden.

Det er symptomatisk for regeringen, at man gerne vil være foregangsland på det, der er luftigt og ude i fremtiden som energiøer og PtX, men ikke på konkrete grønne løsninger på den korte bane.

Hvis politikerne afskriver elektrificering og siger god for røret, låser vi os fast på en udledning på godt 100.000 ton CO2 i 2025 og 2030, hvilket svarer til 50.000 benzinbilers udledning og cirka 0,5 procent af det, vi samlet må udlede. Samtidig beviser vi igen for vores omverden, at vi fortsat kun er et grønt foregangsland i ord og ikke i handling.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden