0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Better Energy og DTU-professor: Her er to vindergreb til at få gang i en radikal elektrificering

Udbygning af elnettet på forkant og et sundt marked for VE-certifikater kan give den nødvendige elektrificering, skriver Rasmus Lildholdt Kjær, adm. direktør i Better Energy, og Jacob Østergaard, professor og centerleder ved DTU, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I dag er det årets korteste dag. 17 timer af vores dag er indhyllet i vintermørke, men herfra bliver det kun lysere.

Det er dog ikke kun årstiden, der er skyld i de mørke dage. I takt med, at det er blevet 1,5 grader varmere i vintermånederne de seneste 30 år, er sandsynligheden for sne faldet. I slutningen af 1900-tallet havde vi godt 26 dage med snedække i løbet af en vinter. Det tal er faldet til fem dage de seneste fem år.

Et barn, der fødes i dag, vil næppe opleve en hvid jul i Danmark. Og årsagen er velkendt.

Alligevel er der grund til at være håbefuld. Efter årtier, hvor den grønne omstilling er blevet hjulpet på vej af statsstøtte, er grønne teknologier nu ved at være konkurrencedygtige. Hvert år bliver solceller, vindmøller og batterier billigere og mere effektive, og mange steder er sol og vind i dag billigere end de fossile alternativer.

Fra venstre: Rasmus Lildholdt Kjær og Jacob Østergaard.

De første danske solcelleparker, der er opstillet uden offentlige tilskud, findes allerede, og inden udgangen af dette årti, vil vi med al sandsynlighed også se de første statsstøttefrie vindmølleparker.

En klog omstilling

Selvom grønne teknologier hele tiden bliver billigere, er vi stadig langt fra mål. I Paris for fem år siden gav verdens stats- og regeringsledere hinanden håndslag på at undgå temperaturstigninger på mere end to grader, og allerhelst holde stigningen under 1,5 grad, sammenlignet med 1880-niveau. Alligevel har vi kurs mod mere end tre grader ved udgangen af dette århundrede. Vi er ikke i nærheden af at nå vores målsætninger.

Vi gør heller ikke nok herhjemme. Tal fra Klima- og Energiministeriet viser, at hvis Danmark skal give sit ligelige bidrag til målsætningen om at bremse den globale opvarmning ved 1,5 grader, kan vi fortsætte med de aktuelle CO2-udledninger til og med 2024. Herefter er det danske CO2-budget for resten af århundredet lige så opbrugt som den unge generations tålmodighed.

Grøn omstilling går på to ben

Allerede i Klimarådets første rapport fra 2015 lå den overordnede anbefaling klar: Det kræver en markant udbygning af vedvarende energikilder og en omfattende elektrificering af samfundet, hvis vi skal nå vores klimamål.

Ifølge EU-Kommissionen kræver det, at godt halvdelen af vores økonomi elektrificeres frem mod 2050. Til sammenligning udgør vores elforbrug i dag cirka 12 procent af det danske energiforbrug. Vi står med andre ord foran en enorm opgave. Varmepumper skal erstatte oliefyr, elbiler skal fortrænge dieselbiler, og vi skal have langt mere decentral vedvarende energiproduktion.

Fælles for alt dette er et stærkt elnet, hvilket burde afspejle sig i den nuværende prioritering på energiområdet. Vi bør allerede nu prioritere at udbygge og forstærke det eksisterende elnet, som er og bliver rygraden i den grønne omstilling.

I takt med udbygningen, skal vores fremtidige elnet være intelligent og sammenkoblet med andre energisektorer, så vi kan udnytte nettet optimalt og bruge strømmen, når vinden suser i Vesterhavets havvindmøller og solen skinner fra en skyfri himmel.

Solcelleparker ligger i dag som små energiøer ude i det danske land, og nye datacentre kommer til at øge elforbruget. I takt med at elproduktion og elforbrug stiger, er det afgørende, at elnettet er klar til de store energimænger.

National handlingsplan for elnettet

Det statslige netselskab Energinet har tidligere advaret om fremtidsudsigterne. Energinet vurderer, at det typisk tager et til to år at opstille en solcellepark. Derefter kan det tage to til fem år at tilslutte anlægget til elnettet og yderligere helt op til fem år, hvis elnettet skal forstærkes eller udbygges. Det bør vi som samfund kunne gøre bedre.

Vi ved, at elnetselskaberne skal investere 29 milliarder kroner frem mod 2030 alene for at vedligeholde det aktuelle elnet. Hertil kommer det stigende behov fra elektrificering af transport, varme og industri.

Men i stedet for at udbygningen sker i bølger og på bagkant, så bør netselskaberne kunne investere på forkant med udviklingen, når man alligevel står med gravearbejdet ude i landet. Det sker ikke i tilstrækkelig grad i dag.

I 2010 anbefalede VK-regeringens Klimakommission »en udbygning og udvikling af hele elnettet«. Den anbefaling er kun blevet vigtigere med tiden.

Slip markedskræfterne løs

I det kommende år skal det nye VE-direktiv implementeres i dansk lov. Det udgør en unik chance for at skabe rammerne for en øget privat efterspørgsel efter grøn energi og sørge for, at vi får mere grøn energiproduktion, end hvad staten er villig til at betale for.

Når virksomheder i dag køber grøn strøm, køber de såkaldte oprindelsesgarantier. Det er et certifikat, der garanterer den grønne strømproduktions oprindelse. En oprindelsesgaranti er dog ikke bare en oprindelsesgaranti.

Hvis man køber en statsstøttet oprindelsesgaranti, som jo netop har modtaget støtte for sin produktion, så har det ingen reel klimaeffekt. Det har til gengæld oprindelsesgarantier fra VE-anlæg, der er opført uden statsstøtte og på grund af efterspørgslen efter ny grøn elproduktion.

Det er nok de færreste, der kender forskellen, og den kan da også virke lidt teknisk. Men den er altafgørende for, at vi lykkes med den grønne omstilling de næste 10 år.

Situationen er i dag, at statsstøttede oprindelsesgarantier oversvømmer markedet og presser priserne kunstigt ned, og det hæmmer private investeringer i den grønne omstilling. Af samme årsag har Dansk Energi tidligere advaret mod det »truende priskollaps på VE-certifikatmarked«.

Som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forklarer i et notat til Folketinget, så lægger det kommende VE-direktiv op til en modernisering af reglerne på området. »Oprindelsesgarantier skal efter forslaget ikke længere kunne udstedes til producenten, hvis energiproduktion samtidig modtager støtte,« påpeger notatet.

Vi håber, at Folketingets partier retter op på markedet for oprindelsesgarantier og sikrer, at staten får oprindelsesgarantierne for den elproduktion, som staten betaler for. Kun på den måde kan vi sikre, at en større del af den grønne omstilling bliver drevet af efterspørgslen fra private virksomheder og forbrugere.

Skriften på væggen

Vi befinder os på mange områder i den sidste investeringscyklus. Inden for de næste 20-25 år skal vi blive fossilfrie, hvilket betyder, at alle større investeringsbeslutninger også skal underbygge kursen mod et fossilfrit samfund.

Skal vi nå Parisaftalens målsætninger, er det ikke nok at spørge, om vi gør noget. Det afgørende spørgsmål er, om vi gør nok. Vi bør udvise rettidig omhu og sikre bedre rammer for elektrificeringen.

Vi opfordrer derfor til en national handlingsplan for et fremtidssikret elnet.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden