0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mike Segar/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Segar/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Tankeeksperiment: Klimaet og dansk erhvervsliv ville være blandt de store tabere, hvis valget i USA var endt anderledes

Optællingen af valgmandsstemmer i USA er afsluttet. Joe Biden er vinderen, men optællingen er også en anledning til at tænke over, hvad der var hændt, hvis Donald Trump havde vundet. Det havde givet en markant anderledes fremtid, skriver John Nordbo, senior-klimarådgiver i CARE Danmark.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

43 dage er gået siden valget i USA.

Det kan virke som lang tid siden, og vores opfattelse af tiden i forbindelse med det valg er nok også ekstra pløret, når den ene kandidat nægter at anerkende udfaldet. Natten til tirsdag dansk tid stod valgresultatet dog endnu mere klart. En optælling af valgmandsstemmer viste, at 302 valgmænd går til Joe Biden mod Donald Trumps 232.

Men fordi går så lang tid imellem selve valget og indsættelsen af den nye præsident, glemmer mange af os nok også, at med valget i klodens største økonomi stod vi overfor to vidt forskellige udfald for klimaet.

I den anledning og set i lyset af optællingen har Klimamonitor derfor fundet to taler frem. Begge er skrevet af John Nordbo, senior-klimarådgiver i CARE Danmark dagen før de sidste stemmer blev afgivet i de amerikanske valgbokse. En tale i tilfældet at Biden vandt. Den anden hvis Trump vandt.

Vi bringer her den anden tale – talen for Trumps sejr – fordi valgmændenes optælling er en god anledning til at perspektivere og komme i hu, hvad konsekvenserne ville have været, hvis stemmerne var faldet ud til fordel for den republikanske præsidentkandidat.

Genvalget af Donald Trump er årets absolut dårligste klimanyhed

Af John Nordbo, senior klimarådgiver CARE Danmark

Både hjemme i USA og internationalt står Trump på bremsen, når det gælder klimaindsatsen. Genvalget af Trump er derfor dårligt nyt for kampen mod global opvarmning, men også for de mange danske virksomheder, som producerer løsninger på klimaproblemet.

Markederne for vindmøller og energibesparende udstyr vil ganske vist fortsat vokse, men ikke så hurtigt, som hvis det var lykkedes at komme af med Trump.

I de første fire år med Trump er en hel del af de klimatiltag, som Barack Obama havde gennemført, blevet rullet tilbage. Trump har annulleret regulering af kraftværkernes CO2-udslip. Han har åbnet for olieboringer i naturområder i Alaska, og han har slækket på krav om, hvor langt bilerne skulle køre på literen.

Faktisk har han slækket på klimaregler i mere end 100 tilfælde, og han har været med til at give skattelettelser til olieindustrien.

I den sidste duel med Joe Biden udtalte Trump, at han er kritisk over for vindmøller, fordi de slår alle fuglene ihjel. Med andre ord er der ingen tegn på, at Trump vil ændre kurs og begynde at tage klimaproblemet alvorligt. Tværtimod må vi forvente mere sort snak og nye initiativer, der går stik imod en ambitiøs grøn omstilling.

Pressefoto.
Foto: Pressefoto.

John Nordbo, seniorklimarådgiver

Det lykkedes heldigvis Demokraterne at bevare flertallet i Repræsentanternes Hus, så der vil stadig være en grænse for, hvor langt Trump kan gå. Samtidig har præsidentvalget vist, at klimaet for mange af de unge har været det vigtigste emne ved præsidentvalget, og vi kan kun håbe på, at de fortsat vil kæmpe imod Trumps anti-klimapolitik.

Der vil stadig blive investeret i vedvarende energi

Genvalget af Trump kommer ikke til at ændre på, at staterne på USA’s øst- og vestkyst, hvor Demokraterne står stærkt, fortsat vil skrue op for klimaindsatsen – selvom Trump vil forsøge at spænde ben for dem. Californien har i mange år haft skrappere krav til, hvor langt bilerne skal køre på literen, og de krav forsøger Trump at få ophævet gennem sagsanlæg.

I store dele af USA er vedvarende energi den billigste energikilde, så der vil fortsat blive investeret meget i vindkraft – også i traditionelt republikanske stater som Texas og i Midtvesten.

Trump har ikke en chance for at genoplive kulindustrien, som han jo ellers gik til valg på sidst. Markedskræfterne trækker ganske enkelt i en anden retning, og vi vil også i de kommende år se kulkraftværker blive lukket.

Nogle af USA’s IT-giganter og andre dele af det amerikanske erhvervsliv tager også den globale opvarmning alvorligt. Men Trump får støtte fra hele oliebranchen og store dele af bilindustrien, flyselskaberne og den finansielle sektor.

I dag forlader USA Paris-aftalen

Trump har meldt USA ud af Parisaftalen, og udmeldelsen træder i kraft i dag. Hvis Biden var blevet valgt som præsident, så var udmeldelsen blevet en parentes i historien. Biden havde lovet, at en af hans allerførste gerninger som præsident ville blive at føre USA ind i Parisaftalen igen.

Men sådan gik det altså ikke. Trump holder USA ude af det internationale klimasamarbejde i de næste fire år. Ingen andre lande har hidtil givet udtryk for, at de vil følge USA ud af Parisaftalen, men det er klart, at med USA ude, så bliver det sværere at lægge pres på lande som Rusland, Brasilien, Saudi-Arabien og Australien – Alle sammen lande, som har regeringer ved magten, der mildt sagt er fodslæbende på klimaområdet.

Der har ellers i de seneste års tid været et vist momentum i retning af højere klimaambitioner. EU vil være klimaneutralt i 2050. Den nye japanske premierminister har meldt samme ambition ud, mens den mægtige kinesiske præsident har sagt, at Kina skal være klimaneutralt i 2060.

Der er altså globalt et pres i en anden retning end Trumps, men det bliver afgørende, at EU prioriterer at opbygge en alliance med store lande som Kina og Indien. For at det kan ske, må EU vise, at man selv tager Parisaftalen alvorligt.

En af de ting, som helst skal på plads allerede i næste måned, vil være at hæve EU’s mål for 2030. Det nuværende mål om 40 % reduktion er, set i lyset af forpligtelsen i Parisaftalen, helt utilstrækkeligt til at stræbe efter at holde den globale temperaturstigning nede på 1,5 grader.

Danmark må vise vej

I en situation, hvor verdens eneste supermagt og næststørste udleder af drivhusgasser ikke bidrager til en grøn omstilling, bliver der endnu mere brug for, at Danmark fremstår som det gode eksempel til efterfølgelse. Det er nu vigtigere end nogensinde, at regeringen fremlægger en klar plan for, hvordan vi får reduceret vores udslip med 70 procent i 2030. Det vil inspirere de kræfter i andre lande, der kæmper for klimaet, herunder progressive stater i USA.

Der er desværre en risiko for, at vi i stedet kommer til at ligne et land, der fumler i det og ikke kan finde ud af for alvor at sætte ind. I sidste uge sendte Klimarådet en kraftig advarsel til regeringen om, at vi endnu ikke har en overbevisende klimaplan. Ligeledes har grønne NGO’er og eksperter kritiseret regeringens klimaprogram for at være alt for uambitiøs.

Regeringen må i arbejdstøjet. Ambitionerne skal op, hvis CO2-udledningen skal ned. Det kræver ikke mindst et ambitiøst delmål for 2025, ambitiøse klimaplaner på landbrugs- og transportområdet samt en grøn skattereform, der genindfører princippet om, at forureneren betaler i bred forstand.

Gør regeringen ikke det, kan det blive svært at komme i mål med klimalovens mål om 70 procent reduktion i 2030 – og sker det, vil det kun hjælpe Trump og alle andre, som ikke tager klimaproblemet alvorligt.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden