0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Copenhagen Cartel
PR-foto: Copenhagen Cartel
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Iværksætter: Det er dumt at lokke rabatryttere til på Black Friday – bæredygtighed skaffer loyale kunder

Det kan virke kontraintuitivt at donere kunders Black Friday-rabat til en miljøorganisation. Men du bør gøre det. Det er godt for klimaet og endnu bedre for din forretning, skriver Katrine Lee Larsen, stifter af Copenhagen Cartel, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jeg mener ikke, det er en analytisk stramning at påstå, at vores skønne, lille land er verdensmester i at købe ting, vi ikke har brug for. Og kan de købes billigt, er det kun endnu bedre.

Danskerne ligger i toppen af statistikkerne for forbrug og skrald helt generelt, og ifølge Global E-commerce Ranking stiger Danmarks forbrug med ekstra 300 procent fra oktober til december. Det er den fjerdehøjeste stigning i verden. Og det er bare online.

Det skyldes ikke mindst Black Friday, som med tiden har udviklet sig til Black Week, og kun vokser sig større herhjemme hvert år.

Jeg forstår godt glæden ved at gøre en god handel – jeg er trods alt fra Herning. Jeg kan også sagtens se ideen i at købe en vare, du virkelig har brug for, til nedsat pris. Problemet er, at handelsdage som Black Friday bidrager til hyperforbrug af varer, vi reelt ikke har brug for, og vores klima betaler prisen.

For at sætte tingene lidt i perspektiv; I år faldt den internationale Earth Overshoot Day 22. august. For Danmark faldt den dato allerede 28. marts. Det betyder, at hvis alle lande levede som Danmark, ville vi siden foråret have brugt flere ressourcer end Jorden kan nå at genskabe på et år.

Fortsætter vi ned ad den her vej, vil vi snart nedslide og sabotere naturen i en sådan grad, at der ikke engang vil være nok ressourcer til at imødekomme vores mest basale behov. Vi saver grenen over, vi selv sidder på. Det giver ikke mening. Men hvad skal vi gøre?

Louise Lerche-Gredal, direktør i den danske miljøorganisation Plastic Change, har sagt:

»Vi står overfor enorme globale miljø- og klimaproblemer, og vores nuværende lineære produktionsmodel gør kun problemet værre. Skal vi løse plastikproblemet i vores natur, må vi stoppe det ved kilden. Den kilde er produktion og forbrug.«

Der er ingen tvivl om, at markeds- og produktionsapparatet skal ændres fundamentalt, men jeg ved også godt, at det ikke vil ske i et snuptag. Til gengæld kan forbruget tackles med det samme, og der skal virksomheder tage ansvar og minde kunderne om at forbruge med omtanke.

Bæredygtighed er godt for forretningen

Ironien i at være i en branche, der lever af at sælge ting, og samtidig opfordre kunderne til ikke at købe mere ,end de har brug for, er ikke gået over mit hoved. Men ikke alene er omtanke for naturen bydende nødvendigt for klimaet, det er også rigtig godt for din forretning.

Kunderne vil nemlig gerne tage gode valg – og de vil helst have hjælp fra butikker, brands og virksomheder til at gøre det så nemt som muligt.

En undersøgelse fra Nielsen viser, at 81 procent af verdens forbrugere – på tværs af alder – mener, at virksomheder skal hjælpe i kampen mod klimaproblemerne. De yngre generationer foretrækker især, at deres penge påvirker mere end bare indkøbskurven, og vil helst bidrage til gode sager gennem forbrug. De lægger deres penge i virksomheder, der støtter deres værdier.

Mine egne erfaringer bekræfter kun udviklingen.

Min virksomhed, Copenhagen Cartel, sælger badetøj, og snart sportstøj, skabt af plastik og gamle fiskenet, der samles op fra havet og genanvendes til højkvalitetsnylon, der er skabt til at være langtidsholdbart. Vores partnere har ordentlige arbejdsforhold, og alt i vores kæde fra hygiejneklistermærker til forsendelsesposer er skabt af genanvendelige materialer. Derudover samarbejder vi med andre bæredygtige virksomheder og støtter natur- og miljøorganisationer gennem donationer.

Mange andre forhandlere sælger markant billigere badetøj end os. Men vores kunder forstår, at når de handler hos os giver de også penge til en sag, der er meget større. Det skaber loyalitet og fælleskab.

Når du står ved dine værdier, øger du din troværdighed. Når du bidrager til sager, der står dit hjerte nær bliver din virksomheds fortælling større. Stoltheden og arbejdsglæden styrkes blandt dine medarbejdere, og dine kunder bliver loyale, fordi jeres fælles værdier styrker relationen.

Og findes der en bedre dag at tage større social ansvarlighed som virksomhed end Black Friday? Brug dagen på at opfordre dine kunder til at handle med omtanke, del viden om klimaproblemerne og guide kunderne til sager de kan støtte i stedet for at shoppe. Sæt prisen op på dine varer, og doner dagens ekstra indtjening til et godt formål. Du kan også beholde priserne som de er og give en procentdel af indtjeningen til et miljøformål.

Uanset hvilken vej du vælger, så tør jeg godt garantere, at det kommer tilbage til dig på den gode måde tifold, for rabatfester giver ikke trofaste kunder. Det giver rabatryttere, der konstant er på jagt efter det næste tilbud.

Donerer du dine Black Friday-tilbud til en miljøorganisation slår du i sidste ende to fluer med et smæk; Du gør verden til et bedre sted, og du styrker din forretning.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden