0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Institutleder: Forskning i animalsk fødevareproduktion har fortsat brug for støtte – ikke mindst for klimaets skyld

Peter Birch Sørensen argumenterede 14. november for, at offentlige støttemidler bør gå til plantebaserede fødevarer. Institutleder Klaus Lønne Ingvartsen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, er uenig, skriver han i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ifølge Peter Birch Sørensen (PBS) bør offentlige forskningskroner – for miljøets og klimaets skyld – gå til forskning i plantebaserede fødevarer og ikke de animalske (Politiken den 15. november).

Jeg er enig med PBS i, at der er et stort behov for grøn omstilling i landbruget, og at fødevareproduktionen skal kunne gennemføres med langt mindre belastning af klima og miljø.

Spørgsmålet er dog, om det er denne effekt, man får ved at fjerne forskningen på området? Man skal nemlig huske at klimaproblemet skal ses og løses i et globalt perspektiv.

Når man ser på den danske produktion af kød og mælk, så er klimabelastningen per produceret enhed ofte langt mindre end i andre lande. Den position er opnået netop fordi, at der forskes i mulighederne for forbedre husdyrproduktionens klima- og miljøaftryk. Og lige nu er alle sejl i den danske forskningsverden sat for at reducere klimabelastningen yderligere.

Husdyrproduktionens samlede klima- og miljøaftryk afhænger af mange forskellige parametre, som gensidigt påvirker hinanden. Det er for eksempel dyrenes genetiske og avlsmæssige egenskaber, foderets sammensætning og kvalitet, dyrenes ernæring, sundhed og velfærd, staldindretning og gødningshåndtering og ikke mindst af mulighederne for hurtigt at anvende ny viden.

Alternativ til soja

I sit indlæg nævner PBS importen af soja (proteinfoder til grise og fjerkræ) som et stort problem. Soja produceres blandt andet i Sydamerika, hvor produktionen forårsager rydning af regnskov og et stort forbrug af pesticider.

I 2013 gik forskere ved Aarhus Universitet derfor i gang med at undersøge mulighederne for via bioraffinering at udvinde protein af græs og kløver til erstatning for importeret soja.

Dyrkning af flerårige grønne biomasseafgrøder i stedet for korn reducerer både anvendelsen af pesticider, udvaskningen af kvælstof og landbrugets klimapåvirkning i det hele taget. Samtidig vil der til en vis grad være mulighed for at øge biodiversiteten på markerne via dyrkning af urter sammen med kløveren.

Forskningen har vist, at der kan opnås god kvalitet af det ’grønne protein’, som gør at sojaprotein kan erstattes i husdyrproduktionen. Det har skabt grundlag for etableringen af det første kommercielle anlæg på Avsumgård i Vestjylland. Anlægget blev indviet af fødevareministeren tidligere på året, og flere anlæg er planlagte i 2021.

Eksport af knowhow

Ét kendetegn ved den danske fødevareproduktion – ikke mindst animalsk produktion - er samarbejdet mellem myndigheder, forskning og praksis. Via universiteternes myndighedsbetjening er der konstant forskningsmæssigt fokus på de samfundsmæssige interesser ved fødevareproduktionen. Via den faglige rådgivning og virksomhedernes teknologiske innovation bliver ny forskningsbaseret viden hurtigt implementeret og anvendt i praksis.

Et andet kendetegn ved den danske agrosektor er den store eksport af teknologi og knowhow.

På mange områder fungerer dansk landbrug som et laboratorium for udvikling af best practise. Det gælder også på klimaområdet, og det gælder ikke mindst i relation til husdyrproduktionen, og hvis vi kender vores besøgelsestid, så er der store muligheder for eksport af dansk klimateknologi, der kan bidrage til reduceret klimabelastning globalt.

Efterspørgslen på animalske produkter har i de senere år været stærkt stigende, og det samme har produktionen.

Ved at reducere den danske forskning i den animalske fødevarekæde, så vil dansk husdyr- og fødevareproduktion miste sin konkurrencekraft; både økonomisk og klimamæssigt. Eller med andre ord, hvis den danske forskning i animalsk fødevareproduktion udfases, så vil fødevareproduktionen på sigt flytte til udlandet og klimabelastningen fra den globale husdyrproduktion stige.

Sammen med de øvrige danske universiteter har Aarhus Universitet derfor taget initiativ til et nationalt center, som skal forske målrettet i landbrugets grønne omstilling. Centrets mål er:

  1. Reducere landbrugets udledning af klimagasser med 70 procent
  2. Omlægning af betydelige lavbundsarealer med videre til natur og høj biodiversitet
  3. Øget produktivitet og værdi af landbrugsproduktionen

Centret har således nogle af de samme mål, som PBS nævner, blandt andet at landbrugsproduktionen i fremtiden skal fylde mindre, både klima- og arealmæssigt. Men med en stigende verdensbefolkning er der behov for at producere flere fødevarer på et mindre areal og med mindre klima- og miljøbelastning, hvorfor der er behov for en øget produktivitet.

Der er ikke tvivl om, at vi i fremtiden bør spise flere plantebaserede fødevarer og reducere indtaget af animalske fødevarer i de vestlige samfund. Kød, æg og mejeriprodukter vil dog fortsat udgøre en vigtig del af de fleste menneskers ernæring, og et stigende antal undersøgelser peger på, at det er muligt både at spise animalske produkter og leve klimavenligt.

Opgaven er derfor at sikre at husdyrproduktion foregår så miljø- og klimavenligt samt dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt som muligt. Ud over de rent tekniske tiltag, så handler det blandt andet om at designe produktionssystemer, som udnytter dyrenes evne til at omsætte biprodukter og planteprodukter, som vi ikke selv kan spise.

Dansk forskning har en vigtig og global mission. Det vil være nemt at reducere den danske forskning i den animalske fødevareproduktion og dermed den danske fødevaresektor. Men det vil reelt øge den globale klimabelastning.

I Danmark har vi unikke muligheder at frembringe og implementere ny viden om klimaudledninger i den animalske produktion, og den viden vil være et vigtigt dansk bidrag til at reducere klimaudledningerne på globalt plan.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden