Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDirekte adspurgt er op til 95 procent af os villige til at ændre klimaadfærd, hvis vi selv kan bestemme tempo og metode.
Vi vil gerne vise, at vi er klimabevidste, men vil samtidig ikke ofre for meget.
Vi er parate, men vælger alligevel ikke det klimavenlige alternativ i situationen. Måske fordi vi ikke bliver mindet om det, eller fordi tingene ikke er indrettet på en måde, hvor vi let og diskret ledes til et klimavenligt valg. Måske fordi lovgivere, myndigheder og institutioner ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på at grøn omstilling skal følges af grøn indstilling.
Vi skal så at sige have hjernen med for at få hjertet med.
En hjernevenlig tilgang til klimaet
Menneskehjernen er både doven, social og nysgerrig. Den vil grundlæggende spare på energien, men også gerne underholdes og udfordres.
Hvis det med klimaet skal rykke, må det være let. Hvis ikke let, så sjovt. Hvis hverken let eller sjovt, så givende. Gerne alle tre.
Hvis ingen af dem, så glem det! Det skal med andre ord være hjernevenligt.
Det lette handler om design af omgivelser og oplevelser, der kan påvirke adfærden i den ønskede retning uden for store afsavn eller bidrag.
Det sjove kommer, når klimaindsatsen udføres fantasifuldt og legende i små og store fællesskaber. Det bliver givende, når vi kan se, at det nytter noget.
Når negative holdninger bliver til positive bidrag, dårlig samvittighed forvandles til gode resultater, og en tung byrde bliver løftet i fællesskab.
Gør det let: den røde tråd som en grøn linje
Klimaindsats og økologi har længe være forbundet med den grønne farve. Det skal bare gøres endnu mere synligt og aktiverende.
Den grønne linje skal vise vejen – helt bogstaveligt.
Følg den grønne linje, og du vil blive hjulpet til at træffe det mest bæredygtige valg i situationen – under indkøb, i valg af transportmiddel, ved forbrug af materialer, ved planlægning og så videre. Som de grønne fodtrin på fortovet i København, der førte til 46 procents reduktion af skrald på gaderne.
Den grønne linje starter tidligt og slutter sent. Børn i skolen lærer om klima og bæredygtighed til det sidder fast og bliver let – som at børste tænder. Rim og remser, lege og lektier – det hele summer af grøn natur og klimavenlighed.
De unge på gymnasiet skal være energibevidste klimatosser. Det vigtigste fag på skemaet er klimakundskab med fokus på grøn omstilling og bæredygtig praksis. For de studerende skal det være let at skrive opgaver med en klimavinkel. På arbejdspladser skal klimavenlig adfærd være standard.
For at få hjernen med, skal være let at være grøn – og svært at lade være.
Gør det sjovt: skal vi lege klima?
Selv om vi tager det alvorligt, kan vi godt lege med klimaet. For med legen kommer de gode tanker og ideer.
Derfor skal børnene tidligt lære, hvordan det hele hænger sammen. De skal ud i naturen, røre ved den og være i den.
De skal lege sig til cirkulær forståelse og bæredygtige beslutninger. Som når mere end 25.000 børn hvert år er forbi Skraldelev på Vestforbrændingen for at lære om affald og sortering.
Er man først blevet klimaglad, er det nemmere også at blive klimaklog. Så kommer alle spørgsmålene dumpende og med dem behovet for ærlige og kærlige svar.
Den smeltende isflage med isbjørnen er blevet synbolet på den brændende platform, vi befinder os på. Den kan være en anledning til sammen at få undersøgt og forstået, hvad der ligger bag dette rædselsbillede og vende det til noget positivt. Hvis børnene og vi selv forstår, hvad der sker, bliver det nemmere at skabe de sammenhænge og sammenhold, der kan gøre en forskel.
Gør det givende: hvilken klimakurve knækker du?
Under coronakrisen lærte vi at knække kurver. Om udviklingen får det ene eller andet forløb afhænger af vores adfærd. Den samme tankegang kan bruges på klimaområdet.
Der er mange kurver, der kan knækkes. Vi skal blot hver især finde ud af, hvilke der er de vigtigste og rigtigste for os. Sådan er mennesker; er det tæt nok på os, kan vi gøre en forskel, og kan vi se meningen – så er vi klar til at yde.
Hvad for eksempel med dit bidrag til CO2 -reduktion i forbindelse med madindkøb? Handler du hos Coop, kan du downloade en app og følge med.
Ligeledes kan du i flere netbutikker købe klimakompensation, når du vælger transport af dine varer. Eller hvad med turen til stranden eller i skoven? Medbringer du en pose til at samle ting op, som ikke burde ende i naturen?
Indsatsen bærer lønnen i sig selv.
Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar