0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Energistyrelsens direktør: Vi har gjort os værdifulde erfaringer siden 1990 – nu skal de deles med klodens store udledere

De danske erfaringer med indføre vedvarende energi i energisektoren skal udbredes, skriver Kristoffer Böttzauw, direktør for Energistyrelsen, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvordan er er det lykkes jer, at få så meget vindenergi ind i jeres energisystem og stikkontakter? Det spørgsmål får jeg ofte fra myndigheder i de lande, som Danmark har grønne partnerskabsaftaler med.

For det er som bekendt ikke nok at sætte sig ambitiøse grønne mål. Målene skal blive til handling – og på en måde, der også giver stabil og billig strøm i stikkontakten.

I Energistyrelsen forsøger vi, gennem blandt andet integration af vindenergi i energisystemet, at vejlede 16 lande på globalt plan. Tilsammen står disse lande for over 60 procent af den samlede globale CO2-udledning, mens vi i Danmark kun udleder 0,1 procent.

Fælles for disse samarbejder er blandt andet, at landene har sat sig ambitiøse klimamål, som vi kan være med til at realisere – eller måske endda kan gøre endnu mere ambitiøse – ved at dele ud af vores erfaringer.

Danske erfaringer inden for langsigtet energiplanlægning, integration af vedvarende energi og energieffektiviseringer er nemlig i høj kurs ude i verden.

Mange landes energisystemer er ofte bygget op efter en gammeldags silo-tankegang, hvor der er én myndighed, som har ansvaret for varme, én for elektricitet og så videre. Dermed opnår de ikke de synergieffekter, som vi har herhjemme, hvor vi har sammentænkt løsninger, så vi for eksempel kan udnytte spildvarme eller skrue ned for kraftværker og op for vind.

Udvikling siden 1990

Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag, og den danske omstilling til mere grøn energi har været flere årtier undervejs.

Den tog for alvor fart i 1990 med omlægning væk fra kul og med øget fokus på naturgaskraftvarme, energibesparelser og vind. Vindkraft var i starten relativt dyr, men en massiv politisk og teknologisk satsning og professionalisering af industrien har betydet, at vindkraft i dag er blevet konkurrencedygtig med kul.

I starten af 00’erne blev det danske elmarked liberaliseret, hvilket har været med til at forbedre muligheden for at afsætte vindmøllestrøm og udnytte forskellighederne i de europæiske el systemer.

Og så har vi i Danmark formået at skabe nogle af verdens mest effektive kraftvarmeværker, der bruger spildvarmen til at lave grøn fjernvarme – en spildvarme som i mange andre lande stadig bare bliver pumpet tilbage ud i havet.

Vi har kort sagt afprøvet medicinen på egen krop og kan derfor rådgive andre lande om de potentielle bump på vejen, der ligger og lurer, hvis man for eksempel skal ud og liberalisere et elmarked, lave et effektivt fjernvarmesystem eller måske står over for at skulle etablere stort anlagte havvindmølleparker.

Stort potentiale i Vietnam

Et af de lande som vi arbejder tæt sammen med omkring netop etableringen af havvindmøller er Vietnam. Med en kystlinje på mere end 3.200 kilometer har landet et potentiale for havvind vurderet til astronomiske 160 gigawatt – det svarer til strømforsyningen til knap 860 millioner lokale husstande eller anslået cirka 560 TWh (cirka tre gange Vietnams nuværende årlige elforbrug).

For nylig fremlagde vi sammen med Verdensbanken anbefalinger til, hvordan Vietnam kan udnytte deres store havvindpotentiale. Vi præsenterede en realistisk vej til, hvordan de kan opføre hele 10 gigawatt havvind inden for bare 10 år. Til sammenligning har Danmark i dag 1,7 gigawatt havvind med planer om også at nå 9-10 gigawatt i 2030.

Det er netop lande som Vietnam, der er det 14. mest folkerige land i verden, vi skal have tæt dialog med, for at påvirke fremtidens klima. Vietnam har de senere år oplevet en enorm stigning i landets energiforbrug med årlige vækstrater på over seks procent, og efterspørgslen skal dækkes af vedvarende energi som havvind og ikke nye kulkraftværker, der ofte har en levetid på omkring 40 år.

Men for at komme fra vision til praksis skal der ikke kun være politisk opbakning i form at gode rammevilkår – kapital spiller også en afgørende rolle.

Her kommer EKF – Danmarks Eksportkredit – ind i billedet. EKF har foreløbig deltaget i finansieringen af 150 vindmølleparker i 36 forskellige lande, og stiller med enestående knowhow og midler i forhold til den kapitalmobilisering, der er nødvendig for at få blandt andet vindprojekter til at blive til virkelighed.

Derfor er jeg utrolig glad for, at Energistyrelsen og EKF efter flere års tæt parløb forleden indledte et formelt samarbejde. Et samarbejde, der kan være med til at sætte yderligere gang i den grønne omstilling ude i verden og samtidig styrke dansk eksport af grøn teknologi og løsninger verden over.

For selv om Danmark er en fluevægter i forhold til drivhusgasmissioner, så er vi i sværvægtsklassen, når det kommer til at være inspirator for en klog grøn omstilling.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden