0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Vi skal bekæmpe, at Black Friday bliver en trend

Black friday er en uskik, fordi folk køber ting, de reelt ikke har brug for, skriver Sara Mandrup Holt, medstifter af Make It Good Again, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hver anden dansker går altid eller for det meste op i at leve bæredygtigt i deres hverdag. Det har de i hvert fald angivet i Make It Good Again’s undersøgelse om danskernes reparationsvaner, hvor via Facebook har spurgt 2000 respondenter til deres vaner.

At leve bæredygtigt kan selvfølgelig fortolkes på mange måder, men det må nu engang betyde, at bæredygtighed er i mange folks bevidsthed, når de træffer valg i deres hverdag.

Det kan være, når man står i supermarkedet og skal vælge, om aftensmaden skal være med eller uden kød. Det kan være, når man en vintermorgen overvejer, om man virkelig gider at hoppe på cyklen og trodse det kolde vejr, eller om man tager den mere bekvemme udvej og sniger sig ind i sin bil.

Men hvis så mange går op i at leve bæredygtigt i deres hverdag, hvordan kan det så være at vi i gennemsnit udleder 17 ton CO2 per person årligt, når anbefalingen fra Concito er, at vi skal ned på tre ton?

Og hvorfor vokser Black Friday som trend i Danmark?

Manglende bevidsthed

Selvfølgelig ligger ansvaret især hos erhvervslivet og politikerne for først og fremmest at se på, hvordan de selv kan arbejde med grøn omstilling og dernæst, hvordan de kan give forbrugeren muligheden for at gøre det. Men danskerne kan også ændre mange ting selv.

Forbrugerne skal dog have et overblik over hvilke ting, de gør, der ikke er bæredygtige. Min teori er, at vi mangler bevidsthed om dette.

Så når vi siger, at vi agerer bæredygtigt i hverdagen, er det i forbindelse med de ting, der fylder meget i vores bevidsthed. Det er typisk de ting, der trender og bliver talt om på tværs af medier. Såsom CO2-udledning og ressourcespild i forhold til mad, transport og tøjforbrug.

Men i princippet bliver vi stillet over for hundredvis af valg i hverdagen, hvor vi kan agere bæredygtigt eller lade være.

Prisen er afgørende

Jeg arbejder til dagligt med at fremme reparationer. Noget de fleste anerkender som værende bæredygtigt, hvis de bliver spurgt om det. Men det er ikke bæredygtigheden, der er afgørende, når man vælger at reparere eller lade være. Den allerstørste faktor til, at folk ikke reparerer er prisen.

Og det er fair, for selvfølgelig skal det ikke koste det samme at reparere som at købe nyt. Problemet er bare at dette omdannes til en status quo om, at ’det kan ikke svare sig at reparere’. Hvilket resulterer i, at folk ikke engang tjekker om deres ødelagte produkt kan repareres, inden de køber nyt.

Selv om genbrug og bæredygtige brands vinder mere frem, virker det ikke til, at vores overforbrug stopper.

Her kan vi bare kigge på Black Friday.

Vi har aldrig været mere klimabevidste, men alligevel står Black Friday igen i år til at slå rekord. Hvordan kan det være? Det må jo være fordi, vi ikke tænker over den effekt, det har på netop klimaet.

Forbrugerne skal vænnes til at købe massage eller en lækker middag på restaurant frem for at købe produkter, de ikke har brug for. Eller alternativt købe produktet brugt eller få det gamle repareret.

Jeg siger ikke, vi alle skal være zero-wasters. Men det vil være et godt skridt, hvis vi kan undgå at, Black Friday bliver en varig trend.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce