0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Berøringsangst holder os fra hård snak om tekstiler – selv om de klimabelaster langt mere end flyfarten

Vi skal væk fra at forbruge tøj til at bruge tøj – igen og igen – uden at have behov for at købe nyt hele tiden, skriver Hanne Lundhus, rådgiver i kommunikation og bæredygtighed, i dettte debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Jeg har virkelig brug for et par nye bukser! Vel at mærke et par sorte bukser. Altså cowboybukser! For jeg har kun blå cowboybukser. Så jeg mangler virkelig et par sorte cowboybukser!«

Sådan sagde en veninde på et tidspunkt, og det hænger godt i tråd med det faktum, at Danmark ligger i den tunge ende af skalaen, når det handler om forbrug og produktion (FN’s verdensmål nr. 12).

I Danmark har vi et forbrug, der sætter os på førstepladsen over affald per indbygger per år.  Hver person producerer i omegnen af 800 kilo affald per år. Til sammenligning er tallet for en EU-borger cirka 500 kilo per år.

Pas på genanvendelse

Spørgsmålet er så, om vi nedbringer vores forbrug ved at fokusere på genanvendelse af for eksempel tekstiler? Genanvendelse er bestemt bedre end at brænde det, men vi skal passe på, at vi ikke bliver fastlåste på at genanvende. Specielt når det handler om tekstilindustrien, som afsætter et stort klimaaftryk. Faktisk større end flyindustriens.

På 15 år er produktionen af tøj fordoblet samtidig med, at vi bruger tøjet i kortere tid. Og på trods af det har der i flere år været større fokus på flyindustriens klimaaftryk. Det begynder at ændre sig, men fokus retter sig stadig primært mod genanvendelse fremfor genbrug og, ikke mindst, forebyggelse.

Har vi berøringsangst for det helt nære, altså det der forudsætter adfærdsændring og måske normændring i det daglige? Det er jo nemmere at tale om flyindustrien og for den sags skyld bilindustrien, for det påvirker os ikke her og nu; vi køber trods alt ikke flybilletter og biler hver uge eller hver måned. Men vi køber tøj, forbruger det og smider det væk, nærmest som var det éngangsprodukter.

Så skyder vi gråspurve med kanoner, når vores fokus er meget fastlåst på genanvendelse? Genanvendelse er bestemt et skridt i den rigtige retning, men det er langt fra tilstrækkeligt, hvis vi skal bevæge os væk fra førstepladsen i forbrug og produktion.

Vi skal længere op i affaldshierarkiet, så vi genbruger og forebygger langt mere. Og hvis vi skal ændre på den praksis, forudsætter det oplysning, indsigt og at turde tage fat på emnet adfærdsændring.

Med andre ord skal vi vende blikket indad og revurdere, om vi virkelig har brug for et par nye, sorte cowboybukser. For hvis vi skal lykkes, skal vi væk fra at ’forbruge’ og bevæge os mod at ’bruge’ – igen, og igen og igen …

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. Energistyrelsen søger ekspert i integration af vedvarende energi i el-systemet til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  2. Energistyrelsen søger dygtig medarbejder med flair for natur og miljøspørgsmål til olie- og gasområdet

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  3. Energistyrelsen søger dygtig scenarieekspert til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  4. Energistyrelsen søger ekspert i energieffektivisering i industri til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere

Forsiden