0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Politikerne glemmer deres vigtigste redskab i landbrugets omstilling

Politikers manglende mod, landbrugslobbyens dygtighed og en misforstået omsorg for fødevareerhvervet betyder, at vi forhaler de vigtigste klimareduktioner. Det argumenterer Paul Holmbeck for i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nu er forhandlinger om en klimaplan for landbruget udskudt. Det positive er, at der er lidt mere tid til at tænke sig om.

Men mine 25 år i fødevarebranchen og i landbrugspolitik siger mig, at det er usandsynligt, at et politisk flertal skaber en markant klimapolitik på landbrugsområdet.

Primært fordi den vigtigste drivkraft glemmes: landmanden.

Modstand mod reel handling skyldes dels politikers manglende mod og landbrugslobbyens dygtighed, dels en misforstået omsorg for landbruget og fødevareerhvervet.

I sidste ende kommer denne defensive tilgang fra politikere og landbrugsorganisationer til at skade yderligere vores landmænds omdømme i Danmark, og vores virksomheders konkurrencedygtighed på verdensmarkedet. Ligesom det helt sikkert kommer til at svigte klimaet.

Ikke mere eller mindre

Når landbruget drøftes i klimadebatten, går det meste af snakken på ny teknologi eller på, hvor meget mindre landbrug vi skal have, fremfor hvad det er for et landbrug, vi skal have i Danmark. Teknologi, mere natur og udtagning af landbrugsarealer er en del af klimaløsningen.

Men bag de handlinger og stort set alle andre tiltag, der kan sænke landbrugets klimaaftryk, er landmanden. Cirka 75-95 procent af det carbon footprint, der kommer fra fødevareproduktion, sker ude i landbruget, og det er landmandens gummistøvler, der primært afgør, hvor stort det fodaftryk er.

Regeringen, de fleste interesseorganisationer og mange politikere på tværs af folketinget overser netop potentialet i landmanden som aktiv drivkraft for klimaomstilling. Og det fremmer bestemt ikke, at landmænd kommer til at se sig selv i denne rolle.

Som én, der har arbejdet meget med landmænd, ser jeg et enormt potentiale i en ny politik, der lægger både ansvar og reelle handlingsmuligheder i hænderne på landmænd. Landmænd har vist deres optimeringsevner. Økologer har vist, at landmænd kan drive ægte systemforandringer.

Hvad kunne indgå i en politik, der mobiliserer alle landmænd i klimakampen?

Klimaregnskaber på alle danske landbrug

Punkt ét er klimaregnskaber og -handlingsplaner på al dansk landbrug. Alle.

Jeg oplever landmænd som værende meget praktisk og handlingsorienterede og motiverede af både faglighed og mulighed for at træffe egne beslutninger om udvikling af deres landbrug. Det er også derfor, at klimaregnskaber og klimahandlingsplaner har været så effektive og motiverende.

Det giver et overblik over, hvor klimabelastningen findes på bedriften, og hvilke helt konkrete handlinger, der vil sænke klimaaftrykket. Der kan plantes flere træer, eller sås mere græs eller efterafgrøder – alt sammen for at trække mere CO2 ud af luften til gavn for klimaet. Landmænd kan også forbedre håndtering af gylle eller producere biogas for at reducere emissioner.

Jeg frygter, at vi har flere curling-politikere, end vi har politiske ledere

Landmanden beslutter selv, hvordan hun vil nå i mål med klimaindsatsen. Både håndværket og gårdkendskab kommer i spil. Og klimaregnskaber og -planer giver grundlag for deling af erfaring med landmandskollegaer, som i sig selv er en motivation for handling.

Landmænd skal have handlefrihed. Samfundet skal bare sige, hvor barren ligger for sænkede klimaemissioner.

Redskabet står klart

Økologisk Landsforening og Seges (landbrugets videncenter, red.) står klar med et nyt klimaregnskabs og -handlingsværktøj i 2021.

Hvis de kommende forhandlinger om en klimaplan for landbrug ikke indeholder et krav om klimaregnskaber for al dansk landbrug, ligesom der er krav om gødningsregnskaber i dag, vil både landmænd, virksomheder og politikere mangle et vigtigt fundament for klimahandling i fødevaresektoren.

Vi skal alle forholde os til klimaet. Hvorfor ikke alle landmænd?

Økonomisk motivation

Punkt to er, at regeringens Klimahandlingsplan for Landbruget skal skabe markant økonomisk motivation for klimahandling. Det kan skabes via omlægning af landbrugsstøtte, afgifter og offentlige indkøb.

Her står regeringen med enestående muligheder, eftersom både den grønne afgiftsreform og det danske program for landbrugsstøtte 2021-27 udformes i de kommende måneder. Det vil være uklogt, dyrt og tragisk, hvis udsættelse af Danmarks klimaplan for landbruget betyder, at de muligheder ikke anvendes.

EU har netop åbnet for langt større anvendelse af landbrugsstøtte som belønning for klimahandling.

Mange taler om, at CO2-afgifter ikke skal bruges i landbruget til trods for, at Klimarådet ser det som den mest effektive motor for omstilling. Der er udfordringer med en CO2-afgift på nogle aktiviteter, hvor klimaeffekter er svære at måle præcist, men CO2-afgifter på aktiviteter med veldokumenterede klimaemissioner er et must i landbruget.

Når klimaomkostninger afspejler sig i produktionsomkostninger, motiveres landmænd til at ændre produktionen og investere i klimaforbedringer. Hele provenuet fra CO2-afgifter i landbruget kan pløjes tilbage i landbruget til selvsamme investeringer, og belønning for klimatiltag.

Klima som license to deliver

Økonomisk motivation kan også styrkes ved, at offentlige indkøbere kræver, at leverandører har et klimaregnskab, der viser dybe CO2-reduktioner. Klimaindsatsen bliver dermed en licence to deliver til det offentlige og en reel værdi i markedet.

Politikerne kan fremme samme klimamomentum i det private fødevaremarked ved at understøtte samarbejde om klimadokumentation og -krav hos fødevarevirksomheder og detailhandelen.

Det er ikke alle landmænd, der har økonomisk eller fagligt overskud til klimaomstilling. Der er dobbelt så mange landmænd over 70 år end under 40. De skal bakkes op. Med belønning, råd og Erfa-grupper.

Og hvad med et helt klimakorps af unge landmænd, som betales løn for at hjælpe ældre landmænd med klimaomlægning (og måske økologiomlægning i et hug)?

Jeg frygter, at vi har flere curling-politikere, end vi har politiske ledere, som viser tillid til landmænds omstillingsevne, og som mobiliserer en politik, der hjælper dem med vores fælles opgave.

Af frygt for at udfordre og kræve forandring, mobiliserer politikere ikke den enorme energi og det stærke håndværk hos landmænd, som kan drive klimaomstilling på landet.

Der er mange klimaløsninger i landbruget. Og det er ikke for sent at handle.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. Energistyrelsen søger ekspert i integration af vedvarende energi i el-systemet til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  2. Energistyrelsen søger dygtig medarbejder med flair for natur og miljøspørgsmål til olie- og gasområdet

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  3. Energistyrelsen søger dygtig scenarieekspert til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  4. Energistyrelsen søger ekspert i energieffektivisering i industri til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere

Forsiden