0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Esben Licht og Markus Hatting.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Sådan kan politikerne få tekstilindustrien til at sænke klimaaftrykket

Økonomiske incitamenter skal hjælpe tekstilvirksomhederne med at få ændret deres forretningsmodeller til ægte, bæredygtige systemer, skriver Esben Licht og Markus Hatting, Tænketanken Tekstilrevolutionen, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er brug for et politisk initiativ, hvis vi ønsker at se brands hanke op i sig selv, og arbejde målrettet med at ændre måden de i dag udnytter og profiterer sig på jordens og klimaets bekostning.

I den uafhængige tænketank, Tekstilrevolutionen, kigger vi bagom de flotte CSR-rapporter og grønne floskler. Vi går dybere og dykker ned i den akademiske litteratur og kommer med vores anbefalinger, til brands, forbrugere og politikere, på baggrund af data og videnskabelig viden.

Igennem vores kortlægning af den grønne omstilling i tekstilindustrien, har vi blandt andet spurgt mere end 50 danske brands, hvad der skal til for at skubbe den grønne omstilling fremad.

En af vores findings var: Brands kalder på økonomiske incitamenter for at drive den ændring, de ved er nødvendig. Der er brug for en politisk skabt gulerod til de brands, der går forrest i kampen for klimaet og planetens ressourcer.

Tre forslag

Her kommer vores bud på de tre mest effektive knapper, man politisk kan skrue på for at skabe mere bæredygtighed i tekstilindustrien.

Det handler helt overordnet om at skabe økonomiske incitamenter, der får virksomhederne til at tænke anderledes. Videre handler det om at klæde forbrugerne bedre på til at træffe bedre beslutninger.

Politikerne skal gøre det til god business at være mere bæredygtige.

Ekstra afgift på tøj importeret med fly

I tekstilindustrien er det ikke ualmindeligt at flyve tøj fra der, hvor det bliver produceret til der, hvor det skal forbruges. Det er hurtigere at flyve det og hastigheden er mange gange vigtig, når produkterne hurtigt skal på markedet for at ramme den nuværende mode.

At bruge lufttransport i stedet for at sejle varerne med containerskib udleder cirka 100 gange mere CO2. Der er altså en åbenlys besparelse ved at regulere, hvor meget der bliver fløjet ind.

Derudover, og mindst lige så centralt, så handler dette også om forretningsmodeller.

De virksomheder, der lader deres tøj flyve ind er også i høj grad dem, der arbejder med fast fashion. De skal nå at have tøjet ud ad butikkerne inden det går af mode.

At give virksomhederne et blidt skub i retning af langsommere transport kan give en besparelse i CO2 og er afgiften høj nok, kunne man håbe, at det ville reducere mængden af tekstiler, der hurtigt skal sælges, fordi farven kun er hot her og nu.

Udvidet producentansvar

Dem, der sviner, skal rydde op. Det er den grundlæggende tanke i ideen om udvidet producentansvar, der bygger på at en producent ikke slipper ansvaret for produktet, bare fordi det er solgt til forbrugeren.

I Frankrig er dette blevet indført på tekstilområdet i 2008, og det er ved lov besluttet, at der er en afgift for hvert solgt stykke tøj. Pengene går til at indsamle og genanvende og til innovation af løsninger.

For at skubbe virksomhederne i en mere bæredygtig retning, får man rabat på afgiften, hvis man bruger pre- eller post consumer-tekstil.

Man kan også slippe for at betale afgiften, hvis man selv samler sine produkter ind efter brug og skiller sig af med dem på en godkendt måde. Dette giver et incitament til at lave take-back-ordninger, og man bliver som producent derfor motiveret til at skabe tøj, man lettere kan genanvende. Med andre ord bliver man presset til at tænke efterliv ind i det tøj, man producerer.

Markedsføring skal være baseret på data

Der findes ikke bæredygtigt tøj – alligevel kan man mange steder se tøj, mærket ’bæredygtigt’, ’sustainable’ eller ’grønt’. Der foregår en vildledning af forbrugerne. En vildledning, som der ikke fra politisk side bliver taget nok hånd om.

Det er uden konsekvens at brande sig med bæredygtigt tøj, derfor er det også dumt, hvis man ikke gør det, fordi det gør alle. Vi er nødt til at skabe en gennemskuelig industri for den enkelte forbruger, der ikke har tid til at blive ekspert, og vi bliver nødt til at fokusere på hele livscyklussen; ikke kun produktionen.

Det er muligt at lave målinger og finde data på, hvad man kan og bør forvente af tøj. Hvorfor er det ikke et krav, at man som forhandler af tøj i Danmark skal oplyse, hvor mange ganges brug og vask tøjet kan holde til?

Hjælp industrien med at hjælpe sig selv

Vi er med på, at vi skal have gang i forbruget for at holde velfærden kørende. Dette må dog ikke blive på bekostning at klimaet.

Som samfund må vi gennem lovgivning nudge de kapitaliske kræfter til at trække i en bedre og mere moralsk retning. Dem, der de sidste årtier har drevet rovdrift på Jordens ressourcer, skal være motoren til at finde fremtidens løsninger.

Ellers ender regningen, som nu, hos den almene forbruger, imens de store vasker deres hænder i lovgivning og sminkede CSR-rapporter.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce