0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jakob Steensen Nielsen (tv.) og Kristian Steensen Nielsen (th.).

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Klimamodeller arbejder med adfærdsændringer – det bør de danske politikere også gøre

Regeringen forsøger at undgå et opgør med vores levevis, men det går ikke, skriver Kristian Steensen Nielsen, postdoc ved University of Cambridge, og Jakob Steensen Nielsen, journalist, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når det kommer til at nå klimalovens målsætninger, har regeringen en næsten religiøs tiltro til fremtidens teknologiske gennembrud.

Håbet om teknologiske fixes er farlig og er i årtier blevet brugt som en politisk strategi til at udsætte klimahandling.

Men faktum er, at hvis vi skal undgå klimakatastrofen, kræver det omfattende adfærdsændringer hos os alle – med og uden nye teknologier.

Teknologiske løsninger er fantastiske, tror man, fordi de mindsker behovet for at ændre vores nuværende levevis og forbrugsmønstre. Det har derfor ikke overraskende haft stor appel blandt både tidligere regeringer og mange større danske virksomheder og interesseorganisationer, som gennem tiden har abonneret på samme tankegang.

Men en teknologisk redningskrans er utopisk tænkning.

Forandring tager årtier

Selv hvis klimavenlige teknologiske løsninger på magisk vis bliver økonomisk konkurrencedygtige på ingen tid (normalt tager det år, hvis ikke årtier) skal disse erstatte eksisterende løsninger og anvendes på den tiltænkte måde, hvis de skal have den ønskede klimaeffekt.

Det gælder både landmanden, der skal tilvænne sig nye måder at dyrke sin mark på, og forbrugeren, der skal lære at bruge sin nye elbil mest energieffektivt. Meget forskning viser, at disse adfærdsændringer tager tid og sjældent når ud til alle i målgruppen (tænk blot på omstillingen fra fastnet til mobiltelefoner).

En mere overordnet problemstilling er dog om nye teknologier og energieffektiviseringer overhovedet er i stand til at nedbringe CO2-udledninger i overensstemmelse med klimaloven, selv under optimistiske adfærdsantagelser.

FN’s scenarier

Hvis vi skal tro de økonomiske og biofysiske modeller (de såkaldte integrated assessment models), der ligger til grund for FN’s klimapanels mitigeringsscenarier, så er svaret nej. Disse modeller inkluderer i stigende grad omfattende adfærdsændringer i realiseringen af nationale og internationale klimamål i overensstemmelse med Parisaftalen.

Og det er ovenikøbet udover en allerede massiv forventning til negative emissionsteknologier, som mange forskere mener er særdeles urealistisk og ligeledes optimistiske antagelser, om hvor hurtigt teknologier og energieffektiviseringer kan udbredes.

At teknologien ikke kan stå alene skyldes, at den gennemsnitlige danskers CO2-aftryk, ligesom størstedelen af vores vestlige ligesindede, ligger langt over verdensgennemsnittet og endnu længere fra det niveau, vi skal nå, hvis klimaloven og Parisaftalen skal overholdes.

Så selv om nye teknologier og energieffektiviseringer i industrien er nødvendige og kan reducere klimapåvirkningen af vores fødevarer, transport og forbrugsgoder, kan de ikke klare det alene.

Med andre ord, vi bliver nødt til at reducere efterspørgslen efter de mest klimatunge forbrugsgoder og services, herunder efterspørgslen på kød, fossilbiler og flyrejser.

Og modsat fremtidige teknologier har adfærdsændringer den fordel, at de kan levere CO2-reduktioner med det samme. Derudover kan de også stimulere udbuddet af klimavenlige produkter og services på længere sigt.

Ubekvemt opgør

Så hvorfor undviger regeringen og os andre adfærdsregulerende tiltag?

Det er nemt nok.

Det kræver et opgør med deres og vores måde at leve på og de goder, vores vestlige privilegier tillader, herunder den årlige skiferie, strandferien til Maldiverne, den daglige kødration og BMW’en i garagen.

Og med ’vores’ inkluderer vi naturligvis også os med de ’rigtige’ klimavenlige holdninger. Vi har ofte et mindst ligeså højt klimaaftryk som vores landsfæller (hvis ikke højere). Med andre ord: klimaet er ligeglad med holdninger, der ikke opfølges af handling.

Ingen af os kan derfor fortsætte vores nuværende levevis, hvis vi skal undvige klimakatastrofen. Så mens regeringen nøler og satser på teknologiske mirakler, kan du passende begynde med at optanke Rejsekortet, købe en vegansk kogebog, planlægge en sommerferie med toget og skrue ned for forbrugslysten. Det bliver nødvendigt ligegyldigt hvad.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. Energistyrelsen søger ekspert i integration af vedvarende energi i el-systemet til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  2. Energistyrelsen søger dygtig medarbejder med flair for natur og miljøspørgsmål til olie- og gasområdet

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  3. Energistyrelsen søger dygtig scenarieekspert til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  4. Energistyrelsen søger ekspert i energieffektivisering i industri til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere

Forsiden