0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Hvis vi tager forbindelsen mellem kød og skovrejsning seriøst, får vi reduktioner svarende til 16 års global udledning

Carbon opportunity cost bør for for alvor komme på dagsordenen i klimadebatten, skriver Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening (DVF), i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Carbon opportunity cost. Eller på snørklet dansk CO2-bindings-muligheds-omkostning.

Det er ikke ligefrem et ord, som emmer af folkelighed. Men det er vi nødt til at få lavet om på. Nu.

For det rummer det eneste svar på, hvordan verden realistisk kan bremse klimaforandringerne i tide.

På den ene side er det veldokumenteret, at produktionen af animalske fødevarer kræver et enormt arealforbrug. En overgang til en mere plantebaseret kost kan globalt reducere landbrugets arealforbrug med hele 75 procent, viser beregninger fra forskere fra Oxford.

På den anden side er der meget lidt opmærksomhed på, at denne arealanvendelse har en meget høj carbon opportunity cost. Altså den omkostning i tabt potentiale for CO2-optag i skov og anden vild natur, som det har, at vi i dag bruger landbrugsarealerne ineffektivt til at producere foder til dyr fremfor menneskeføde.

Allerede i 2009 publicerede forskere fra Netherlands Environmental Assessment Agencyet studie om dette. Senere samme år lavede to forskere fra Verdensbanken, i en artikel udgivet af Worldwatch Institute, et lignende regnestykke.

I 2018 udgav forskere fra blandt andet Princeton University en mere præcis beregning, som viste, at hvis det tabte potentiale for skov indregnes i forskellige kostformers klimabelastninger, lander klimabelastningen for en typisk nordeuropæers kost på knap 9 ton CO2 om året – mere end tre gange så meget som det tal, der normalt regnes med.

Nyt studie

I 2020 er der blevet udgivet endnu et studie fra blandt andet New York University og Harvard University, som regner på, hvor mange års samlede globale udledninger af drivhusgasser, der ville kunne neutraliseres, hvis landbrugsarealerne i videst muligt omfang kan omlægges til CO2-opsugende skov.

De nåede frem til, at man, afhængigt af graden af vegetarisk kostomlægning, kan neutralisere et sted mellem 99 procent og 163 procent af menneskehedens resterende CO2-budget, svarende til 9 til 16 års samlede globale udledninger, hvis vi skal nå målet om at bremse klimaforandringerne, så vi ikke overskrider målet på 1,5 grader.

Alle ved, at der er behov for en meget dyr og teknisk krævende, og ikke mindst i de store udviklingslande udfordrende, omstilling af energisektoren og transportsektoren. Den er omfattende og umiddelbart urealistisk at nå i tide, inden klimaforandringerne løber løbsk.

Men verden kan købe sig dyrebar tid – 9 til 16 år ekstra – til dette, hvis der hurtigst muligt gennemføres omfattende kostforandringer i retning mod en plantebaseret kost, hvorpå de sparede landbrugsarealer omdannes til skov og anden natur, som opsuger CO2.

FN-systemet tager desværre kun højde for produktionen inden for et lands grænser, hvormed klimabelastningen fra rige landes forbrug eksporteres til andre lande.

Det danske mål om at reducere klimabelastningen med 70 procent inden 2030 har Folketinget valgt at basere på FN-systemets kriterier. Ganske vist har Folketinget vedtaget, at også globale effekter har betydning. Men reduktioner i forbruget, for eksempel af kød, tæller ikke som en del af de 70 procent.

En halvering af kødforbrug vil batte

Lad mig illustrere problemets alvor og omfang: Hvis vi i Danmark halverer vores forbrug af animalske fødevarer og rejser skov på det sparede landbrugsareal, vil det, hvis vi anvender de førnævnte beregninger fra Princeton University, hente hele 18 millioner ton CO2 om året (3,25 ton CO2 per dansker).

Det er intet mindre end to tredjedele af det, vi samlet set skal levere for alle sektorer til sammen.

Eller med andre ord: Vi kan uden problemer nå vores klimamål, hvis vi indregner markante kostforandringer, der sænker den globale klimaeffekt af det danske kødforbrug. Det vil samtidig inspirere andre lande, der ligeledes finder vejen til klimamålet udfordrende, til at gøre det samme – og dermed vil den globale effekt på arealforbrug og skovrejsning, og dermed klimaet, blive markant.

Vi kan uden problemer nå vores klimamål, hvis vi indregner markante kostforandringer

Der tales meget om udtagning af landbrugsjord, og der afsættes milliarder til det. Men udtagningen af landbrugsjord batter globalt set ikke det store i klimakampen, hvis ikke den ledsages af en forandring i forbruget.

Det er åbenlyst for enhver, at regeringen ikke aner sine levende råd, når den mener, at vi, fremfor at handle nu, skal afvente teknologiske science fiction-løsninger, som måske viser sig ude i fremtiden.

Der er derfor akut behov for at sætte fokus på, at det største klimaproblem fra vores fødevarer ikke handler om udslippet af drivhusgasser – men om det tabte potentiale for skov som følge af arealanvendelsen. Og som følge heraf bør vi også diskutere, om ikke det ville være rimeligt at lade en del af Danmarks mål om 70 procent CO2-reduktion komme fra kostforandringer og skovrejsning.

Men det kræver, at carbon opportunity cost for alvor kommer på dagsordenen i klimadebatten.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. Energistyrelsen søger ekspert i integration af vedvarende energi i el-systemet til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  2. Energistyrelsen søger dygtig medarbejder med flair for natur og miljøspørgsmål til olie- og gasområdet

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  3. Energistyrelsen søger dygtig scenarieekspert til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  4. Energistyrelsen søger ekspert i energieffektivisering i industri til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere

Forsiden