0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Regeringens 'hockeystav' er misbrug af videnskab

Det svarer til mere end et års ekstra udledninger, hvis regeringen følger planen om at lave de største CO2-reduktioner i slutningen af årtiet, skriver Philip Tarning-Andersen, energimeteorolog og hovedbestyrelsesmedlem, Radikale Venstre, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringens ’hockeystav’ – altså målet om at de fleste drivhusgasreduktioner skal komme sent i en periode – er ikke bare risikabelt, det er også misbrug af videnskab.

De har ikke alene misforstået, at hockeystaven i klimavidenskab beskriver den store temperaturstigning de sidste 100 år. Hockeystaven angiver altså traditionelt i klimasammenhæng, at temperaturen er flad og stiger kraftigt efter industrialiseringen.

Regeringen vender hockeystaven på hovedet og bruger den til at beskrive CO2-reduktioner og økonomi: at reduktionerne skal have en flad udvikling og så til sidst stige brat.

Deres udgave af ’hockeystaven’ er udtryk for en strategi, der slet ikke er tilstrækkelig til at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader, som der ellers står i den danske klimalov.

CO2-budget

Der er et simpelt værktøj mod det, som vi hellere burde tage i brug: Et budget. Regn ikke blot på udledningen i 2030, men også den samlede udledning i 2020-2030.

Det er de samlede udledninger af drivhusgasser, der afgør, hvor voldsomme klimaforandringer vi kommer til at opleve. Jo flere drivhusgasser, vi samlet set udleder, jo større ændringer i klimaet.

Det føles helt dumt, at jeg skal skrive dette i et debatindlæg, for det er så fundamental klimavidenskab, at alle, som arbejder med det, burde vide det.

Et mål, om hvor meget udledningen skal være reduceret i 2030, er sådan set fint, men meget afhænger af, hvordan vi når dertil. Fortsætter vi med næsten uændrede udledninger frem til 2028 eller 2029 for så at lave en stor reduktion i de sidste år før 2030, har vi tilføjet langt flere drivhusgasser til atmosfæren, end hvis vi år for år reducerede med en bestemt mængde drivhusgas eller bestemt procent af udledningen.

Forskellen svarer til mere end et års udledninger

Regner man på forskellen mellem en ’hockeystav’-strategi og en lineær eller en eksponentiel reduktion i udledningen af drivhusgasser, vil forskellen være i størrelsesordenen 60-70 millioner ton CO2e i den samlede udledning mellem 2020 og 2030. Det sker, selv om udledningen i 2030 er den samme. Det svarer til mere end et års udledninger.

Ingen ville acceptere en regering, hvor finansministeren i løbet af 10 år brugte over et helt års ekstra udgifter mere end budgetteret. Hvorfor skal vi så acceptere det, når det handler om klimaet?

Sammen med forhandlingerne om et delmål for 2025, bør man derfor også lave et mål om et samlet drivhusgasbudget mellem 2020 og 2030.

Det burde være nemt at finde inspiration til dette. FN’s miljøprogram, UNEP, laver hvert år en opgørelse over, hvor mange drivhusgasser vi samlet kan udlede i deres Emissions Gap Report.

Skal vi holde målet om højst 1,5 graders global temperaturstigning, kan vi globalt udlede 380 milliarder ton CO2e mere. Det svarer til syv år med de nuværende udledninger. Vi løber altså tør i 2025.

I erkendelse af det nok er umuligt at holde sig til dette, regner UNEP med 600 milliarder ton (11 år med nuværende udledninger) frem til 2050 og derefter, at vi suger 220 milliader ton ud af atmosfæren igen. Dette budget løber tør i 2029, hvis ikke vi sænker udledningerne markant fra nu og frem til 2029.

Skulle regeringens ’hockeystav’ være nogenlunde videnskabelig gangbar, så skulle målet i 2030 altså ikke være 70 procent reduktion, men total klimaneutralitet efterfulgt af adskillige år med større optag af drivhusgasser end udledning.

Enten har regeringen virkelig dårlige rådgivere, eller også forsøger de bevidst at vildlede befolkningen om effekten af deres klimapolitik. Jeg var i hvert fald dumpet med et brag, hvis jeg havde foreslået deres ’løsning’, da jeg uddannede mig til meteorolog.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. Energistyrelsen søger dygtig scenarieekspert til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  2. Energistyrelsen søger ekspert i energieffektivisering i industri til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  3. Energistyrelsen søger ekspert i integration af vedvarende energi i el-systemet til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  4. Energistyrelsen søger energiplanlægger med dyb viden om den danske energitransition til Global Rådgivnings internationale program-samarbejder

    Energistyrelsen

    Læs Mere

Forsiden