0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Laura Bisgaard Krogh/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Laura Bisgaard Krogh/Ritzau Scanpix

Arkivfoto fra Wefood-butik, der sælger madspildsvarer.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Bekæmp madspild ved at fjerne disse administrative benspænd

En række administrative byrder bør fjernes, så madspildet nemmere kan reduceres, skriver Jeppe Rønnebæk Kongsbak, chefkonsulent for Dansk Erhverv, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi står i en coronakrise, og ingen kan sige noget om hverken længden eller omfanget af krisen. Men den gør allerede ondt på mange, og der er et akut behov for at genstarte økonomien, hvis vi ikke skal gå fra slemt til værre. Samtidigt befinder vi os også i en klimakrise, så en genstart skal være bæredygtig i mere end én forstand.

Vi skal med andre ord blive meget bedre til at få det maksimale ud af vores ressourcer – og en klar forudsætning herfor er, at mindre går til spilde.

For nylig markeredes Danmarks første nationale madspildsdag. Det skete for at skabe opmærksomhed om madspild og det faktum, at vi i Danmark hvert år spilder 700.000 ton mad svarende til 2,8 procent af Danmarks samlede CO2-udledning.

I Danmark sker det største madspild ude i husholdningerne, men det betyder ikke, at danske virksomheder så hverken kan eller skal gøre noget. For der er også et stort reduktionspotentiale ude i virksomhederne.

Heldigvis har rigtig mange virksomheder gjort en stor indsats på området i de senere år. Varer tæt på udløbsdatoen bliver sat ned i pris, solgt via platforme som Too Good To Go, interne processer bliver kontant optimeret og overskydende varer bliver sendt videre til Folkekirkens Nødhjælps Wefood butikker, fødevarebanker eller bliver omdannet til biogas, som så kan bruges til at skabe ny grøn energi.

Administrativt bøvl

I klimapartnerskabet for handlen, som afgav deres anbefalinger til regeringen tidligere på året sammen med de øvrige klimapartnerskaber, gik handlen sammen om at tilslutte sig en målsætning om at madspildet i sektoren som minimum er halveret i 2030 samt en vision om at intet mad bortskaffes uden udnyttelse af dets ressourcer i 2035.

Det er en ambitiøs målsætning, og for at vi kan komme i mål, er der behov for, at politikerne skaber bedre rammevilkår for både virksomheder og civilsamfundet, som også spiller en vigtig rolle i kampen mod madspild.

I dag bliver virksomheder, som for eksempel vil donere overskudsmad væk, mødt af et meget omfattende og ressourcekrævende administrativt arbejde, som også rammer dem, som modtager og videre-distribuere varerne.

Der skal selvfølgelig være styr på fødevaresikkerheden, men madspild er en dårlig forretning for alle, og derfor er det ærgerligt, hvis administrativt bøvl sender fødevarer, der kunne have været doneret, i skraldespanden.

Konkrete eksempler

I dag anses for eksempel donation af overskydende fødevarer fra virksomheder til indsamlingsorganisation, herberger, væresteder med videre som en levering mellem to virksomheder, og det medfører en række administrative arbejdsgange på grund af omfattende krav til blandt andet sporbarhed, målrettet tilbagekaldelse med videre.

Disse krav gælder ikke, når en virksomhed sælger til den endelige forbruger, hvor der blot udskrives en bon i kassen, og derfor bliver det at donere fødevarer ofte en manuel og administrativt tung proces ude i de enkelte butikker.

Et andet eksempel er EU’s handelsnormer og mærkningsregler. Hvis en butik for eksempel ønsker at bekæmpe madspild ved at blande en pose med udvalgt frugt og grønt og markedsføre det andetsteds i butikken til reduceret pris, vil det være nærmest umuligt at sikre fuld overholdelse af kravene i mærkningsreglerne, blandt andet hvad angår angivelse af oprindelsesland, klasse med videre, som altid skal fremgå i umiddelbar nærhed af varen.

Generelt er det i dag svært at have det fulde overblik over gældende regler for donation af fødevarer. Virksomheder risikerer en sur smiley, hvis der for eksempel sker fejl i registrering af donationer, og for modtagerne af donerede fødevarer stilles der ligeledes store krav til, hvordan de håndterer og videredistribuerer varerne.

Fødevaremyndighedernes krav og kontroller er selvfølgelig nødvendige for at opretholde den høje fødevaresikkerhed, vi har i Danmark, men der er fortsat forenklingsmuligheder, som vi skylder os selv at følge til dørs.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. Energistyrelsen søger dygtig scenarieekspert til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  2. Energistyrelsen søger ekspert i energieffektivisering i industri til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  3. Energistyrelsen søger ekspert i integration af vedvarende energi i el-systemet til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  4. Energistyrelsen søger energiplanlægger med dyb viden om den danske energitransition til Global Rådgivnings internationale program-samarbejder

    Energistyrelsen

    Læs Mere

Forsiden