0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Claus Frantzen
PR-foto: Claus Frantzen
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Virksomheder med store klimaambitioner skal passe på at falde i mælkekartonfælden

Det kan faktisk være et problem at tænke uden for boksen, når klimaproblemet er produktet inde i boksen, skriver Alexandra Freltoft, tænketanken Frej, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Virksomheder laver klimamålsætninger som aldrig før, og jeg stiller mig forrest i køen for at byde de nye ambitioner velkommen. Virksomhederne har tårnhøje målsætninger, men mange ved ikke helt, hvordan målene skal omsættes til virkelighed. Derfor går mange af dem i det, jeg kalder mælkekarton-fælden.

Både i 2008, 2014, 2018, 2019 og nu igen i 2020 har Arla lanceret ny emballage, der er lidt mere bæredygtig end den foregående.

Først blev mælkekartonen mere miljøvenlig, så blev den mere klimavenlig, og nu er den blevet mere genanvendelig.

Ved at indføre nye grønne mælkekartoner har Arla reduceret deres årlige udledning med 895 ton CO2, hvilket lyder imponerende, indtil man opdager, at Arlas samlede udledning er 150,000 ton CO2. Alt det arbejde, de har lagt i de nye kartoner, har kun sænket deres udledning med 0,6 procent.

Kort sagt: Arla er gået i mælkekarton-fælden. Og spørgsmål er, om de har lagt så mange kræfter i det, der er rundt om mælken, at de har glemt det, der er inde i kartonen?

For at forstå hvorfor den store indsats har haft så lille en effekt, må man åbne kartonen og se på mælken. Langt størstedelen af en liter mælks udledning kommer nemlig fra – ja, mælken. Koen i sig selv, med dens store mængder foder og metanbøvser, står for næsten 90 procent af produktets udledning.

Så det er på tide, vi taler om koen i rummet. Arla har faktisk sat en målsætning om at være CO2-neutral i 2050, og allerede tilbage i 2014 satte de et mål om en 30 procent-reduktion i 2020 i forhold til 1990, og nåede også til 24 procent, inden rådhusklokkerne ringede.

Emballagen er synlig

Men med så store ambitioner kan det undre, at de bruger så mange ressourcer på emballagen, som kun udgør en forsvindende lille del af udledningen. Årsagen er nok, at det er den del, der er synlig for os forbrugere, hvorimod udledningerne fra køernes bøvser ikke er til at gennemskue nede i supermarkedet.

Men hvis vi virkelig skal rykke, må vi lade emballage være emballage. Arlas primære opgave er at fylde deres kartoner med et produkt, der bidrager positivt til den grønne omstilling.

Arla er langtfra den eneste virksomhed, der er gået i mælkekarton-fælden.

Andre skal passe på

Konsulenthuset Boston Consulting Group (BCG) har netop lanceret en klimaplan, hvor de blandt andet vil reducere udledningerne fra deres kontorbygninger med 90 procent. Men igen er de nødt til at flytte fokus væk fra rammerne og over på indholdet.

BCG's produkt er at lave analyser og rådgive nogle af planetens største virksomheder, og hvis de gerne vil rykke verden i en bæredygtig retning, skal de ændre praksis, så de primært rådgiver virksomheder om den grøn omstilling. Sådan et tiltag kan virkelig rykke verden – modsat sparepærer på kontoret.

På samme måde kan man inden for alle brancher fokusere på bæredygtigt indhold frem for indpakning. Skoler kan sikre uddannelse om bæredygtighed til den næste generation. Mediehuse kan pege på grønne løsningerne og gå politikeres og virksomheders klimaplaner efter i sømmene. Pensionskasser kan omlægge deres porteføljer, så alle investeringer aktivt arbejder for og ikke imod FNs verdensmål. Bilforhandlere kan omlægge til kun at sælge elbiler – og så videre.

Hvis du mangler inspiration, så tag et kig på Hermés. Da coronakrisen ramte, omlagde det franske luksusbrand produktionen, så der ikke længere kom parfume, men håndsprit ud af fabrikkerne. Samme fabrik, nyt formål.

Kriser kræver handling, og selv om vi ikke bliver mindet om det på daglig basis, er klimakrisen lige så alvorlig og kræver lige så store omlægninger som coronakrisen.

Så prøv for en gangs skyld at tænke inden for boksen, eller rettere, inde for kartonen: hvis man skræller emballagen af, er det så stadig et grønt produkt?

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. Sektionsleder til IT udvikling

    HOFOR

    Læs Mere
  2. Administrativ Projektmedarbejder til tværgående vandværksprojekter

    HOFOR

    Læs Mere
  3. Vandspecialist til byggesupport

    HOFOR

    Læs Mere
  4. Ansøgningsfrist forlænget - To faglig stærke jurister søges til udvikling af lovgivningen i elsektoren

    Energistyrelsen

    Læs Mere

Forsiden