0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Klint/Politiken/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Peter Klint/Politiken/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Skovrejsning er en kommunal schweizerkniv, der både bringer os tættere på klimamålet og øger huspriserne

Der er lang række gode grunde til, at kommunerne skal rejse mere skov. Eksempelvis at skovrejsning er en af de billigste måder at lave CO2-binding på, skriver professor Søren Bøye Olsen i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ud over at bidrage til at løse de globale kriser og nå det nationale mål om fordobling af skovarealet – argumenter som måske kan virke lidt fjerne i den lokale, kommunale dagligdag – er der en række andre gode grunde til, at kommunerne skal rejse skov.

For mere end 30 år siden vedtog et bredt flertal i Folketinget, at det danske skovareal skulle fordobles over en tidshorisont på cirka 100 år. Målet var, og er, at omkring 20-25 procent af Danmark skal være skov.

Et ambitiøst mål, som vi ikke umiddelbart ser ud til at være på vej til at nå, da det indtil nu er gået langsomt med at rejse ny skov. Med tiltagende fokus på klimakrisen og biodiversitetskrisen, er der kommet fornyet fokus på skovrejsning som et væsentligt virkemiddel i kampen for at modvirke disse globale kriser.

Her har kommunerne mulighed for at spille en vigtig rolle.

Mange værdiskabende elementer

Skovrejsning vil typisk være forbundet med omkostninger for eksempel til opkøb af arealer og tilplantning. Rent budgetøkonomisk vil en investering i skovrejsning på landbrugsjord sjældent give større afkast end den eksisterende landbrugsdrift.

Men frem for et snævert fokus på det rent budgetøkonomiske afkast ved investering i skovrejsning, bør kommunerne snarere fokusere på, at de offentlige investeringer i bredere forstand skaber mest mulig værdi og velfærd for borgerne.

Netop skov er for de fleste danskere forbundet med langt flere værdiskabende elementer end blot tømmer og brænde.

Værdien af de gratis goder

Indenfor den disciplin, som økonomer kalder velfærdsøkonomi, skelner man netop mellem markedsomsatte og ikke-markedsomsatte værdier.

Hvor kun de markedsomsatte værdier, det vil sige goder, man køber og sælger, tæller med i budgetøkonomiske analyser, er det fundamentalt indenfor velfærdsøkonomien, at begge typer af værdier skal tælles med i de samfundsøkonomiske analyser.

Det er blandt andet indenfor dette felt, at miljøøkonomer arbejder med metoder til at sætte kroner og øre på de ikke-markedsomsatte værdier forbundet med natur og miljø, som netop ofte ikke købes og sælges, og som derfor ikke har nogen pris, men ikke desto mindre kan have stor værdi for borgerne.

Dermed kan man sikre, at disse værdier kan indgå på lige fod med markedsomsatte værdier i de samfundsøkonomiske analyser, som er et centralt værktøj til at understøtte beslutninger om nye tiltag på natur og miljøområdet.

Schweizerkniv til mange formål

Skovrejsning kan ses som lidt af en schweizerkniv, der på en og samme tid kan hjælpe med at opnå flere forskellige målsætninger. En af disse er i relation til det danske mål om 70 procent reduktion i CO2-udslip i 2030 og CO2-neutralitet i 2050.

Afhængig af jordbund, vækstvilkår, træart og forvaltning, vil ny skov kunne binde, hvad der svarer til 4-21 ton CO2/ha/år.

De Økonomiske Råd har beregnet den samfundsøkonomiske værdi af CO2-binding til at være 117 kr./ton CO2 (uden for den kvotebelagte sektor), så for skovrejsning vil værdien af CO2-binding være i størrelsesorden 400-2000 kr./ha/år.

Skovrejsning på landbrugsjord er en velkendt metode til at sikre grundvandet mod eksempelvis pesticid og nitratforurening fra landbrugsdriften. En undersøgelse fra 2005 fandt, at danskerne i gennemsnit var villige til at acceptere en stigning i vandregningen på op til 1900 kr./år/husstand for at sikre grundvandet mod forurening.

Her kan man altså finde et argument for, at vandselskaberne går aktivt ind i skovrejsningen. Hertil kommer, at skovrejsning på landbrugsjord også vil sætte en stopper for ammoniakfordampning og kvælstofudvaskning fra landbrugsdriften. Dette har en anslået værdi på 1800-3300 kr./ha/år for samfundet.

Får husprisen til at stige

Selv om vi i Danmark ikke direkte betaler for at gå tur i skoven, så kommer værdien af nærhed til skoven også til udtryk i huspriserne.

Adskillige husprisundersøgelser dokumenterer, at nærhed til skov kan få husprisen til at stige med helt op til 10-20 procent, hvis huset er beliggende klods op af skoven.

Effekten er aftagende, men betydelig, indtil en afstand på op mod 1 km til skoven. Ud over de rekreative muligheder, kan en del af huspriseffekten også tilskrives udsigt til skovlandskabet og eventuelt reduktion af lugt- eller støjgener fra landbrugsdriften.

Ved at placere ny skov tæt på boliger er det således muligt at gøre boligerne mere attraktive, hvilket vil medføre en stigning i huspriserne. Skovrejsning kan således også være et middel til at tiltrække nye borgere til kommunen.

Dette debatindlæg har også været bragt i Teknik&Miljø nr. 9 2020.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

  1. Vil du være med til sikre et grønt og energieffektivt erhvervsliv?

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  2. Kan du finde nøglerne til CO2-reduktioner i samfundet?

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  3. Kære jurist – klimaet har brug for din hjælp

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  4. Long-term Energy Adviser in India in energy modelling and technology catalogue (Adviser N2)

    Energistyrelsen

    Læs Mere

Forsiden