0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Coop
Foto: Coop
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Coop-chef svarer kritikere: At kalde vores klima-app for »ansvarsfralæggelse« kræver god fantasi

Coops CSR-chef, Thomas Roland, kritiseres i debatindlæg for fravalget af klimamærkning af Jonas Holm, formand for De Grønne, og Oatlys creative director Martin Ringqvist. Her svarer Thomas Roland kritikerne.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jonas Holm, formand for De Grønne, læser mit debatindlæg, som Fanden læser bibelen, hvis han ser vores klima-app som skuffende ansvarsfralæggelse. At skyde Coop det i skoene, kræver god fantasi, synes jeg.

Faktisk skriver jeg netop, at der er brug for kollektive løsninger og modige politikere, der i endnu højere grad end i dag gør en klimavenlig livsstil lettere for den enkelte forbruger.

Men indtil Jonas Holm bliver valgt på Tinge, eller andre politikere ændrer kurs, ligger ansvaret til dels hos hver enkelt borger. Det kan vi godt være enige om at begræde. Vores klima-app er et af mange initiativer, vi har taget, netop fordi vi ikke venter på politisk konsensus.

Coops klimastrategi har kurs mod at gøre vores egen drift klimaneutral i 2030. Vi har den første el-lastbil på vej. Vi fylder vores tage med solceller og udskifter på højtryk køleanlæg, der har klimaskadelige drivmidler. Hvis alle virksomheder havde samme målsætning, ville vi ikke bare nå regeringens 70 procents målsætning, men mere end den!

Men detailhandelens store aftryk kommer ikke bare fra vores egen drift. Den er indirekte og skyldes mest af alt klimaaftrykket fra de varer, vi sælger.

Fra vores klimastrategi vil jeg derfor fremhæve et initiativ mere:

Vi har sat mål og lavet et klimaregnskab, som også indbefatter vores leverandører – eller rettere deres varer. Og som sætter tal på den reduktion, vi sammen skal nå. På den måde vil ambitionerne om lavere aftryk forplante sig i hele værdikæden. For at nå i mål skal der nemlig ske to ting: Vores leverandører skal forbedre sig for også i fremtiden at levere til Coop. Og samtidig vi skal overbevise vores kunder om at vælge varer med lavere klimapåvirkning.

Budskabet er simpelt: mere grønt

Oatlys creative director Martin Ringqvist gør sig i hans kommentar til fortaler for klimamærkning på hvert enkelt produkt. Så let som at lave en næringsdeklaration, må man forstå.

Også dér må jeg desværre gå imod folkestemningen. Hvis det var så enkelt, ville vi have gjort det for længst.

Men klimaaftrykket fra fødevarer er alt andet end enkelt. Jeg ville ønske, at Oatly i stedet brugte deres ressourcer på at nedbringe deres eget aftryk, så vi kan sælge deres varer med en sikkerhed for, at de støtter op om vores reduktionsmål.

Når jeg tvivler på, at et klimamærke vil gøre en forskel, er det også ud fra mit kendskab til mærkningsordninger: De virker hovedsageligt for forbrugere, som allerede er interesseret i en sag, og de klimainteresserede har hørt budskabet: Spis færre kalorier, der kommer fra dyr – og flere direkte fra planter.

Det er ikke raketvidenskab, og selv om alle kødvarer havde blodrøde mærker og alle grøntsager grønne, ville vi ikke se en revolution i køledisken. Mest af alt ville vi tale til de allerede overbeviste – ligesom Oatly gør ved at opfinde deres eget klimamærke til plantemælken.

Vi er for rige

Jonas Holm slutter med en liberal bøn om, at vi gør det klimarigtige valg billigt. Men dels er det klimarigtige allerede billigst. Og dels er danskernes store ulykke – i hvert fald i klimahenseende – faktisk at vi er for rige!

Hver gang, vi kan få fødevarerne billigere, har vi råd til længere ferie eller mere benzin til bil nummer to. Så den kollektive bestræbelse bør gå i en helt anden retning: Nemlig at finde veje til at danskernes klimaaftryk per krone, vi bruger, bliver markant mindre end i dag.

Til sidst en tilståelse: selvfølgelig virker afgifter og højere priser

Skulle det betyde omlægning af afgifter, bakker Coop selvfølgelig op. Men indtil den dag kommer, er vi nødt til at afprøve andre veje også – herunder at oplyse vores kunder om aftrykket fra deres dagligvarer, netop som vi gør i Coop-app’en.

Til sidst en tilståelse: selvfølgelig virker afgifter og højere priser.

Og ja, hvis kød blev markant dyrere, vil forbruget formentlig falde. Men jeg havde en pointe ved at fremhæve, at høje priser på kød måske ligefrem gjorde det attraktivt! Sådan har det nemlig historisk været i Danmark.

Det har været kødet, det handlede om at sætte på bordet, når der kom gæster. Fedekalven skulle slagtes og ingen mangle en ekstra skive med flæskesvær juleaften.

Det barokke består i, at kødet nu er blevet hverdagskost samtidig med, at det faktisk stadig er måltidets dyreste ingrediens. Alligevel har vi set kødforbruget stige. Et klimamærke vil desværre ikke ændre den udvikling, men måske vil afgifter.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden